Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1928, Side 7

Dansk-islandsk Kirkesag.
77
sesrig for alle dem, som har Nød og Vanskeligheder
at stride med. Det er vel langt fra, at det er lige let
for alle Mennesker at have det lunt og lyst om sig
og sine i Julen, — lunt og lyst i Henseende til den
Varme og det Lys, som vi Mennesker kan raade
over. Det gaar ikke saa, selv med vor bedste Vilje.
Dette maa man altid tage med i Betragtning. Thi det
foraarsages af adskilligt, som vi Mennesker dog ikke
er Herre over. Men meget kan dog barmhjertigt Kær-
lighedssind virke i den Henseende. Men naar det nu
ikke er tænkeligt, at Verdenslivet har samme Udse-
ende i alle Menneskers Øjne paa Grund af Forskel i
Helbred, Sindsstemning og meget andet, som ikke er
i vor Magt, er del saa ikke glædeligt at tænke paa,
ni der er opgaaet et Lys for Menneskeslægten, som
uden Forskel sender Varme og Lys til alle Menne-
sker, syge og raske, haardt prøvede og livsglade, idet
det klarer vor Forstaaelse af, al Livets Værdi ikke
bestemmes udelukkende efter det Livsafsnit, vi lever
paa denne Jord. Derved udvides vor Synskreds, saa
Ai ser ind i en anden Tilværelse. Dette Udsyn aab-
nede Jesus for Menneskene bedre og fuldkonmere end
nogen anden, som har level iblandt os. Derfor er det
alene ved hans Fødselshøjtid, at vi kan sige, at dette
Forjættelsesord fremtræder for os i hele sin Herlig-
hed: »Det Folk, som vandrede i Mørket, ser et stort
Lys; over dem, som boede i Dødens Skygges Land,
skinner et Lys.«
Maaske synes det nogen ufornødent at minde om
dette Aæd en særlig Fejring hvert eneste Aar. Dette
er bleven en saa rodfæstet Sandhed i Menneskeslæg-
tens SjæleliA7, at det er til ingen Nytte at opfriske den
Aar efter Aar mere end f. Eks. mange Opdagelser,
som nu er næsten sammengroede med Menneskers
Bevidsthed og kommen til fuld Nytte, skønt man
ikke bestandig har mindet om dem ved Højtidlighol-