Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Síða 304
290
Årmann Jakobsson
Den fornemmelse har efterhånden sneget sig ind hos mig, at nutidens
forskere er påvirket af Finnur Jonsson i højere grad end vi som regel er
parate til at anerkende. En del af det moderne videnskabelige credo er
at forskningen skal gøre fremskridt, og en for længst afdød forsker, selv
en kæmpe som Finnur Jonsson, bør ikke være interessant for nutidens
forskning. Finnur bliver ikke ret ofte citeret nu, undtagen som eksempel
på gårsdagens synspunkter. Men jeg mener det er umagen værd at gå til
kamp med Finnur Jonsson, giganten som vi stadigvæk ikke har gjort
regnskabet op med. Hovedformålet med en drøftelse af Finnurs
metoder og ideologi er naturligvis en bedre forståelse af middelalder-
forskningens metodik i nutiden. Jeg har valgt at analysere Finnur
Jonssons metoder med eksempler fra hans behandling af Morkinskinna,
den tekst som jeg selv især har arbejdet med. I håb om, at vi bedre kan
forstå vores egne forskningsmetoder, hvis vi kommer nærmere til en
forståelse af den største kæmpe, hvis skuldre vi står på.
2. “Den første gang jeg så dig”
I det første år af det 20. århundrede var Finnur Jonsson, daværende pro-
fessor ved Københavns Universitet, i fuld gang med sit magnum opus
om den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, og var netop nået
frem til kongesagaeme, som på det tidspunkt var den ene af sagalittera-
turens anerkendte hovedgenrer. En af de førende skikkelser i konge-
sagastudier var da nordmanden Gustav Storm (1845-1903) som allerede
i en ung alder, i 1873, havde offentliggjort sine revolutionerende resul-
tater om Heimskringlas forhold til den øvrige sagalitteratur.
Der var stor forskel på Storms fremgangsmåde og fundamentet i
Finnur Jonssons tankegang. Storm sammenlignede Heimskringla og
Morkinskinna for bedre at kunne forstå Snorri Sturlusons metoder.
Ifølge ham havde Snorri undgået en del af det materiale som findes i
Morkinskinna, og han mente at dette kastede lys på Snorri som hi-
storiker.2 Storms beskrivelse af historikeren Snorri, som syntese
mellem Morkinskinna og Fagrskinna, har haft en ikke ringe indflydelse
på yngre forskere, helt frem til vore dage:
2 Gustav Storm. Snorre Sturlassons Historieskrivning. En kritisk undersøgelse. Khavn
1873, 28-31,43-48 og 172-200.