Lysstraaler - 01.03.1908, Síða 3
LYSSTRAALER.
3
lige mig selv ganske og aldeles til Forkyndelsen
af det herlige Evangelium. Og da kom Kaldet.
Lederne af vor Forening folte det som Guds Vilje,
at indbyde mig til at blive deres Evangelist. Efter at
jeg havde meget alvorligt bedt om Guds Vejled-
jeg moder Ham Ansigt til Ansigt og skal skue
Hans Herlighed.
Jeg skriver dette med det alvorlige Onske, at
nogle af mine skandinaviske Læsere maa blive fort
til vor Herre Jesus Kristus, og at vi saaledes Alle
er renset i Jesu
Blod.
2. S■ £ouelace
(Forenings-Evangelist).
ning, blev jeg overbevist om at det var Hans Vilje maa agtes værdige til en Plads i den Skare, som
at jeg skulde svare
paa Indbydelsen:
»For mine Kol-
legers Skyld, der
sidder i Morke, er
jeg Eders Tjener
i Kristi Navn.«
Den 1ste Au-
gust 1904 sagde
jeg Farvel til mine
Venner i Kontoret
og begyndte min
Livs-gerning. Sid-
en da har jeg
været Nord, Syd,
Ost og Vest i mit
eget Fædreland og
har prædiket Kris-
tus allevegne i-
blandt mine Kol-
leger; jeg har haft
den Glæde at se
mange af dem
bragt ind i Guds
Sdnners herlige
Lys, Liv og Fri-
hed ved Troen paa
vor Herre Jesus
Kristus. Disse for-
vandlede Liv bæ-
rer Vidnesbyrd
om den velsignede
Kendsgerning, at
»Kristi Evange-
lium ... er en
Guds Kraft til
Saliggørelse for hver den som troer.« (Rom. 1. 16).
Det er nu snart ni Aar siden at Jesus Kristus
forste Gang modte mig i Arbejdsværelset paa det
Londonske Kontor. Jeg er fuldt og fast forvisset
om, at Han er, som Guds Ord siger os, det sikkre
Grundlag for Liv og for Evighed. Hans Kærlig-
hed forbliver hos mig, Hans Trofasthed opretholder
mig og Hans herlige Frelsens Værk vil, ved Hans
Naade og Hjælp, blive min stadige Opgave indtil
Postbudet er altid velkommet."
Et personligt
Brev.
Postbudet er altid
velkommet. Det er
maaske Uvisheden
om, hvad han brin-
ger én, der gor det
lidt spændende for
os, naar vi ser ham
komme, og dertil
kommer ogsaa den
Kendsgerning, at et
Brev er noget som
udelukkende vedrø-
rer Personen selv.
Hvor mange Gange
har man ikke ventet
paa at Postbudet
kom, paa et Brev,
som vil have en u-
nævnt Indflydelse paa
éns fremtidige Liv?
Det er derfor pas-
sende at til disse
Mennesker, som paa
forskellige Maader
sorge for Brevene til
de ovrige i Verden
skulde der blive sendt
Budskab, som er af
storste Vigtighed for
dem personlig. Jeg
kan'bedst illustrere
dette ved at fortælle folgende Historie: En ung Mand mod-
tog engang et Brev fra sin Husbond og der stod kun disse
Ord: »Jakob, jeg onsker at du kommer og ser ind til mig kl.
6, naar du er færdig med dit Arbejde. Din hengivne------.«
Den unge Mand gik til den bestemte Tid til Mesterens
Kontor, og blev helt forundret da hans Mester saa op og
sagde: »Onsker du at tale,med mig, Jakob?« Jakob holdt
Brevet frem og sagde: »Undskyld, men De sendte mig vist
dette Brev?« »Oh, ja,« sagde Mesteren, »jeg forstaar,' du fik
mit Brev altsaa. Du troede det som stod deri, nemlig at jeg
onskede at se dig, og du kom strax. Ikke sandt?« »Ja, min