Kurér - 29.06.1921, Síða 2
Snrér.
Redaktör: Helge Wellejus.
Trykkeri: Acta, Direktör G. Guð-
mundsson.
Clichées: Prentmyndagerð ísafold-
ar (udfört ved V. Persson).
Udsalgssteder: Ársæll Árnason Bog-
handel og R. P. Leví, Tobaksfor-
retning.
Redaktören:
Formiddag 10—12: Tlf. 499
Eftermiddag 2—4: Tlf. 948
Hpi paa Loubjeroet
af Sig. Sigurðsson fra Arnarholti.
(I Oversættelse.)
Fager er Dagen
paa Fjelde og Sletter,
fager er Dagen
paa Fjelde og Sletter.
„Træd först,
du vor störste"
Kong Christian,
vor kære. Gæst.
Velkommen til os alle, ja, alle,
fra de fremmede Hövdingers
Haller,
hjemkommen lierhen til Valla,
Thingvalla,
Thingvalla.
Vi hilser dig vor Drot og velsigne
dit Navn,
dit Navn indfatter vi i vor Historie.
Vor dyrcbare Dronning,
vor Konges Pryd,
vor dyrebare Dronning,
vor Konges Pryd,
Landets gode Guder omfavne dig
i sine Foraarsdrömme,
Islands Öjesten,
Alexandrine.
Velkommen til Landet og Folket
paa Lovbjærget, i Medgang og
Modgang.
Nu blanes vore smukke Fjelde,
de skönne,
de skönne.
Nu gaar vore Drömme Opfyldelsen
imod — ved vor Drots Arm.
Modtag Dronning voir Hyldest.
Saga om Ðage
fra længst forsvundne Tider,
Kilde til vor Kundskab
om vor hellige Moder,
Kong Christian,
Heltens Ry
berömme her gennem Seklerne
vore Kvad, nynnede om Kvæl-
dene,
sungne her i Telte paa dette Sted
i Saga-Tiden,
Sekel efter Sekel. —
Sagaen elsker hver en kærlig Sön,
Ættens Stolthed med Fremtids
Haab.
Vi sang paa vort Sprog
og nedskrev det i vore Sagaer.
Det er det vi elsker
af vort ganske Hjerte. —
Vor höje Drot,
monne skönnere
i Saga og Sang?
Sunget har endnu ingen
mere elsket Sprog
i Sange,
i Sange.
Vort dyrebare Sprog, saa haardt og
dog saa varmt
hilser dig, vor Konge, evignyt.
Vort Land med Kronen af Is,
med Ild i Bai-men,
med den klare Foraarsnat
og den mörke Vintertid,
trykker dig, vor Hövding,
tæt ind til sit Hjerte.
Vor Ven i Glæde og Sorg,
her byder „Fjallkonan" Armen,
bevæget, saa Öjnene dugges,
de dugges,
de dugges.
Hellig er Stunden og Stedet,
Konge, alt dette er dig tilegnet.
Göre de Svende ‘
sammen med Kongen,
göre da Svende
sammen med Kongen
det hellige Löfte, at tjene
Landets Gavn,
bevare og værne om
vore Minder og Skikke.
Fortiden skimter vi igennem
Bjærgenes blaa Slör,
Fremtiden skimter vi i skönne
Drömme.
Men en og samme er vor alles
Længsel,
vor Længsel,
vor Længsel:
Ære og Lykke for vort élskede
Land,
Islands Hæder og Sejerskrans.
Islands Hæder og Sejerskrans.
Aktieselskabet
De Danske Cigar- & Tobaksfabrikker
Chr. Augustinus — Horwitz & Kattentid — E.,:Nobel.j
[ilovedoplag for Island:]
. ÍTage & F. C. MöIIer, Reyhjavík.
Hafnarstræti 20 — Telegramadresse: Cigarillos — Telef.|350.
Stort Lager af Cigarer, Cigarillos, Cigaretter, Rög, Skraa- og
Snustobak.
Kongen paa Fjeldbestigning’
ved Almannagjá.
.*
Telegrammer
Perserne og Sovjet.
(Isl. Press.)
Paris.
Det forlyder at Perserne söger
Samarbejde med Sovjet.
Irland.
(Isl. Press.)
London.
Lloyd George har tilbudt de Va-
lera frit Lejde til London for at for-
handle med ham om Ordningen af
det irske Spörgsmaal.
Minearbe j derstrejken.
(Isl. Press.)
London.
Minearbej dernes Förere har kun
lovet at anbefale Overenskomstens
Vedtagelse, hvis Regeringen vil
staa ved sit Tilbud om 10 Millioner
Pund Sterling til Mildnelse af Lön-
reduktionen.
