Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1925, Blaðsíða 3

Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1925, Blaðsíða 3
Dansk-islandsk Kirkesag. 3 Ikke saa underligt, at der af den ene Præst efter den anden ankedes over disse Forhold som aldeles uforsvarlige og for el Guds Hus uværdige. Provst ef- ter Provst gav dem Medhold og Bisp efter Bisp ud- sendte Skrivelser, der paabod Flytning til et mere behageligt Sted. Men alle Ønsker, Befalinger og Trus- ler blev uden Frugt. De strandede alle paa et og samme Skær: Sognebeboernes Modstand mod Kirkens Flytning. Det var en rodfæstet Tro bos Almuen, at der vilde ske store Ulykker, dersom Kirken blev flyt- tet. Og den syntes at have gode Grunde for sin Op- fattelse af Sagen. I Aaret 1753 skete det mærkelige, at Stedets Præst maatte i Armod gaa fra sin Gaard, Bispen i Skålbolt Olafur Glslason og Provsten for Ar- nesherred afgik begge ved Døden og Amtmand Pin- gel blev afsat fra sit Embede! Men alle disse Herrer havde to Aar i Forvejen sat Magt og Myndighed ind paa at faa Kirken flyttet bort fra Strond! Her havde man Straffen! Følgen af Sognebeboernes Opsætsighed blev den, at Kirken blev staaende og staar der endnu paa det øde Sand ved Havet. Og mange ere de Sagn, som i Tidens Løb bar dannet sig om denne Kirke. Her skal kun et af dem meddeles. I Aaret 1848 skulde Kirken genopbygges. Materialet var blevet indkøbt og bragt til Stedet. Da Bjælkeværket skulde tilhugges, vi- ste det sig, at Tværbjælkerne var en halv Alen for korte. Præsten sadlede sin Hest for at begive sig til Eyrarbakki for at købe de manglende Tværbjælker. Men hvad sker? Ret som ban kommer ned til Stran- den, møder ban Synet af et vældigt Stykke Drivtøm- mer, der er ved at skylle op paa Kirkens egen For- strand. Han fik Tømmeret trukket paa Land, og ved at gennemsave det, fik man rigelig Materiale til Kir-, kens Tværbjælker, og Præsten slap for at gøre Rej- sen til Købstaden denne Gang. Vel ser det nærmest ud, som Strandar-Kirke fra de ældste Tider bar kunnet glæde sig ved Menneskers Offervillighed og da især ved Votiv-Gaver. Men der kommer dog først virkelig Fart i Tingene i det 19. Aarhundrede. Den nuværende Kirke blev saaledes op- ført ved Hjælp af gennem mange Aar indkomne Vo- tiv-Bidrag, uden at man paa noget Punkt bar beliø-

x

Dansk-Islandsk Kirkesag

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-Islandsk Kirkesag
https://timarit.is/publication/1298

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.