Lysstraaler - 01.03.1908, Blaðsíða 3

Lysstraaler - 01.03.1908, Blaðsíða 3
LYSSTRAALER. 3 lige mig selv ganske og aldeles til Forkyndelsen af det herlige Evangelium. Og da kom Kaldet. Lederne af vor Forening folte det som Guds Vilje, at indbyde mig til at blive deres Evangelist. Efter at jeg havde meget alvorligt bedt om Guds Vejled- jeg moder Ftam Ansigt til Ansigt og skal skue Hans Herlighed. Jeg skriver dette med det alvorlige Onske, at nogle af mine skandinaviske Læsere maa blive fort til vor Herre Jesus Kristus, og at vi saaledes Alle er renset i Jesu Blod. 2. S. £ove/ace (Forenings-Evangelist). ning, blev jeg overbevist om at det var Hans Vilje maa agtes værdige til en Plads i den Skare, som at jeg skulde svare paa Indbydelsen: »For mine Kol- legers Skyld, der sidder i Morke, er jeg Eders Tjener i Kristi Navn.« Den 1ste Au- gust 1904 sagde jeg Farvel til mine Venner i Kontoret og begyndte min Livs-gerning. Sid- en da har jeg været Nord, Syd, Ost og Vest i mit eget Fædreland og har prædiket Kris- tus allevegne i- blandt mine Kol- leger; jeg har haft den Glæde at se mange af dem bragt ind i Guds Sdnners herlige Lys, Liv og Fri- hed ved Troen paa vor Herre Jesus Kristus. Disse for- vandlede Liv bæ- rer Vidnesbyrd om den velsignede Kendsgerning, at »Kristi Evange- lium ... er en Guds Kraft til Saliggørelse for hver den som troer.« (Rom. 1. 16). Det er nu snart ni Aar siden at Jesus Kristus forste Gang modte mig i Arbejdsværelset paa det Londonske Kontor. Jeg er fuldt og fast forvisset om, at Han er, som Guds Ord siger os, det sikkre Grundlag for Liv og for Evighed. Hans Kærlig- hed forbliver hos mig, Hans Trofasthed opretholder mig og Hans herlige Frelsens Værk vil, ved Hans Naade og Hjælp, blive min stadige Opgave indtil Postbudet er altid velkommet." Et personligt Brev. Postbudet er altid velkommet. Det er maaske Uvisheden om, hvad han brin- ger én, der gor det lidt spændende for os, naar vi ser ham komme, og dertil kommer ogsaa den Kendsgerning, at et Brev er noget som udelukkende vedrø- rer Personen selv. Hvor mange Gange har man ikke ventet paa at Postbudet kom, paa et Brev, som vil have en u- nævnt Indflydelse paa éns fremtidige Liv? Det er derfor pas- sende at til disse Mennesker, som paa forskellige Maader sorge for Brevene til de ovrige i Verden skulde der blive sendt Budskab, som er af storste Vigtighed for dem personlig. Jeg kan 'bedst illustrere dette ved at fortælle folgende Historie: En ung Mand mod- tog engang et Brev fra sin Husbond og der stod kun disse Ord: »Jakob, jeg onsker at du kommer og ser ind til mig kl. 6, naar du er færdig med dit Arbejde. Din hengivne------.« Den unge Mand gik til den bestemte Tid til Mesterens Kontor, og blev helt forundret da hans Mester saa op og sagde: »Onsker du at tale,med mig, Jakob?« Jakob holdt Brevet frem og sagde: »Undskyld, men De sendte mig vist dette Brev?« »Oh, ja,« sagde Mesteren, »jeg forstaar* du fik mit Brev altsaa. Du troede det som stod deri, nemlig at jeg onskede at se dig, og du kom strax. Ikke sandt?« »Ja, min

x

Lysstraaler

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Lysstraaler
https://timarit.is/publication/1287

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.