Tímin - 01.07.1943, Blaðsíða 2
Nr. 18. 1. árg.
TIMIN
1. juli' 1943
imtu
Hóádagin 1. juli 1943.
Útgevari: Havnar Framburðsfelag.
Ábyrgd hevur formaðurin í
blaðnevndini: Einar Joensen.
Avgreiðsla: Telefon nr. 259.
P r e n ts m i ð j a : B. Z. Jensens.
Haldaragjald: 2 kr. ársfjórðingin,
í leyssølu: 15 oyru eintakið.
• ■ Lýsingarprísur: 12 o'yru pr. nim
á forsíðuni, aðrastaðni: lOoyru.
(Avsláttur fyri fastar lýsingar
eftir avtalu).
Keisarans nýggju klæli.
Nú lmva leir aftur sitið og
vovió uppá Louis Zacharia'seu,
liasir gomlu, gilnu vevararnir.'
Og inn hava gingió kamara-
tænarar hansara, vápnadragarar
og ternur. »0, charmant« —
»Superbe« liatta er liitt rætla,
hatta fer at klæða honum nakað
væl, Tí eingin vil opinlýst
roj'nast býltur.
ígjár fór »Tingakrossur« út í
hvørt hús í Føroyum við stevnu-
skrá og lovorðum lil Louis
Zachariasen. Har stóð all lað,
ið Louis Zachariasen higartil
ikki hevur vilja framl, og fólk
kunna vera viss f, al hann hel-
dur ikki vil fremja nakað avtí,
ið sett er upp á skrá, tað lievnr
hann sýnt, og tað vil hann aflur
fara at sýna, um lninn fær høvi
til (að — men lað fæi> liann
neyvan.
Tað mátti verið við eini eitl
sindur undarligaru kenslii,hann
Siú skal fara og skriva all lað
upp, sum liann í 1940 varð
valdur at fremja, men sum Iiann
síðani hevur fornoklað, og siga,
at nú skal liann fremja tað.
Hví nú? Er tað so umráðandi
at sleppa at sita á tingi — og
hinda alt lað niður, sum hann
skuldi framt? Er tað ein veik-
leiki hjá honum ella hvat?
Hann hevur gingió undan í
flaggslríðnum sigur »Krossur«.
Iðan, var tað ilcki nellupp Louis
Zachariasen, suui í september
1940 á fundi í Framburðsfelag
sló fast, at tað at hava fingið
føroyskt flagg á skipini, tað var
eingin sigur? Jú víst var tað
so, hann segði enntá meir, at
hatla var bert eitt kontrollmerki
Iijá eingilskmonnum, ein prak-
tisk fyrireiking, einki annað.
Men nú blæsir ha.nn í lúðrar,
at hann hevur vunnió ein tlagg-
sigur!
Og 17-mannasáltmálin ! Louis
Zachariasen vil geva útsjónd av,
at hann er uppsagdur — eftir
avgerð millum partarnar. Men
tað er hann als ikki. Hann
stendur við makt, soleingi, sum
hetta tingið er, og hetla iingið
kann ikki binđa hitt nýggja
tingið við slíknm sátlmála, so
17-mannaveldió er ídag líka so
sterkt og líka so virkandi sum
nakratíó. Alt annað tos er bluff!
Nr.18
All batta,siim liann nú roynir
at heingja uppá seg — at vilja
stríðast fyri sjálvslýrismálnm, al
liann hevur verið nakar flagg-
maðuf, at 17-manna sáltmálin
er iippsagdur og so framvegis,
tað er einans nakað, sun\ liann
vil látasl »Før tilfa|let«, sum
liann sjálvur plægar at taka til.
T;rð nýtist ikki meir enn eill
barn fyri at síggja, at maðurin
er so blektandi, himmalrópandi
blóðnakin, sum liaiin kann vera,
og tíansheldur skuldi nakar
vaksin veljari iatið seg hypnoli-
serað av hansara talumálum.
Hann, Andrass Sámalsson og
Pelur Mohr Dam hoyra saman
íeinum bólki í føroyskum polit-
ikki •— teir eru óføroyskir. Móli
hasuifrli imum slaiula allir sannir
og ræitir føroyingar, og laó er
millum liesar báðar parlar valið
kemur at stánda.
„Die Webrniáclit“
og bløðini.
Altíð tá ið týski herurin lievur
likið eit! land, hevur eilt laó
fyrsta verið á ein ella annan
háll al fingió sær ræði yvir og
skerl bløðini.
At blaómenn soleióis liava
fingið ring kor' og leir, ið hava
haft reystar ryggir, eru sellir
faslir, er ein sjálvfylgja ; men
tað vil ikki siga taó sama sum,
at teir blaðmenn, ið hildið liaya
fram vió starvi sínum eru svíkj-
arar. Tí teir hava stunduin fingió
høvi lil at lirka út til lesarar
sínar* við — um ein so kann
siga — óskrivaóum orðum taó,
ið týskurin uils ikki vildi liava
almannakuiínigt. Týskurin liev.ur
suni kunnigt lítlan ans ' fyri
skemti og lievur ill við át fala
iiinballaðarspolskheiliroggtósur.
