Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Page 228

214
Mariane Overgaard
16/7 })a {jorsteinn lijsti iyrir eireki vm fagranes.
18/7 Af gangur Porsteins Nikulasssonar huorar (sic) salu drottinn hafi
til sinnar Nadar. [Se nedenfor].
Hvis notitsen af 18/7 er skrevet af Nikulås, er det den eneste af hans
dødsnotitser, som er uden årstal, og hånden ligner ikke Nikulås’. Den
fejlagtige skrivemåde “huorar” kunne forklares ved at antage, at skri-
veren, hvem han end er, har “kopieret” notitsen af 31/7 1624 på samme
side i håndskriftet, hvor formen “huorar” er korrekt. I så fald er
Porsteinns død indtruffet efter 1624.
I efteråret 1631 sælger Nikulås ReykjahliS og køber sin barndoms
gård Hé5inshof5i." I marts 1632 skriver han sin sidste dødsnotits i
kalendariet. Bjom Sigfusson100 drager heraf den slutning, at Nikulås i
1632 flyttede til HéSinshofSi og lod kalendariet blive tilbage i kirken på
ReykjahliS. Når Nikulås, der brugte kalendariet så flittigt, ikke tager det
med sig til HéSinshofSi, er det naturligvis et argument for, at hånd-
skriftet har ligget i kirken uafbrudt siden bedstefaderens tid, og at
Nikulås ikke har syntes, han kunne ændre på den tradition, jfr. s. 202.
Men der kunne også være andre grunde til, at Nikulås ikke tog hånd-
skriftet med sig.
Én mulig grund er, at slægtninge af Nikulås (evt. nogle af hans egne
bøm) har forpagtet og beboet ReykjahliS efter ham, og at Nikulås har
tænkt sig, at de kunne fortsætte traditionen med at indføre slægtens
dødsnotitser i kalendariet. Magnus Bjomsson, som købte ReykjahliS af
Nikulås, flyttede i hvert fald ikke til gården, men blev boende på Munka-
Jiverå Kloster (som han havde overtaget i 1618) til sin død i 1662. Den
ovenanførte dødsnotits af 18/7 kunne meget vel være skrevet, efter at
Nikulås havde forladt ReykjahliS. Selv om han efterlod håndskriftet i
kirken på ReykjahliS, er der ingen tvivl om, at han - og ReykjahliSs be-
boere - har betragtet det som hans private ejendom, eftersom han i 1664
øjensynlig lader det hente og bringe til SkinnastaSir, se s. 220 f.
99 Han sælger ReykjahliS til bonden Magnus Bjomsson, der sælger HéSinshofSi og
FinnstaSir (i EiSakirkjusokn) til Nikulås, se JarSabréf, s. 243; se også Amor Sigurjonsson
1967, s. 288. Magnus Bjomsson var logmadur på Nord- og Vestlandet fra 1639, se fsl.
æviskrår III, s. 411. År 1647 lejede Magnus og hans søn Gisli “brennisteinsverkiS”, se
Syslumannaæfir I, s. 232 f.
100 Bjom Sigfusson 1967, s. 354.