Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Page 213
Kalendariet AM 249d fol.
199
Det samlede kalendarie- og psalterhåndskrift vil herefter blive beteg-
net som Munkapverå-psalteret.
Der er ikke sikre holdepunkter for at fastslå, hvem den kvinde er,
som håndskriftet oprindelig er skrevet for, men Emkur Loptssons far-
mor, Sofia Eirfksdottir, kunne være et rimeligt bud.35 Sofia var datter af
Eirikur Magnusson riki på SvalbarS og Modruvellir i Eyjafirbi (f 1381)
og blev gift med Guttormur Ormsson på Pykkviskogur i Dalir. Gutt-
ormur var søn af lovmand Ormur Snorrason på Skard å SkarSsstrond.
Sofia kan have været født ca. 1350.
Sofia Eirfksdottirs mand Guttormur Ormsson døde allerede i 1381,36
samme år som hendes far. Efter faderen arvede hun Modruvellir i Eyja-
firdi, og det er muligt, at hun som enke er flyttet dertil med sine børn og
har boet der, indtil hendes søn Loptur (Guttormsson riki) overtog går-
den.37 Hvis det er tilfældet, og hvis håndskriftet har tilhørt Sofia, kunne
man forestille sig, at hun havde ladet håndskriftet skrive i augustiner-
klosteret Modruvellir i Horgårdal,38 men det er en hypotese, der ikke
kan verificeres på forskningens nuværende stadium.
Det er påfaldende, at der ikke er skrevet dødsnotitser i kalendariet i
katolsk tid bortset fra to, som ikke vedrører familien på Modruvellir i
Eyjafirdi (se nedenfor). Grunden kunne være den, at håndskriftets
ejerinde (evt. Sofia Eirfksdottir) er død kort tid efter håndskriftets
tilblivelse, og at det derefter har ligget hengemt og ubenyttet i en peri-
ode.39 Sofias dødsår kendes ikke, men hun synes at have været i live i
1390erne.40 Af en dom fra 1421 fremgår det, at hun på det tidspunkt har
været død.41 Måske er hun død under den sorte død 1402-4.
De to eneste førreformatoriske dødsnotitser i kalendariet kan også
sættes i forbindelse med Munkajrverå. Med en hånd fra 1400-tallet er
35 At psalterhåndskriftet kan være skrevet for Sofia Eirfksdottir, er Jonna Louis-Jensens
forslag.
36 Syslumannaæfir II, s. 444.
37 Se fsl. ættstuSlar III, s. 154 f.
38 Magnus Mår Lårusson 1963, sp. 545; jfr. s. 196.
39 Hvis Sofia har ejet Munkajiverå-psalteret, kunne man have forventet at finde hendes
fars og hendes mands dødsnotitser i kalendariet; men der kan jo i gårdens kirke have
ligget et andet obituarium med disse mænds navne. Et sådant er dog ikke overleveret, se
fsl. årtiSaskrår (registeret) og Magnus Mår Lårusson 1958, sp. 426 f.
40 fsl. ættstu51ar III, s. 155.
41 Ibid.; DI IV, nr. 352.