Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.08.1925, Page 12

24
Dansk-islandsk Kirkesag.
Midvintersaften ved Baal og ved Bord,
sommerlys Dag over Altingels Sletter,
Mændenes knappe, men vægtfyldte Ord —
Farven er fyldig i Sagas Paletter.
Vildskab vel raader i Mændenes Færd,
tit virker Stridsind, at Sværdhug de skifter;
varige Dyder af højeste Værd
lyser dog gennem de mørke Bedrifter. —
Men er da Island kun Fortidens Hjem,
Tumleplads ene for Skygger af Døde?
Lyt nu og se, at et Folk drager frem,
genfødt og ungt, til Nationernes Møde.
Sange der bares med Morgenens Vind
til os her hid over Nordhavets Vover;
ny klinger Tonen; men Sagaens Sind
er dog den Sangbund, den hvælver sig over.
Vaagne vi hører den samstemte Klang:
Draper og Kvæder fra Hedenoldstide,
Gejsli og Lilja og Solarljods Sang,
Hallgri'murs Salmer om Frelserens Kvide.
Aanden, Historiens levende Aand,
Folkets Bevarer og Folkets Forynger,
mildt med Forstaaelsens kærlige Baand
Island og Danmark i Fællig omslynger.
Danmark dig hilser, vor Bror under Pol!
Tak for, du værnede Oldtidens Minder!
Ræk mig din Haand i den gryende Sol;
vaagne som Brødre nu Dagen os finder. —
H. Hansen, Verninge.