Bræðrabandið - 01.04.1930, Síða 7

BRÆÐRABANDIÐ
31
sæti sinu í hvildardagsskólanum, á sam-
komum, og á systrafjelagsfundunum var
hún ávalt viðstödd tneð prjónana sína.
Öll framkoma ltennar, alt hið guðhræð-
slufulla líf hennar sýndi, að Meistarinn
frá Nasarel hafði lieiðurssætið í hjarta
Itennar. Mjer komu oft i hug orðin i
fjórðu Mósebók 23, 10, tneöan jeg reyndi
að tala nokkur kveðjuorð við llkbörur
hennar.
Ef systir vor ltefði lifað þangað til i
október þetta ár, þá hefði hún orðið
70 ára. Hún var fædd á Siglunesi 21.
okt. 1860.
Hún var ekkja, hún misti mann sinn
fyrir rúmlega 20 árutn. Hún var móðir
6 barna, og af þeim hefir liún mist 4,
tvö mjög ung, dóttur á uppvaxtarárunum
og son, sem var giftur i Noregi. Tvö
börnin lifa, Pétur Sigurðsson, sem nú
dvelur í borgitmi Kelowna i B. C. Canada,
og Kristín, sem er gift og býr i Vest-
tnannaeyjum.
Við höfum að eins fagrar endurminn-
ingar um systur vora þau 15 ár, sem
hún gekk út og inn meðal vor. Og Drott-
o
I)
Som vel allerede bekendt for de fle-
ste Soskende paa Færoerne blev
det bestemt ved vort Aarsmode i
Reykjavik i Vinter at danne en
Konferense af Island og Færoerne;
dette var allerede en ældre Tanke,
tænkt af Brodrene i de respektive
Missionsmarker Island og Færoer-
ne, og den fik ogsaa Genlyd blandt
Divisionens Mænd. Og da saa Di-
visionen sendte en Repræsentant
hertil for at overvære vort Aars-
mode, blev Planen fort ud i Livet
under Bon til Gud; og naar vi nu
staar sammensluttet til en Konfe-
rense, rnaaske en af de mindste
Konferenser i Samfundet, saa lad
os alligevel med Herrens Hjælp
sege at vise baade Gud og Men-
nesker, at vi er Efterkommere af
inn blessi minningu hennar. Á hinuttt
mikla degi mun Itún fá líkama, setn
ekki verður að þola það mótlæti, settt
hún varð fyrir hjer niðri. Drottinn gefi
oss öllum náð til að mætast þá.
O. J. Olsen.
Hjartans þakkir fyrir alla hjálp og
hluttekningu audsýnda okkar kœru
módurog tengdamódur. Önnu Pjeturs-
dóttur, þá er hán lá veik svo og vid
jardaförina. Sjerstakarþakhir til Systra-
fjelagsins Alfa og sömuleidis þeirra
systra sem meó svo mikilli aláó og
nákvœmni hláðu að henni sióustu œfi-
stundir hennar.
Drottinn launi ykkur öllutn fyrir
þetta á þann hátt sem hann i visku
sinni sjer aó best hentar.
Kristín og Sigfús Hallgrimsson.
de gantle Nordboere, sem ikke 0ti-
skede at være Trælle.
Da jeg som ganske ung Mand
paa 24 Aar kom til Island, beslut-
tede jeg at være helt Islænder, at
lære deres Sprog og at forsoge at
virke blandt dem for Sjæles Frelse.
Naar jeg har været paa Rejse i
Udlandene og truífet Islændere der,
syntes jeg altid, at de stod mig
nær, ja selv om Solen skinnede
varmt derude, Blomsterhaverne stod
i Flor og Frugttræerne var belæs-
set med Frugt, længtes jeg dog
efter Island.
Det blev ogsaa besluttet ved
Aarsmodet her, at jeg skulde folge
med Br. Schilling til Færoerne for
at oversætte for ham der. Det var
lidt vanskeligt at slippe herfra, da
TIL VORE FÆR0ISKE S0SKENDE 5