Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1925, Blaðsíða 3

Dansk-islandsk Kirkesag.
3
Ikke saa underligt, at der af den ene Præst efter
den anden ankedes over disse Forhold som aldeles
uforsvarlige og for el Guds Hus uværdige. Provst ef-
ter Provst gav dem Medhold og Bisp efter Bisp ud-
sendte Skrivelser, der paabod Flytning til et mere
behageligt Sted. Men alle Ønsker, Befalinger og Trus-
ler blev uden Frugt. De strandede alle paa et og
samme Skær: Sognebeboernes Modstand mod Kirkens
Flytning. Det var en rodfæstet Tro bos Almuen, at
der vilde ske store Ulykker, dersom Kirken blev flyt-
tet. Og den syntes at have gode Grunde for sin Op-
fattelse af Sagen. I Aaret 1753 skete det mærkelige,
at Stedets Præst maatte i Armod gaa fra sin Gaard,
Bispen i Skålbolt Olafur Glslason og Provsten for Ar-
nesherred afgik begge ved Døden og Amtmand Pin-
gel blev afsat fra sit Embede! Men alle disse Herrer
havde to Aar i Forvejen sat Magt og Myndighed ind
paa at faa Kirken flyttet bort fra Strond! Her havde
man Straffen! Følgen af Sognebeboernes Opsætsighed
blev den, at Kirken blev staaende og staar der endnu
paa det øde Sand ved Havet. Og mange ere de Sagn,
som i Tidens Løb bar dannet sig om denne Kirke.
Her skal kun et af dem meddeles. I Aaret 1848 skulde
Kirken genopbygges. Materialet var blevet indkøbt og
bragt til Stedet. Da Bjælkeværket skulde tilhugges, vi-
ste det sig, at Tværbjælkerne var en halv Alen for
korte. Præsten sadlede sin Hest for at begive sig til
Eyrarbakki for at købe de manglende Tværbjælker.
Men hvad sker? Ret som ban kommer ned til Stran-
den, møder ban Synet af et vældigt Stykke Drivtøm-
mer, der er ved at skylle op paa Kirkens egen For-
strand. Han fik Tømmeret trukket paa Land, og ved
at gennemsave det, fik man rigelig Materiale til Kir-,
kens Tværbjælker, og Præsten slap for at gøre Rej-
sen til Købstaden denne Gang.
Vel ser det nærmest ud, som Strandar-Kirke fra de
ældste Tider bar kunnet glæde sig ved Menneskers
Offervillighed og da især ved Votiv-Gaver. Men der
kommer dog først virkelig Fart i Tingene i det 19.
Aarhundrede. Den nuværende Kirke blev saaledes op-
ført ved Hjælp af gennem mange Aar indkomne Vo-
tiv-Bidrag, uden at man paa noget Punkt bar beliø-