Lysstraaler - 01.03.1908, Síða 2

2
LYSSTRAALER.
Strækninger, som slet ikke er berørte af nogen
Slags Missionsarbejde, hvor der dog findes Post-
og Telegrafstationer i gennem hvilke der kunde
sendes det evige Livs Ord.
De efterfølgende Artikler giver nogle Post- og
Telegraf betjentes Vidnesbyrd om Foreningens Nytte
og Velsignelse.
Det er vort Haab at mange i Eders Land, ved
at læse dette lille Blad, kunde komme til den Over-
bevisning at det vilde være i det Godes Tjeneste,
at dette lille Forsog kunde blive fortsat i en eller
anden Form. Paa den sidste Bladside findes en
Adresse, som alle der har Interesse for Sagen, er
venligst indbudte til at skrive til, og meddele deres
Mening angaaende Bladets Forsættelse, da det jo
kun vil lykkes med Postfolkenes Velvilje og under
deres Medvirkning.
Den Kristelige Forening for Postbetjente staar
paa en fuldstændig ikke-sekterisk Grundvold. Dens
Opgave er at være til Fællesskab mellem troende
Medlemmer og at fremme Guds Rige iblandt Post-,
Telegraf- og Telefonfolk.
Oh! hvor det lofter én op over det daglige Slid
og Besvær, naar man forstaar at inden de fire
Vægge, som indeslutter dig den storste Del af
din Tid, ogsaa der har dit Liv ligesaa megen Værdi
i Herrens Ojne, dersom du kendte ham af Hjærtet,
som om du var paa Missionsmarken. Hvor stor
dog en Indflydelse vilde det dog ikke have, hvis
en troende Postbetjents Onske blev opfyldt: »Gid
alle Postfolk i Verden var Kristi Vidner, da vilde
Evangeliet snart blive forkyndt over hele Verden!«
„Fra Mork et til £yset.“
For ti Aar siden traadte jeg i Postvæsenets Tje-
neste og blev ansat paa et af de storste Kontorer
i London. Jeg var dengang en ung Mand, der le-
vede uden nogen Tanke om Gud eller Evighed.
Vistnok var det saaledes, at jeg ikke hengav mig
selv til Udskejelser eller styrtede mig ind i et vildt
Liv, men da jeg ikke ejede den levende Tro i
Kristus, var jeg dog »dod i Overtrædelser og Syn-
der«.
En Dag da jeg stod ved mit Telegrafapparat
og udforte min Gerning i Kontoret, spurgte plud-
seligt en Medarbejder mig: »Har De i Sinde at
blive en god Jesu Kristi Stridsmand, Hr. Lovelace?«
Dette Sporgsmaal bragte mig helt ud af Fatning
og jeg vidste ikke hvad jeg skulde svare. Men
Guds Tjener trængte ind paa mig og bad mig
inderligt om at modtage Kristus som min Frelser.
Dog gav jeg ikke efter for den Hellige Aands Rost
i mit Indre. I samme Ojeblik blev nogle Skriftsteder
stukket mig i Haanden og jeg begyndte at læse:
„Menneskens Son er kommen at soge og frelse det
Fortabte.“ (Luc. 19. 10.) „Vi fore alle vild som
Faar, vi vendte os hver sin Vej; men Herren lod al
vor Misgerning komme over Ham.“ (Esaias 53. 6.)
Længere kom jeg ikke. I samme Nu gik det op for
mig, at disse Skriftsteder var for mig. Jeg saa jeg var
en fortabt Synder, men takket være Gud, den Hel-
lig Aand aabenbarede der og da, at den Herre Jesus
bavde baaret mine Misgerninger paa Golgathas Kors.
Nu kunde jeg modtage en fuldstændig Tilgivelse
og det evige Livs Gave. Oh, hvilken Glæde der
fyldte mig gennem denne Aabenbarelse. Hvor gen-
nemstrømmedes min Sjæl med et nyt Lys og en
hidtil ukendt Fred. Just som jeg stod der ved mit
Apparat, under Udovelsen af min Gerning, blev
mit Livs store Sporgsmaal afgjort. Jeg gik ud af
Morket ind i Lyset, fra Dod til Liv, og traadte ind
paa den Fodsti, som leder lige hjem til Guds
Nærværelse, hvor der er »Mættelse af Glæde«.
Men nu begyndte den Tanke at trykke mig, at der
var Hundreder af Mænd og Kvinder, med hvem
jeg arbejdede Dag efter Dag, der levede uden Kris-
tus. En dyb Længsel opstod i mit Hjerte, efter at
fortælle dem det velsignede Budskab om Frelse
gennem en korsfæstet Frelser og om Herligheden
af et Liv, levet i Kristus, hvilket jeg nu nylig var
traadt ind i. Jeg begyndte at arbejde for Kristus i
Kontoret og talte ogsaa paa nogle Moder, særligt
for Post-Embedsmænd og -Funktionærer. Og deri-
gennem voksede denne Længsel sig stærkere og
stærkere, indtil jeg begyndte at se at Gud kaldte
mig til at slippe enhver Tanke om Avancement i
min jordiske Gerning — men derimod at indvie
mit Liv til »Kristus og Evangeliet«. Ofte fik jeg Be-
retninger om Evangeliets Udbredelse iblandt Post-
Embedsmændene i alle Lande paa et Bonnemode
ved »Kristelig Forening for Postbetjente«. Der var
det at jeg for kort Tid siden ogsaa horte om det
lille Blad, der skulde sendes ud iblandt mine skandi-
naviske Brødre; paa samme Tid blev jeg anmodet
om at nedskrive dette korte Uddrag af mit Livs
Historie for Eder.
Jeg blev dybere og dybere interesseret i dette
Arbejde og længtes efter at blive sat fri til at hel-