Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Page 231
Kalendariet AM 249d fol.
217
skinner igennem, er pergamentet her ikke specielt tyndt. På denne del af
bladet er der skrevet en “måldågi hlydår kirkiv”. Oven over denne over-
skrift ses rester af en tidligere overskrift, der ligeledes er begyndt med
et M, måske en tidligere måldagi. I indermarginen ud for tekstens 3. lin-
je anes et stort initial, et U eller V.
Under måldagi-teksten, men langt nede på siden er skrevet: “Skrifat a
eidum 17 dag februarij 1573”.111 Denne steds- og tidsfæstelse er imid-
lertid ikke skrevet med samme hånd som måldaginn for HlfSar kirke og
stammer måske fra en ældre og nu bortslebet tekst. Længere oppe på bl.
8r står de fem linjer, som er forsøgt udraderet (om Stefan Karlssons læs-
ning af dem, se s. 197), og allerøverst på siden kan læses: “Skrifad j rey”;
måske har skriveren ikke nået mere, eller måske er resten af stednavnet
“ReykjahLS” helt udraderet. Mellem måldagi-teksten og dateringen
1573 ser der ud til at have været to skrevne linjer, men den øverste af
dem er så udtværet, at man ikke kan læse noget og ikke se, om de to lin-
jer hører sammen. Eftersom den følgende linjes første bogstav er et S, er
denne linje formodentlig selvstændig. Magnus Mår Lårusson læser her:
“Skræda reykiahlidar”,112 men læsningen er usikker. Sk er tydeligt, men
ræ er ikke sikkert, det følgende d er klart nok, men herefter følger to-tre
ulæselige bogstaver før “reykjahlijd”, og “-hlijd” er ikke udstyret med
nogen genitivendelse, hverken udskrevet eller abbrevieret. Måske står
der “Skrad (eller Skri[f]ad) j reykiahlijd”. Hverken denne notits eller den
øverste er skrevet med samme hånd som måldagi-teksten.
Måldagi-teksten er læst og udgivet af Magnus Mår Lårusson, jfr. s.
195. Såvel han som Bjorn Sigfusson tager for givet, at det er den eksi-
sterende måldagi-tekst, der er skrevet på EiØar 1573, men dels er steds-
og tidsangivelsen skrevet bemærkelsesværdigt langt under teksten, dels
skrives de enkelte bogstaver ganske forskelligt i teksten og i steds- og
tidsangivelsen, dels er denne skrevet med sort blæk, mens teksten i
øvrigt fremtræder med brunt blæk.
Måldagi-teksten gengives her diplomatarisk;113 enkelte læsninger
afviger fra Magnus Mår Lårussons:
111 Samme hånd har på psalterets bl. 8v i nedre margin skrevet “Anno D(omi)ni 1573” og
ved siden af har en lignende (samme?) hånd skrevet “Anol602”.
112 1967a, s. 353.
113 Det er i mange tilfælde umuligt at skelne mellem stort og lille bogstav; i så fald er
bogstavet gengivet som lille, undtagen i navne. Det er heller ikke altid let af afgøre, om et
sammensat ord skal deles op.