Græsk-tyrkisk Krig.
(Isl. Press.)
Konstantinopel.
Grækerne er slaaet paa Flugt ved
Adabazar (Lilleasien) og Tyrkerne
forfölger.
Blandt de flygtende er franske
og engelske Borgere, som nu op-
tages af britiske Krydsere.
-----o-----
Dag og Daad.
Kongen og Fölge afrejste i Mor-
ges fra Thingvalla österover. Lede-
ren af Turen, Hr. A. V. Tulinius,
med hvem vi har haft en Samtale,
udtaler, at samtlige Rejsens Del-
tagere nærer de störste og bedste
Forhaabninger til Rejsens lykke-
lige Udfald.
Beskytteren kom i Dag ind med'
to Trawlere taget i ulovligt Fiskeri
i Fangstfeltet ved Vestmannöeme.
En Influenzaepidemi er udbrudt
flere Steder her i Landet, ogsaa i
Reykjavik. Den er dog temmelig
mild i sin Optræden. Fra Stykkis-
holm melder et Telegram, at et
Par Hundrede af Indbyggerne lig-
ger syge.
Frelsens Hær.
Dansk Möde med Oplæsning og
Musik afholdes Torsd. Aften Kl.
8% i Frelsens Hærs Lokale.
Major S. Grauslund leder.
-----o-----
Nordfra og- Sydfra.
I Sverrig har Ærkebiskop Söder-
blom i Forening med samtlige
Landshövdinger og andre kendte
Personligheder udsendt et Opraab
imod den Kranse-Luksus, der ud-
foldes ved visse Begravelser, ofte
til Glæde for ingen. De önsker i
Stockholm og hvert Len oprettet en
Blomsterfond, som Venner og Be-
kendte skulde opfordres i Döds-
annoncerne til at sende et Bidrag
til i Stedet for at sende Krans. Den
afdödes Slægtninge vilde da fra
Blomsterfonden faa en Blanket
med den Afdödes og Givemes
Navne.
De indkomne Midler skulde bru-
ges til Opförelse af större eller
mindre Huse i Byerne eller paa
Landet, at udleje til gamle Men-
nesker til en Pris, der svarer til
deres Evne. „BI omstergaard en“
skulde et saadant Hus kaldes og
omgives med Blomster og Træer til
Minde om de Döde og til Glæde for
de Levende.
Den 74-aarige Sarah Bernhard
har i disse Dage debuteret som Ro-
manforfatterinde. Hendes Debut-
arbejde hedder ,,Den lille Afgud“
og er til de mindste Enkeltheder
selvbiografisk.
Sarah Bemhardt har skrevet et
Par Böger för. Hun skrev i sin Tid
en Beretning om den Luftfart, hun
foretog i Ballon, medens hun end-
nu var ansat ved Théatre Francais,
og som gav Anledning til en Pro-
ces, idet Teatrets Direktion an-
klagede hende for „ulovlig Bort-
rejse i Sæsonen", da der ikke i dets
Husreglement fandtes nogen Be-
stemmelser om, at Kunstnerinderne
maatte gaa til Vejrs, og man
vilde have hende straffet; og hun
har udgivet sine Erindringer under
Titlen: „Mit Dobbeltliv".
„Den lille Afgud" har staaet som
Feuilleton i Pariserbladet „Excel-
sior“.
Der er opstaaet Mistanke om, at
nogle af Hestene paa Galopbanen
strammes op med Æter eller Alko-
hol, umiddelbart för de skal starte.
Nogle Dyrlæger tog derfor forleden
Blod- og Spytpröver af alle Heste-
ne, og disse Pröver vil nu blive
nærmere undersögt.
Islands Skovsag.
Af Forsimester Kofoed= Hansen
Sommeren 1909 traf jeg i Havls
Skov paa Nordlandet en svensk
Videnskabsmand, Friherre Klinc-
kowström, der var kommet hertil
for at studere Fuglefaunaen. Vi
glædede os over den smukke Birke-
skov, der omgav os, og han fortalte
mig i den Anledning, at han havde
været i Danmark först for at ind-
hente nogle Opíysninger om Is-
land. „Der fortalte man mig“, sag-
de han, „at der ingen Skov var paa
Island, og nu finder jeg her Skove
lignende dem vi har i den svenske
Lapmark kun er de der noget
höjere end her, fordi de ikke i saa
höj Grad som her ödelægges af
Husdyrene. Jeg bekræftede, at
dette var Grunden til den islandske
Skovvegetations ringe Udvikling,
og beklagede, at der i Danmark
herskede megen Ukendskab til Is-
land.
