Det Nye Nord - 01.01.1920, Blaðsíða 10

Side 8
DET NYE NOHD
Januar 1920
kundskab. Noget andet er at han næppe har været
nogen stor Latiner, og efter at han blev Biskop be-
nyttede han en latinkyndig Sekretær.
I Aaret 1507 blev han præsteviet og fik et lille
Kald, Helgastaøir i Reykjadalen paa Nordlandet. Han
antog kort efter en Konkubine, Helga SigurBardottir,
en klog og dygtig Kvinde af god Familie. Den ro-
mersk-katholske Kirkes Coelibatsbud gjaldt selvfølge-
lig ogsaa Island, men til Trods for at enkelte nidkære
Biskopper havde søgt at hævde det. var det aldrig
rigtig trængt igennem. Efterhaanden blev del ligefrem
Lands Skik, at Præster indgik et Slags borgerligt
Ægteskab; uagtet saadanne Forbindelser ikke kunde
faa Kirkens Velsignelse,’ blev de af den offentlige Me-
ning betragtede som fuldt tilladelige og lovlige, og
ligestillede med normale Ægteskaber; der blev lige-
frem oprettet lovlige Kontrakter mellem Præsten og
hans Konkubine om Formuesforhold, Medgift, For-
hold til Børnene o. 1. Bisperne, der af og til selv
levede paa samme Maade, idømte saa vedkommende
Præst for en Ordens Skyld en eller anden lemfældig
kirkelig Bod. Man finder ofte at selv højbyrdige
Kvinder gifter sig paa denne Maade med Gejstlige, og
bliver altsaa Konkubiner i Kirkens Øjne, medens de
i Almenhedens Øjne betragtes som ligestillede med
ægteviede Hustruer og overfor Loven har disses Ret-
tigheder. Island har i Virkeligheden allerede i Middel-
alderen indført en Retspraksis for borgerligt Ægteskab,
sanktioneret af Staten og den offentlige Mening, og
den islandske Gejstligheds Tolerance og sunde For-
nuft i dette Spørgsinaal kunde have tjent det øvrige
Europa til Mønster.
Jon Arasons Ægteskab med Helga var overordentlig
lykkeligt. De fik 9 Børn ialt, hvoraf 4 Sønner og 2
Døtre blev voksne. Børnene fik i Arv Forældrenes
Energi og Begavelse, og 3 af Sønnerne, den senere
Lagmand Ari og Præsterne Bjorn og Sigur5 kom til
at spille en betydelig Rolle i de bevægede Tider, som
nu randt op over Island.
Den unge Præst tiltrak sig snart Opmærksomheden
som en dygtig og praktisk Mand, og hans Foresatte
Bispen til Holar Gottskålk Nikulåsson, af sine Fjen-
der kaldt »den grusomme«, satte stor Pris paa ham,
og anvendte ham til forskellige Hverv. Han blev
hurtig forfremmet til et bedre Embede, Hrafnagil
Præstekald, og i 1515 ser vi at han er bleven Bispe-
stolens Økonom, en særlig vigtig og betroet Stilling.
Man ser at han paa Biskoppens Vegne to Gange bliver
sendt til Norge, og han synes iøvrigt at have staaet
ham særlig nær, saaledes er han en af Vidnerne ved
Ægteskabskontrakten mellem Biskop Gottskålks Dat-
ter og hendes tilkommende Mand. Han synes i denne
Tid ogsaa at have været højt anskreven hos Islands
verdslige Øvrighed, og i 1518 ser vi at han foruden
sin gejstlige Stilling ogsaa optræder som Kongens Be-
fuldmægtigede og Sysselmand i Øfjord Syssel — det
er iøvrigt ingenlunde enestaaende i de Tider, at an-
sete Gejstlige modtager verdslige Forleninger, bliver
Sysselmænd og kongelige Ombudsmænd, medens Bis-
perne selv af og til bliver Hirdstyrere (o; Guvernører)
over hele Island eller Dele deraf. — Man kan se, at
Jon Arason i disse Aar lægger Grunden til sin senere
saa store Formue. Allerede i 1519 er han i Stand til
at bortgive en Gaard til Munkathverå Kloster imod
at hans gamle Moder skal have sit eget Værelse paa
Klostret, med Underhold og Opvartning.
Da Biskop Gottskålk døde 1520 blev Jon Arason
valgt til Domkirkens og Bispestolens Administrator,
indtil en lovformeligt valgt Biskop kunde tiltræde
Embedet. Det er imidlertid klart, at en stor Del af
Gejstligheden ønskede en anden, mindre myndig Præ-
lat, og de fik snart Støtte i Bispen til Skålholt,
Øgmund Pålsson, som var vendt tilbage fra Norge
til Island i 1522 som ny viet Biskop, og som mødte
med Mandat fra Domkapitlet i Nidaros til at admi-
nistrere Holar Stift »i aandelig og verdslig Henseende«.
Han fik ogsaa en Del af Stiftets Gejstlighed til at
anerkende dette. Men langt den største Del prote-
sterede, og den 18. August 1522 samledes de Misfor-
nøjede paa selve Holar og valgte Jon Arason til Bi-
skop over Holar Stift. Det Dokument, hvori denne
Forsamling anbefaler Valget til Ærkebiskoppens og
Domkapitlets Stadfæstelse, er undertegnet af 62 Gejst-
lige, derimellem tiere af de mest fremragende, og af
Abbederne i enkelte af de betydeligste af Stiftets
Klostre. Den nordlandske Gejstlighed protesterede
ogsaa mod Skålholtsbispens Ret til at administrere
deres Stift.
Dette førte til fuldt Fjendskab mellem de to Præ-
later. Biskop Øgmund var imidlertid en Mand, som
ikke var let at faa Bugt med. Han var højt an-
skreven hos Kongen, og havde flere af Landets verds-
lige Stormænd paa sin Side. Jon Arason havde fra
sin stridbare Forgænger arvet en Tvist med en af
disse, Lagmanden Teit Thorleifsson, i Anledning at
at denne havde taget under sin Beskyttelse en Mand,
som for en kirkelig Forseelse var bleven dømt til at
have sit Gods forbrudt. Det kom til et væbnet Sam-
menstød mellem Teit og J6n Arason, hvor Teit selv
blev saaret, medens Modparten mistede en Død og ti
saarede. I de Processer, som dette gav Anledning til,
fik Teit Støtte fra Biskop Øgmund. Striden mellem
de to Biskopper antog skarpere og skarpere Former.
Tilsidst lod Biskop Øgmund Jon Arason dømme fra
sit Embede og til Kirkens Band. Denne sendte saa
en af sine tro Tjenere ved Navn Olaf Ormsson med
Forligstilbud til Skålholt. Biskop Øgmund modtog
ham godt og tilsatte to af sine Mænd for at holde
ham med Selskab i Paasken. Men medens Olaf sad
og drak med disse red Bispen afsted med et stort
Følge af bevæbnede Mænd hele den lange Vej til
Holar for at overraske Jon Arason. Olaf opdagede
imidlertid Bispens Afrejse Dagen efter at denne var
tagen afsted. Det lykkedes ham at slippe bort og faa