Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Qupperneq 223

Kalendariet AM 249d fol.
209
varSur har ejet håndskriftet før Hallgrfmur, og at Hallgrfmur eller
måske hans far har købt det af præsten, og at det efter 1580 er forblevet
hos Einar.
Der findes ganske vist ingen oplysninger om, hvad der blev af hånd-
skriftet, efter at det kom i Einars eje, men i betragtning af Einar
Nikulåssons formodede bibliofile interesse er det rimeligst at tænke sig,
at han har beholdt håndskriftet for måske senere at give det til sin søn
Jon, når nu Nikulås som den måske ældste søn havde fået det store
lovhåndskrift, Skinnastadabok (som Einar havde fået af sin far, se s.
205). Jon Einarsson, der i Logréttumannatal formodes at være født ca.
1590-1600, men meget vel kan være født omkring 1580 (se s. 210 f.),
har været udpeget til at repræsentere bingeyjarjring som logréttumadur,
men er antagelig aldrig mødt op på Altinget, siden han i Logréttumanna-
tal betegnes som nefndarmadur.u Han fungerede i sit embede til
omkring 1649-50, hvorefter en anden er trådt i hans sted, formodentlig
fordi han er død. Ingen af hans sønner beklædte juridiske embeder, så
håndskriftet kan efter Jons død være blevet solgt eller skænket bort.
Familien kan have fundet lejligheden passende til at give det til den
bogkære biskop borlåkur Skulason på Holar,82 der netop i 1649 eller -50
indsatte Jon Einarssons søn borarinn (eldri) som præst til Grundar-
jring.83 Det var i de år, hvor biskoppen sendte sine sønner til København
for at studere (Gfsli i 1649, Skuli i 1655 og borSur i 1656), og et hånd-
skrift var en kærkommen og velanset gave at sende med en af sønneme
til en indflydelsesrig person i København. Gfsli rejste fra Island i 1649
sammen med stiftamtmand Henrik Bielke.84 Det er ikke utænkeligt, at
biskop borlåkur har skænket Bielke lovhåndskriftet i håb om, at denne
ville holde et venligt og agtsomt øje med hans søn.
Dette er imidlertid gætteri, men så meget er sikkert, at Jonsbokhånd-
skriftet AM 132 4to har været i mindst to danske adelsmænds eje, inden
Ame Magnusson købte det af etatsråd Jens Rosenkrantz’ dødsbo, vist-
nok i år 1702.85
81 Logréttumannatal, s. 270 f. Jon Einarsson var bonde på Hafrafellstunga.
82 Biskop 1628-56, se fsl. æviskrår V, s. 166 f.
83 Se fsl. æviskrår V, s. 72.
84 Se Påll Eggert Olason 1942, s. 162. Rigsadmiral Henrik Bielke blev stiftamtmand over
Island i 1648, se Dansk Biografisk Leksikon II, s. 586 ff. Jfr. Overgaard 1997, s. 146.
85 Overgaard 1996, s. 272 f.