Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Síða 214
200
Mariane Overgaard
følgende to dødsnotitser skrevet: 28. maj, GuSmundur Stfgsson,42 og
14. juni, Steinunn Stfgsdottir. Jon Porkelsson antager, at disse to per-
soner er søskende til Logi Stigsson, præst til Ljosavatn og GrenjaSar-
staSur.431 en periode efter den sorte død var Logi officialis, og han var
endnu i live i 1411.44 De tre søskende skulle være børn af bonden Stigur
på Ljosavatn. Stefan Karlsson mener imidlertid, at det er mere sandsyn-
ligt, at GuSmundur og Steinunn er bøm af bonden Stigur Einarsson på
IllugastaSir i Hnjoskadalur.45 Stigur var søn af Einar Isleifsson, der var
abbed på Munkajrverå i hen ved et halvt århundrede, fra ca. 1439-87.46
Det kunne således godt være ham, der har noteret sine børnebørns
dødsdage i kalendariet.
3. Fra klosterbog til familieklenodie
Alle de øvrige personer, hvis dødsdato er noteret i kalendariet, synes at
være enten efterkommere af sysselmanden Forsteinn Finnbogason på
ReykjahliS (i Myvatnssveit)47 eller ægtefæller til disse (en enkelt, Helga
Amadottir, endda begge dele).
Nedenfor følger en slægtsoversigt, der dog kun omfatter de personer,
som vil blive omtalt i forbindelse med Munka|iverå-psal terets historie.
De kursiverede årstal stammer fra kalendariets dødsnotitser.
42 Navnet GuSmundur er i håndskriftet skrevet med d, og Jon borkclsson formoder, at det
er skrevet omkring 1400 (Isl. årtfSaskrår, s. 174). Ifølge Stefan Karlsson (privat oplys-
ning) forekommer skrifttegnet d sporadisk for d og d i diplomer i første halvdel af 1400-
tallet, men Stefan Karlsson erindrer ingen eksempler på forekomst af d i sidste halvdel af
dette århundrede. Han mener imidlertid at gudmundur kan være en kontaminationsform,
idet gud, både som selvstændigt ord og som sammensætningsled, ofte forkortes gd med
en abbrevierende krølle på d’s opstreg, som kan være identisk med en normal d-krølle;
jfr. forkortelsen af land som lå, som af ældre udgivere ofte fejlagtigt blev opløst som
land.
43 Isl. årtISaskrår, s. 174 f.
44 fsl. æviskrår III, s. 395.
45 Denne hypotese har Stefan Karlsson meddelt mig privat.
46 Isl. æviskrår I, s. 362.
47 borsteinn Finnbogason, født omkring 1475, bosat det meste af sit liv på ReykjahliS,
sysselmand til VaSlaJting og bingeyjarjhng ca. 1515, død på Hafrafellstunga ca. 1555, se
Isl. æviskrår V, s. 202, og Syslumannaæfir I, s. 53 ff.