I Modsætning til hvad der blev
fortalt den svenske Videnskabs-
mand er Sandheden den, at en ret
betydelig Del af den islandske
Bygd, ca. bOO Kvadratkilometer el-
ler 12 Kvadratmil, indtages af Skov-
land, men den Vegetation, det bæ-
rer, Birk somme Steder isprængt
med Rön er meget uanselig, og kan
kun kaldes Krat, med Undtagelse
af faa Steder.
Som för nævnt er det Mishand-
ling, Kreaturbid, der har standset
Skovvegetationens Udvikling. Skov-
landet anvendes i videst mulige
Omfang til Græsgang for Husdyr,
navnlig Faar, og mest paa den Tid
af Aaret, sent paa Vinteren og For-
aaret, hvor der saa godt som ingen
urteagtig Vegetation findes, og
Dyrene derfor kun har Trævegeta-
tion at ty til for at finde Foder.
Ligesom en Gartner ved at be-
klippe en Rækkeplantning kan
frembringe af denne en tæt Hæk,
saaledes bliver Skovvegetationen
stadig fættere' og mere sammen-
filtret ved den aarlig gentagne Af-
bidning af Skuddene, og de fleste
Steder er Krattené saa tætte, at
man maa presse sig igennem dem
for at komme frem. Den islandske
Skovvegetation er et Kunstprodukt
skabt ved Faaregræsning, og er,
ganske faa Steder undtaget, ikke
paa nogen Maade en Maalestok for,
hvad de stedlige Vækstbetingelser
kan frembringe af Skovvegetation.
Paa Balkanhalvöen, i Serbien og
Kroatien er Skovvegetationen viden
om kun Krat ligesom her. Hvis en
Fremmed kom til disse Egne og en
derboende Forstmand sagde ham,
at Grunden til dette kun var den
at Skovvegetationen stadig blev
bidt af Tusinder af Faar og Geder,
saa vilde han rimeligvis straks
tro ham, thi han vilde vide, at han
befandt sig under et sydligt Him-
melströg, og vilde ikke kunne give
sig selv nogen Forklaring paa,
h\vorfor der ikke der skulde kunne
være höjvoksen Skov. Men hvis
den samme Fremmede kom til et
saa nordligt beliggende Land som
Island, saa Skovvegetationen, og af
en skovkyndig der hörte de samme
Ord, vilde han uden Tvivl begynde
at opföre Indvendinger og sige:
Nej, det er umuligt, det maa være
den nordlige Beliggenhed, de korte,
kölige Somre der bevirker det, og
ikke Husdyrenes Bid; uden at han
i Virkeligheden vilde have mere
Ret til at tvivle om Sandheden af
den andens Ord det ene Sted end
det andet. Forskellen er kun den,
at mens Urskoven i Serbien og
Kroatien har været ca. 140 Fod höj,
har den her paa de bedste Vokse-
steder kun været ca. 50 Fod höj.
Det ses tydeligt nutildags af de
bedste Skovrester, at den mindst
har været saa höj.
I dette Fprhold har ligget og lig-
ger endnu den triste Hindring for
en heldig Gennemförelse af Skov-
sagen, Tvivlen om, at der kan
frembringes noget saa værdifuldt,
at Arbejdet derved berettiges til
större Bevillinger. Derfor har Sa-
gen være ringeagtet og er aldrig
blevet sidestillet med andre offent-
lige Virksomheder, hvis Formaals-
tjenlighed og Nödvendighed er ind-
lysende. En Snert af denne Tvivl
har ogsaa berört Landbruget.
Skovlandet spiller en saa vigtig
Rolle i det islandske Landbrug som
Græsgang, og vil göre det i en
uoverskuelig Tid, at der ikke kunde
blive Tale om at inddrage det hele
som Fredskov. For Skovvæsenet
kommer der saaledes til at forelig-
ge tre Opgaver. 1. Opsætning af
permanente Hegn om den Del af
Skovlandet, der skal bringes til
fuld Udvikling (Höjskovsdrift). 2.
H. P. IH I S
Heykjiivík.
Sildestation paa Alptafjord
Telegramadr.: DUUS.
Xxn^port:
Kul, Salt, Sildetönder etc.,
Kolonial & Isenkram.
IBxiport:
Klipfisk, Uld,
Sild, Tran
samt alle Fiskeprodiiktcr.
Kontor i Köbenhavn:
St. Koiig’eiisuíHle 81.
Köb islandsk Klæde, det er billigst og bedst.
Klædefabriken
Alal'oss.
Direktör: Sigurjón Pjetursson, Reykjavík,
Islands störste og’ mest fuldkomne Klædefabrik.
Klæde,
Tilvirker:
Tricotagevarer,
Strömper.
Uldspinderi,
Kæmniug,
Vævning.
Alt af islandsk Uld.
