Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Page 233

Kalendariet AM 249d fol.
219
danner nedstregen i t.1 førnævnte dødsnotits af 15/12 1622 er t i Steinvarar
forlænget hen over S på ganske samme måde. I ejemotitsen i
Skinnastadabok forekommer der to gange en ir-abbreviation, der er skrevet
som en halvcirkelformet bue med en prik i. Tre gange forekommer der en ir-
abbreviation i måldagi-teksten, alle steder skrevet på samme måde som i
Skinnastadabok. Den ///-abbreviatur, der anvendes i dødsnotitseme og i
måldagi-teksten, er som vanligt et overskrevet r, men i abbreviaturen er an-
vendt en ældre r-type end den, skriveren normalt bruger. Denne r-type er
enerådende i juli-notitsen om Fagranes, som i det hele taget afviger ret
meget fra skriverens dødsnotitser. I måldagi-teksten forekommer to r-typer,
nemlig r-rotunda og “almindeligt” r i tre variationer: 1) det r, som er iden-
tisk med abbreviaturen, er brugt i kirkian og porsteins; 2) et r med en lang
nedstreg fra buen, der går under linjen, sål. i Lorentia; et eksempel på det
samme r forekommer i notitsen i Skinnastadabok; 3) den /'-form, hvor den
venstre streg går skråt til højre ned til linjen og slår en krølle undervejs, bli-
ver den almindelige i løbet af 1600-tallet. Denne /--form forekommer hyp-
pigst i teksten og er et indicium for, at måldagi-teksten er skrevet et godt
stykke ind i 1600-tallet. På den anden side blev o/.--abbreviaturen oc, der
forekommer hyppigt i teksten, vistnok først og fremmest brugt i sidste
halvdel af 1500-tallet, men den kan være overtaget fra forlægget.
Den omstændighed, at de to førstnævnte skrivemåder i måldagi-teksten
(Jlif- for Eilif- og det ejendommelige 1 med den lange tværstreg) også
optræder i dødsnotitsen af 1622, kunne forklares således, at Nikulås,
der netop ved denne tid er blevet logréttumadur og måske også kirke-
bonde på Reykjahh'5, har haft behov for at få en bekræftelse på kirke-
stedets ejendom og rettigheder nedfældet i det kirkelige håndskrift.
Allerede i 1955 nævnte Jon Helgason den mulighed, at det var Nikulås
Einarsson, der har skrevet måldagi-teksten.116 Nikulås har formentlig
skrevet en “opdateret” version efter en ældre måldagi, d.v.s. han kan
have gjort visse tilføjelser og ændringer. F.eks. kan han have indføjet
passagen om sin farfars broder Vigfus Porsteinssons salg af svovlminen
i Krafla: “enn fusi jjorsteins son selldi kroflu nama eptir Jjad”. Bjom
Sigfusson, der som nævnt regner den eksisterende måldagi-tekst for
skrevet i 1573, går ud fra, at formålet med dens affattelse var at få den
daværende bonde på EiSar, Magnus Vigfusson, søn af Vigfus Porsteins-
son, til at bekræfte, at tømmerhugst i Asskogur endnu var ReykjahlfSs
ret, selv om Vigfus solgte Krafla. Desuden hævder Bjom Sigfusson, at
116
Jon Helgason 1955, s. XIV.