Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.10.1932, Blaðsíða 21
Dansk-islandsk Kirkesag.
105
gerning. Efter paafølgende Forhandling enedes man
om en Resolution, hvori man udtalte en Protest imod
en Indskrænkning af Præsternes Antal og et bestemt
Ønske om, at deres Antal skulde blive forøget, da man
ftnsaa, at Landets nuværende aandelige Tilstand kræ-
vede det.
Mødet blev afsluttet i Kirken med Andagt af Fri-
kirkepræst Arni SigurSsson.
Skønt ovenstaaende Referat af disse 4 Møder er
temmelig tørt, giver det dog Indblik i, hvilke Spørgs-
maal der optager den islandske Præstestand for Tiden.
Man har al Grund til at haabe, at der snart vil op-
rinde lysere Tider for Islands Kirke. Vestlandets Præ-
steforening havde sit Aarsmøde i Begyndelsen af Sep-
tember. Der vil komme Efterretninger derfra i næste
Numer.
Udnævnelser.
Domkirkepræst Bjarni Jonsson er blevet udnævnt
til Provst for Kjalarnes (Reykjavik indbefattet) i Ste-
det for afdøde Provst Årni Bjornsson. Professor Mag-
nus Jonsson repræsenterede Island ved Tartu (Dor-
pats) Universitets 300 Aarsfest, der blev afholdt den
30. Juni og 1. Juli, og var en af de 3 Teologer, som i
den Anledning blev promoverede til Dr. theol.
Besøg fra Norge.
Paa Indbydelse af det islandske Missionsforbund
har 2 Islændinger, der er bosatte i Norge, besøgt Is-
land i Sommer og holdt en Række kristelige Møder.
Den ene er Johann Hannesson, der f. T. er Elev paa
Missionsskolen i Stavanger; den anden er Pastor
SigurSur Oskar Borsteinsson, Sognepræst i Bjarkø i
Nord-Norge. Pastor Borsteinsson er den første Islæn-
ding, der har studeret ved Menighedsfakultetet i Oslo.
Han tog Embedseksamen 1928 og blev ordineret af
Biskop Hognestad 1929.
/. O.