Ekspedition: Laugaveg 30, Reykjavík.
Special Afdeling i Reykjavík for:
Maimfactur- Tricotage
Damekonfeetion.
Byens störste og bedst assor-
terede Manufacturforretning.
Milner’s Ködforretning
Laugaveg 20 A.
Leverandör af 1. Kl. Köd,
Konserves og Fedevarer.
De kommer nok
engangl
til det Resultat at De köber bil-
ligst og bedst hos
Sv. Juel Henningsen,
Austurstr. 7. Telefon 623.
Brauns Verzlun
flðalsinazii 9.
Herre-Ekvipsrings- & Mamifacturforretning.
Stort Lager af Ulstre, Regnfrakker, Overtræksklæder, Olie-
== klæder, Sveathers, Rejsetæpper, Uldtæpper etc. ===
ri
v
99
Reykjavík.
Islands förste og eneste Sæbefabrík.
Et nygift Par paa Vej til Hotel-
let bærende deres Bagage.
Hun: „Naar vi nu kommer til Ho-
tellet, skal vi saa ikke pröve paa
ikke at se ud som nygifte?"
Han: „Det kan vi godt, min egen
Pige, vil du bære Kufferten her, og
min Stok og Paraply?"
„Le Ruy Blas“ (Paris).
------o-----
Tilvírker blöd Sæbe, Stangsæbe,
Bonevox o. m. m.
Ekspedition:
Hafnarstrætí 1S, Reykjavík.
1 MIIUOD11
er 1 Million 920 Tus. Kroner,
hvis det russiske Rige igen faar
sine Valutaforhold ordnede, som
för Krigen, og det haaber og önsk-
er vi alle.
Ovennævnte Belöb har Varehuset
sikret sig til en billig Kurs.
Vor Konge kommer til Island
den 26. ds., og de fölgende 10
Dage nddeler Varehuset gratis
denne ovennævnte Million Rubler
paa fölgende Maade:
Enhver der köber en Herreha-
bit, som koster 100 Kroner eller
derover faar 250 Rubler gratis
med Habiten, og enhver der köber
et Grulvtæppe, som koster over
400 Kroner, faar 1000 Rubler
Köb nu disse Ting, som sælges
til Dagens billigste Pris, og giv
Deres Sön eller Ðatter eller anden
Slægtning eller Ven disse Rubel-
noter, og de har da sikret samme
en Arv, uden at det har kostet
Dem en 0re. Men husk at det var
i Aaret 1921, da H. M. Kongen
og Dronningen hesögte Island.
Varelmset
Jensen-Bjerg.
Smukke islándske Tæppeskind
maa enhver, som besöger
Island, have med bjem.
Righoldigt Lager. Billige
. . . . Priser . . : .
Bergur E i narsso n, Garver
Telefon 878. — Vatnsstig 7.
Islands
bedsf assopferede
Skræddep-
efablissemenf
Civil- og Uniformsarbejde
Andersen & Lauth
Kirkjustr. 10.
Opsætning af temporære Hegn i græsgange. Hegnet skal staa i et
den Del af samme, der bliver til- vist Antal Aar, f. Eks. i 15 Aar, ind-
bage til Græsning, for at frem- til der i det gennemhuggede Krat
bringe virkelig værdifulde Skov- er kommet en frodig Græsvækst og
yngre, saftige Skud i Stedet for de
afhuggede gamle. Derefter flyttes
saa Hegnet og opsættes om næste
Parcel. Dette kan betegnes som en
særlig Form for Lavskovsdrift. 3.
Frembringelse af ny Skov.
Skove, i Hvalfjorden, afgiver et Be-
vis for, at man paa meget faa Aar
kan foröge Skovlandets Værdi som
Græsgang mangedobbelt ved Fred-
ning og Gennemhugning. Arealet
blev hegnet 1914, Gennemhugning
Med Hensyn til den förste Op-
gave, da udgör det hegnede Areal
endnu kun ca. 800 Hektar, tre stör-
re Stykker paa ca. 200 Hektar og
nogle mindre. Virkningen af Fred-
ning og Gennemhugning er meget
iöjnefaldende, og giver de bedste
Löfter for Fremtiden. Paa den an-
den Opgave er der slet ikke be-
gyndt, men den ene ai' de hognede
begyndt 1917, og nu vilde der alle-
rede kunde holdes fem Gange saa
mange Husdyr som för. Opsætnin-
gen af permanente Hegn om 100
Kvadratkilometer i Stykker paa 2
Kvadratkilometer, og af temporære
Hegn om samme Areal vilde med-
före en aarlig Udgift af ca. 75000
Kr. i 25 Aar med den nuværende
Omkostning af 3 Kr. pr. Meter.