Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Qupperneq 232

218
Mariane Overgaard
Maldagi hlydar kirkiv
J gudz Nafra Amen«; kirkia« J Reijkiahlijd er helgud m ed gudi o c
hinum heilaga Lorentia (s/c)114 hun a halft heima lannd/ hraun ey fyrir
vestan« Vat« J midia« tou kijl halfan/i tou holma/ halfa« fret vog/ half-
an Midkijl motz vid Neslonnd alt Land med vmm merkiumm hier J mill-
umml hrauneya tu<e)ggia manadar (s/c) Sel for J grimstada Låndi/
Olves holma sem er avstann vndir slut Nesi/ Geytey/ kidey/ Syr eyar
tuær/ kalfs holma vott oc hott/. Audna dratt J tolu Lausan fyrir sunnann
voga/ hundrad tymbur J asskogi Nordur arlega sem m kom/c/ er fyrir
Brennistein J kroflu/ en« fusi frorsteins son selldi kroflu nama eptir ftad/
fiordunng J langa Reka fyrir Nordan mana til hu Vis og Vida/ Lanndar
(s/c) merki J austan« verdan Selia Dal og suo langt vt J mo sem Jlijfs
fiall kemur fra«? vnda« gasa Dals fiolln«; oc suo \>admn j Jlijfs fiall/ og
harfra (s/c) gil sent er Austur vid Jokuls A/ En« hid fremra J f>a fiall
ga/xla Sem næstir eru fyrir austa« Myvat« og ec/:j snertir bufiar
gaunngu115/ oc suo lanngt fram J oræfi sem vatnzfoll 'Deilast' Og alla
Omerkinnga Milli Jlijfs vatna og Brædra Klijfs/ Gelldfiar og Lamba
Rekstur fram«? a fioll J Einarstadak/r/du Jtok/ milli voga oc hlijdar landa-
merki er ytre Smara lag oc suijna vog ur/ vog ar eiga lutent wt vndir
ftreyngsl skilur f>ar landa merki hlijdar og voga:
En sammenligning af Nikulås Einarssons hånd i dødsnotitseme i kalen-
dariet og i ejemotitsen i lovhåndskriftet Skinnastadabåk (se s. 212 f.)
med maldagi-teksten sandsynliggør, at det er Nikulås, der har skrevet
den, og han har frem for nogen anden haft motivet til at gøre det. Føl-
gende karakteristiske skrivemåder taler herfor:
Eilffs- skrives i maldagi-teksten konsekvent Jlijfs (optræder tre gange). I
kalendariets dødsnotits af 15/12 optræder formen Jlijfa. Fire andre steder i
dødsnotitseme skriver han eilif- med diftongen <?/-, se ovenfor s. 213. I
maldagi-teksten er der mange eksempler på, at t i -.vt-endelser begynder som
en vandret streg hen over flere bogstaver, før det slutter i en lille krølle, der
ender som nedstregen til t\ f.eks. er næstir skrevet således, at t begynder med
en streg oven over «, som trækkes hen over æs, til den slår et sving rundt og
1,4 D.v.s. Lårentfus (forlægget har måske haft “Larentio”, og skriveren kan fejlagtigt have
ombyttet a og o); se Sveinn Nielsson 1950, s. 301.
115 Ordet er rettet fra “haga” ved overstregning af “ha”. Skriveren har først brugt ordet
bufjdrhagi “græsning på gårdens land”, men rettet til bufjårganga “kvæggræsning, ret til
græsning” (Sigfus Blondal 1920-241, s. 117).