Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Síða 243
Adjektivet fblymligr
Jonna Louis-Jensen
I den længere redaktion (beta-redaktionen) af Trojumanna saga finder
man et antal breve udvekslet mellem sagaens personer, fra kvinde til
mand, f. eks. fra Medea til Jason, og omvendt, f. eks. fra Alexander
Paris til Helena.1 Det er det sidstnævnte brev der indeholder adjektivet
blymligr. Brevet er kun overleveret i afskrifter af det tabte håndskrift
Ormsbok (Ormr Snorrasons bog, i det følgende betegnet *0), da der er
en lakune i parallelhåndskriftet AM 573 4to.
Brevene i Trojumanna saga har yderst ude forbindelse til Ovids Heroi-
der, men er på ingen måde direkte gengivelser af den latinske tekst. I
brevet fra Alexander Paris til Helena har jeg således kun fundet en enkelt
passus der direkte kan sammenlignes med Her. XVI (Paris Helenaé)
“optliga sotta ek sæta kossa at meyiunni er å golfinu rann. Eptir [rat er hon
hafdi Join briost druckit” (49.14-15) - jfr. “oscula si natae dederas, ego
protinus illa / Hermiones tenero laetus ab ore tuli” (Her. XVI.255-56).
Stilen i Alexander Paris’ brev til den skønne og høviske (“hinni fogru
oc hinni kurteisu”) Helena må karakteriseres som høvisk, og dens
billedsprog har til dels nære paralleller i riddersagaeme, f. eks. forme-
len “[e]n litrinn i kinnum sem samtemprat væri hin blodravdi biomi
rosa oc hitt sniohuita gras lilium” (49.9-10).21 nogle tilfælde er billed-
1 Editiones Amamagnæanæ, series A, vol. 8, 1963,48.14-50.16.
2 Denne topos (lilia mixta rosis) findes i flere riddersagaer i lidt varierende udformninger, se
Fornsogur Sudrlanda, ed. Gustaf Cederschiold, Lund 1884, xxiii. Nærmest Trojumanna
saga står en tilsvarende passus i fvens saga (ikke anført af Cederschiold): “enn hennar litur
sem at samtemprat væri pad snio huita gras lilium ok hin rauda rosa” (Editiones Amamag-
næanæ, series B, vol. 18, 1979, 37.25-26). Denne passus indgår i en længere beskrivelse af
slotsfruens skønhed, som ikke har nogen modsvarighed i Chrétiens Yvain, og det er værd at
mærke sig at den ikke findes i håndskriftet AM 489 4to (B), men udelukkende i C, som net-
op er en Ormsbok-afskrift (Stockholm 46 fol.) (A-håndskriftet har desværre en lakune her).
Marianne E. Kalinke noterer at beskrivelsen passer stilistisk og indholdsmæssigt dårligt ind
i sammenhængen i fvens saga og forestiller sig at den skyldes en redaktør fra det 17. årh.
(King Arthur North-by-Northwest, Bibi. Amam. XXXVII, 1981,93-96). Der er imidlertid