Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.10.1932, Blaðsíða 15
Dansk-islandsk Kirkesag.
99
Cand. theol. Dag Monrad Møller (Søn af Seminarie-
forstander, Dr. pliil. Arne Møller) har opholdt sig nogle
Maaneder paa Island dette Aar. Da nærværende Blads
Red. finder det meget vanskeligt, paa Grundlag af tørre
Protokoluddrag, at give et tilfredsstillende Referat af
Synodus og Præsteforeningens Aarsmøde, har vi bedt
Cand. theol. Monrad Møller meddele Bladets Læsere
sine Indtryk fra disse Møder; han har sendt os føl-
gende Artikel:
Synodus og Præsteforeningens Aarsmøde.
Af Cand. theol. Dag Monrad Møller.
Man har bedt mig om som udenlandsk Gæst at led-
sage ovenstaaende Referat med et Par Ord om det Ind-
tryk, jeg fik af de fem Dage, jeg var sammen med is-
landske Præster til Synode og Præsteforeningsmøde
bagefter paa Thingvalla.
Mine faa Linier gør ikke Krav paa at være andet
og mere end en kort Fremstilling af, hvad der især
har bidt sig fast i en udefra kommende Betragters
Sind. Derfor er kun enkelte Ting af det, der foregik,
fremhævede, og Misforstaaelser er ikke udelukkede.
For de sidstes Vedkommende beder jeg om Læsernes
Overbærenhed.
Naar jeg nu tænker tilbage paa begge disse Møder,
forekommer det mig, at jeg har faaet ligesom et Glimt
at se af en Kirke, der, som Landet selv, er i Støbe-
skeen. Thi de fleste af de større Spørgsmaal, man drøf-
tede, synes paa det nøjeste at hænge sammen med den
Forandring, der i det sidste halve Aarhundrede er sket
med Hensyn til Betingelserne for islandsk Kirkeliv.
Baggrunden for denne Forandring af det islandske
Kirkeliv i de senere Aaringer er uden Tvivl den store
økonomiske, sociale Omvæltning, som det islandske
Samfund har undergaaet i de sidste Aartier. Fra et
gammelt Bondesamfund, der levede sit Liv, som det
havde gjort i Aarhundreder paa den ensomme 0 uden-
for Alfarvej, er Island i næsten ikke mere end tre til
fire Tiaar forvandlet til en Stat, hvis Hovederhverv
er et industrialiseret Fiskeri. Dette har endvidere med-
ført en stor Folkevandring fra Landet ind til de næsten
amerikansk hurtigt opvoksende Købstæder.