'faó verður soleiðis sagt um
ein blaðsljóra á Yeslurlandimim
I Noreg, at lá ið hin lýska mið-
sløðin einaferó sendi ein lisla
út til bløðini yvir, hvøjjar yvir-
skriflir ley skuldu nýta viðvíkj-
andi eini vissari hending — lá
lók hann og setli allar yvir-
skriflirnar á forsíðuna. Og fólk
kendi sjályandi y virskriflirnar
aflur frá øllum liinum bløðunum.
í Danmørk sk-al Ekstrabladet
vera týskinum nakað meinl.
Frásøgn sigur, at einaferð ein
grein hevói verið hjá týskinnm
lil censur, og «das Herrenvolk»
sum vpra man, hevði strikað
nógv burlur úr, so sellu leir.
greinina í blaðið vió øllum
gloppunum og skrivaðu onkra
aðrastaðni, at lá ið tann og tann
greinin var nakað gloprut í dag,
so var lað fyri at lesararnir so
mikið betur skulđu kunna lesa
millum reglurnar!
Danmark otj Danskerne
(Framhald frá 1. síðu)
ned over Danmark til Tysklands
Grænse — og længere endiiu
naar og hvor det viste sig mu-
ligt, dót var straks vort Maal,
og det manglede ikke paa unge
Mænd, som erklærede sig parat
til at gøre • det, de ansaa for
deres danske og-deres nordiske
Pligl. Det skulde blive, og del
blev en fælles dansk-norsk Fri-
h.edskamp, uløseligl fprbundet
trods det Jernlæppe, Tyskerne
prøvede al sænke mellem de to
Brødrefolk.
Først myldfede deu nnder-
jordiske Presse frem i Danmark;
der er nu 2ó—30 illegale Aviser
med et svimlende Udbredelses-
lal. Gennem den faár Sandlie-
den Mulighed for al naa liele
det danske Folk, og Modei hol-
des oppe. Fra de ttdligsle Be-
sællelsesdage har ganske særligl
aTt om Norges Kamp værel med-
delt den danske Offenllighed ad
denne illegale Vej, og den dy-
heste og inderligsle Kærlighed
til og Respekt for del lapre
norske Folk er el af de værdi-
fuldesle Klenodier, Krigen har
skænkel os Danske, hvad ogsaa
smukt er kommel aabenl lil
Udtryk mange Gange, sidsl vel
ved den svensk-danske Fodbold-
landskgmp forleden i Køben-
havn, da 36.000 Mennesker paa
Stadion spontant hylđede Norge
.ved al synge den ogsaa i Dan-
mark forbudle norske National-
hynme «Ja, vi elsker delte Lan-
del», og i hvert Fald nogle af
de dejligsle Toner naaede gen-
nem Badioeu ud i Yerden, før
Tyskerne luk kedeTransmissions-
kahlerne.
Der har har liele Tiden været
forelagel- og bliver sladig iværk-
sal privále Indsamlinger lil nor-
ske Krigsfanger og lil sullende.
Familier og Born i Norge, og
Regeringen i Danmark har llere
Gange prøvel paa al forøge den
danske I.evnedsmiddeleksporl lil
Norge, men er liver Gaiig hlevet
forhindrel heri af Hunnernes
Velo.
Den danske Sabolage mod
Tyskernes Anvendelse af de
danske Fabrikker i den lýske
Ki igsproduklions Tjenesle' er
vokset og eflerhaanden velorga-
iliserel. Og Induslrisabolagen i
Danmark er i Dag af et Om-
fang, der ikke er mindre end
den lilsvarendeSabolage i Nprge,
og det er maaske ved al blive
den bedst onganiserede Sabolage
i de besatte Lamle. Ogsaa mod
de førbadle 1yske Transporler
geunem Danmark Ií 1 Norgeøves
der planmæssig og virkningsfnld
Sabolage, ligesom man forbere-
der sig paa del endelige og af-
gørende Opgør mod Europas og
bb ihedens og Demokraliels Fjen-
der, de tyske Bafbarer.
El storl Autal unge Danske
gør nu Tjenesle i Royid Airforce
og andre briliske Vaabenarler,
flere melder sig, naiir de blol
kan slippe ud af Danmark, 11vi 1 -
kel er mange Gange vanskeli-
gere end al slippe ud af Niirge
med dels Hun(lreder af Miles
øde Grænsc lil Sverige og dets
enorme Skærgaard mod Vest.
