Det Nye Nord - 02.07.1919, Blaðsíða 38

Side 404
DET NYE NORD
2. Juli 1919
terne begynder at vakle, og S 1 a g e t s kritiske Mo-
ment er naaet. Dette kan skyldes større Kampdygtig-
hed eller overlegen Ledelse paa en af Siderne; eller det
kan være en Følge af, at den ene Part har mere rige-
lige Hjælpekilder eller større Udholdenhed; eller den
moralske Kraft i en af Hærene kan være overlegen.
Som oftest er det flere af disse Aarsager, der virker
sammen.
Nu maa den, der kommanderer den underlegne Hær,
vælge, om han vil afbryde Kampen, medens det endnu
kan lade sig gøre, eller øm han vil vove en sidste Kraft-
anstrengelse med de Reserver, han endnu kan raade
over. Det tog kun Minutter i Slaget ved Waterloo, da
Napoleon satte sin sidste Reserve ind, og den blev til-
intetgjort. I denne Verdenskrig begyndte de tyske Hære
den sidste Kraftanstrengelse den 21. Marts 1918, og den
varede 4 Maaneder, og dog repræsenterer den en tilsva-
rende Fase i et enkelt kolossalt Slag.
Naar en saadan sidste Anstrengelse bryder sammen,
er det Signalet for den overlegne Styrkes Chef til at
udvikle alle sine Stridskræfter og øjeblikkelig drage For-
del af de Tab af Materiel og den Nedgang i moralsk
Kraft, som er uundgaaelig hos Modstanderen. Naar et
Slag begynder at afsluttes i Løbet af Timer eller faa
Dage, vil den ikke sagkyndige Iagttager ikke se nogen
tydelig Adskillelse mellem de afgørende Operationer,
hvor Sejren vindes og udnyttes, og de tidligere Stadier,
som har forberedt og muliggjort den. Naar man be-
tragter denne Krigs Operationer under eet, vil man se,
at Sejrene i Sommeren og Efteraaret 1918 paa ganske
tilsvarende Maade var en direkte Følge af de 2 Aar s
udholdende Kampe, der gik forud.
Krigens Længde.
Varigheden af Krigen staar i noje Forhold til de for-
skellige Faktorer ,som nu skal omtales:
For det første var vi ikke forberedte paa Krig eller
i al Fald ikke paa en Krig af saadanne Dimensioner.
Vi manglede baade uddannede Tropper og Krigsmateriel
og, hvad værre var, vi havde ikke det nødvendige Ma-
skineri i Orden til at kunne producere Soldater eller
Krigsmateriel i tilnærmelsesvis tilstrækkelig Mængde.
Dette havde to Følger. For det første maatte det nød-
vendige Maskineri improviseres i Hast, og Improvisation
af den Art er altid bekostelig og sjældent tilfredsstil-
lende. For det andet varede det omtrent 2 Aar, førend
vore Hære kunde optræde med en Styrke, der var stor
nok til virkningsfuldt at bistaa vore allierede.
Højeste Effektivstyrke naaedes først efter 2'A Aars
Kamp, og paa dette Tidspunkt havde vi allerede lidt
saa store Tab, at Rigets fulde Kampstyrke ikke stod i
Marken paa noget Tidspunkt af Krigen. Hvad angaar
Materiel, saa var det først midt i Sommeren 1916, at
vort Artilleri var nogenlunde i Stand til Operationer i
større Format. Under hele Sommeslaget maatte vi være
yderst økonomiske med Ammunition. I 1917 havde vi
Ammunition i rigelig Mængde, men det utilstrækkelige
Antal Kanoner var en Kilde til stadig Ængstelse. Først
i 1918 var vi saa vidt, at vore Artillerioperationers Om-
fang kun var et Transportspørgsmaal.
Fjenden vandt en meget betydelig Fordel ved straks
at kunne sæt-te sig fast i Relgien og Nordfrankring og
koncentrere en uforholdsmæssig stor Del af sin Styrke
imod Frankrig og Rusland. Den overordentlige Byrde,
som saaledes i Begyndelsen af Krigen blev lagt paa den
tapre franske Hær føltes gennem hele Krigen og havde
sin Indflydelse paa dennes Længde. Frankrig kunde
lige saa lidt som vi paa noget Tidspunkt bringe Rigets
fulde Kampstyrke i Marken.
Hvad der kunde være opnaaet ved en britisk Inter-
vention efter en større Maalestok straks ved Krigens Be-
gyndelse, det fremgaar tydeligt nok af, hvad der virkelig
blev udrettet med vort oprindelige Ekspeditionskorps.«
(Fortsættes.)