Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Page 245
Adjektivet t blymligr
231
Når høgen (haukr) og haren {heri) optræder i denne formeltype, som
man i tilslutning til E. Curtius kunne kalde en overbudsformel,* * * * 6 må det
imidlertid bero på et stilistisk fejlgreb. Forholdet mellem høgen og
haren er jo nemlig af en anden art end de nævnte sammenligningspar,
de har ikke samme egenskaber i forskellig grad, men forskellige (mod-
satte) egenskaber: høgen er modig og grum (“grimman hauk” Parce-
vals saga, Riddarasogur 1872, 49.5) og haren er ræd og uanselig (“hinn
blaubasti heri” S gr la saga sterka, Fomaldarsogur Norbrlanda III,
434.16, “hukandi heri fyrir hundi” Parcevals saga, Riddarasogur 1872,
49.5). Modstillingen høg/hare hører bedre hjemme i en anden
formeltype, som også kendes fra riddersagaerne; ridderen angriber sine
modstandere som en (modig) løve/ulv/høg en flok (frygtsomme)
får/dyr/fugle, jfr. Cederschiold 1884 (note 2), xxviii-xxix.
Det er derfor nærliggende i “blymligsta” at søge et adjektiv der
betegner frygtsomhed eller uanselighed, og da adjektivet blymligr ikke
findes belagt andre steder og ikke synes at være beslægtet med kendt
ordstof, må man formode at der er tale om en forvansket form.
Eftersom de to afskrifter af *0 er enige om at det pågældende ord
begynder med bl-, må dette antages at have været tilfældet i forlægget.
Min hypotese er at allerede *0 har været forvansket på dette sted, og at
den tekst der ligger til grund for forvanskningen, har været: ekki er frin
kurteisi nær Qdrum konum en hinn bezti haukr hinum osyniligsta hera.
Hvis man forestiller sig at ordet har været skrevet omtrent således:
ofynihgfta,
ses det let at der ikke skal andet til end en tilfældig tilføjelse af en ver-
tikal streg foran o for at ændre ordet til det meningsløse “blymligsta”.7
flotkyndla e5a solargeisli fyrir tunglsljosi” (Ivens saga 1979, 97.13-15, B-redaktionen,
min normalisering). A-redaktionen har erstattet “vaxkerti yfir flotkyndla”, som svarer til
den franske original, med “rautt guil firir eiri”, medens C-redaktionen (Ormsbok-af-
skriften Stockholm 46) dublerer udtrykket (“sem gull af eyre edur gimsteinar af griotj”).
6 E. R. Curtius, Europåische Literatur und lateinisches Mittelalter6, 1967, 171-75. Man
kan gætte på at det også er *0-redaktøren (se note 2) der i Alexander Paris’ brev til Hele-
na kombinerer to standardformler og derved opnår at overbyde overbudet: “})u sigrar bædi
sol oc tungi oc stiomur med [)inni birti oc yfirlitum”, Trojumanna saga 1963,49.4-5.
71 min udgave af Trojumanna saga fra 1963 lod jeg ordet blymligsta stå uforklaret, af den
simple grund at jeg ikke dengang havde noget bud på dets mulige betydning. Næsten
fyrre år senere, da Den Amamagnæanske Kommissions Ordbog over det norrøne
prosasprog (ONP) var i gang med at redigere bogstavet b, blev jeg spurgt af ordbogs-