Del danske Folks Sindelag er
der ikke nogel i Vejen med, og
Modslanden mod Tyskerne øves
paa Hundreder, ja Tusinder af
Maadei'. Trods en eneslaaende
Behandling fra Underlrx kkernes
Side sel i ForhoTd lil de Umen-
neskeligheder, der begaas i Polen,
Belgien, Holland, Frankrig,
Czekoslovakiet og Norge, er
Dđnskórne líge saa fasl beslutlet
páa at værge Frihedens og De-
mokraliets Idealer, og villige lil
at bære Fribedskampens Byrder,
livad de overfyldlc Fængsler, de
Faldne og de af Gestapo og
deres Agenler myrdede'Palrioler
tavst bærer Vidnesbyrd om. Der
er allsaa inlet Holdepunkl for
de nedsæltende- Udtryk om mine
Landsmænd, som fandtes i dpt
Interview i »Tímin« for den 24.
Juni i Aar, og bvnd angaar den
frie danske Bevægelse i Slor-
INNANLANDS
Havnar Frambimlsielag' hevur fund í
lítla sali í Kluhhanum lýskvøkfið 0.
juli kl. 8. .
Silvurbrúðleyp. Mikudagin 7. juli
kunna hjúnini Kristina og Sigvalcl
Djurluius herari á Sandi halda silvur-
hrúðleyp.
Fólkaiundur verður komandi sunnu-
da'g'í Strevmnesi. ltøðaTir vora Pált
l'atursson, Dánjal P. Danielsen og
Poul .1. Lindherg.
Studentacksamcn liava liesi tikið:
Eliesar Arge 6,07
Esmar Hansen 4,31
Andreas Sofus Hojgaard 7,22
Poul Joensen ■ 7,18
liirthe Ludvigsen 6,91
Erik Ludvigsen 5,40
Sjúrður Liilzen 7,31
Kathrine Sekjær Nielsen 5,58
Peter Arthur Reinert - 5,96
Niels Westerby 6,58
Ulf Zachariasen ~~6,69
Præliniinærcksanicn hnVa hesi tikið:
Leivur Gregersen 7,29
Helga Holm JaCobsen 6,92
Christina Sloan 6,33
Ragna Weihe Isfeld 4,69
Realcksamcn hava hesi likið :
Hans Olaus Danielsen t 6,60
Nanna Djurhuus 7,39
Anna Evensen 7,03
Hans Vang Hansen 6,59
Birgit Hilbert 7,29
Kirsten Jenscn . 6,18
Vagn.Erik Mikkelseri 6,53
Niclas johan Mikkelsen ' 6,47
Johan Peter Pelersen 5,97
Aijna Poulsen 6,56
Edith Simonsen • 7,16
Hjordis Thomsen 7,38
Ilægsti karakterur er 8,00 og krevst
4,00 fyri al standa.
I
Millumskúlaeksamen liava hesi likið :
Helene Arge 7,16
Mogens Egholm 7,03
Brynhild Eysturlíð 6,86
Jorgen Hansen 6,84
I.illy Lava Hansen - 7,17
Magdalene Hansen _ 5,20
Maria Hansen ' 7,33
Eivind Højgaard 5,62
Leiv Isholm 7,08
Elna Juul 6,83
Høgne Mohr 6,46
Anna Elise Mortensen 7,40
Ásmundur Nielsen 6,62
Kirsten Plank 5,82
Marius Rubeksen 6,35
Elisabeth Samuelsen 7,15
Poul Toftum 6,47
Elisabeth Winther 7#7
llægsti karakterur er 8,00 og fyri
at standa lcrevst- 3,75.
brihmnien, síiíi luir deu indeufor
de Bammer, sóm er den afsluk-
kel, ydet eu ludsats for de for-
enede Nalioners — og derimder
Norges Krigsindsals,som er paa-
skønnel baade af Briller og
Nordmænd.
,Ieg Iror snndelig ikke, del er
lil nogen Nýlle nu al diskulere,
livem der bar siddel med Hæn-
derne i Skødel, om nogeu bar,
men det er i livúrl IýsiId liverken
Grev Bevenllow eller (.hristmas
Møjler, bos livilkeu sidsle fhv.
Konsul Wendelbo forøvrigl pei-
sonligt kun har mødl Imø*-
kommenhed og Venlíghed.
Hvorvidt endelig Sktmdinavis-
men skulde være død, kan
næppe nogen af os afgøre i delte
Øjeblik, meo saa megel lør jeg
maaske sige, ál ikke mindsl
mange Danske og Norske, som
oplever Krigens og Voldstidens
Bædsler, og som kan have Aner
i hegge Lande og en Hnstru
hentel i el nf de øvrige fem
nordiske Folk og nniaske tilmed
en svensk Moder, og jcg Imsker,
at ædle Vendelboer, der i sin
Tid bosalle sig i Norge, blev
gode Nordmænd i del frigjorte
Norge, ikke mindst disse Mænd