Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1922, Blaðsíða 4

110
Dansk-islandsk Kirkesag.
den, som græder over sin Synd og længes efter det
rene Sind.
Vi behøver ikke at tale om det svundne, vi kan
tale om det nærværende. Vi kar en personlig Kristen-
dom. Kristendommen er den personlige Religion, som
søger den enkelte. Kristendommen er ikke først og
fremmest en skøn Betragtning. En kristelig Prædiken
skal heller ikke kun være en skøn Betragtning, en
hyggelig Julestemning, et Billede i en broget Maleri-
samling. Den skal være et Budskab. Og nu vil jeg
komme til dig som en Budbringer, som en Tjener. Jeg
banker paa hos dem, som er lier forsamlede i Dag.
Jeg gentager Engelens Prædiken, den er evig som
Englenes Sang. Jeg siger til hver Menneskesjæl her-
inde: Fiygl ikke, thi se, jeg forkynder dig en stor
Glæde.
Dette er den store Indbydelse. Og saa falder det
os ikke ind først at forlange Forklaringer og Beviser.
Vi kender vort Hjertes Behov og vi siger: Tak.
Det lyder til os: Eder er i Dag en Frelser født. -
Vi svarer med Lov og Tak: »Ære være Gud for sit
Julebud.«
II.
Men hvornaar kan vi da nyde godt af denne Ind-
bydelse? Hvor længe skal vi vente? Vi behøver ikke
at vente. Lad os lytte til det hellige Budskab: Eder
er i Dag en Frelser født.
I Dag, nu i denne Stund kan vi tage imod Julens,
store Gave. Hvor Guds Riges Evangelium er, der er
en salig Nutid. Der behøver vi ikke at vente paa
Hjælpen. Den er her i Dag. Derfor har Juleklokkerne
kaldt paa os. Du kender din Kamp, du sukker: hvor
længe? Jeg bringer dig et Juleevangelium: Gud spør-
ger efter dig. Du behøver ikke at vente. Gud glemmer
dig ikke. Himmelen er aaben over dig i Dag. Du
kender Nattevagten ligesom Hyrderne, du kender Sorg
og Savn, du længes efter Trøst og Husvalelse. Se op.
Se, en Herrens Engel staar for dig, og Herrens Her-
lighed skinner om dig. Du behøver ikke at frygte, du
behøver ikke at vente, til du lukker dine Øjne i Dødens