Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Side 311
Finnur Jonsson og Morkinskinna
297
mere betragtet som forfattere, i Sigurbur Nordals tid. Men allerede Storm
havde beskrevet et geni i sin monografi om Heimskringla, Snorri Sturlu-
son. Der var en stor forskel på en sagaforfatter og en afskriver. Indrebø
mente at den Fagrskinna-agtige “ældre Morkinskinna” var et forfatter-
værk, mens Finnur brugte begrebet “bearbejder” og dermed berøvede de
omtalte personer enhver genialitet. Også ifølge denne mentalitet er det
naturligt at selve forfatteren, den første der skriver eller lader sagaen ned-
skrive, er logisk og hans fortælling uden gentagelser og modsigelser. Alle
“kompositionsfejl” må derfor skrives på de kluntede afskriveres regning.
Dette er selvfølgelig det stik modsatte af hvad nutidens forfattere er-
farer. I nutiden plejer en tekst at blive bedre og bedre, jo oftere den
skrives ned. Selvfølgelig er komposition af en tekst i nutiden vidt
forskellig fra det som gjaldt i middelalderen. Men det ændrer ikke, at
det i hvert fald må regnes for muligt at gentagelser, modsigelser og
kluntethed kan stamme fra den første, originalforfatteren, lige så godt
som fra de senere bearbejdere. Hvilket medfører at “ujævnhed” ikke
kan bruges som argument for at én del af en tekst er yngre end en anden.
Dette ville Storm måske være enig i, idet han argumenterede for at
Snorris geni lå i at syntetisere de tekster han kendte, bl.a. Fagrskinna og
Morkinskinna. Og i den sidste halvdel af det 20. århundrede er der op-
stået en stærk kritik af Finnur Jonsson og andre forskeres kritiske
metode, der angribes for at se på selve teksten som et svagt genskær af
det egentlige kunstværk, den tabte original. Som man har påpeget er
denne metode forbundet med tro på teksttraditioners voksende ufuld-
kommenhed, og mangel på sammenhæng og logik.20
Myten om den kluntede afskriver lever faktisk i bedste velgående i
dag. For eksempel er teorien om at den nu-eksisterende Morkinskinna
er stærkt interpoleret gengivet i næsten alle oversigtsværker, og dette
standpunkt bygger til en vis grad på myten om den kluntede afskriver.21
Som sagt har mange af Finnur Jonssons antagelser overlevet ham,
uden at nutidens forskere altid er bevidste om det. Vi står i den
henseende på kæmpens skuldre.
20 F.eks. C.S. Lewis. The Anthropological Approach. English and Medieval Studies pre-
sented to J.R.R. Tolkien on the Occasion of his Seventieth Birthday. Udg. af Norman
Davies og C.L. Wrenn. London 1962, 219-230. Jfr. Eugéne Vinaver. The Rise of Ro-
mance. Oxford 1971, 53-67.
21 Morkinskinnas forskningshistorie er behandlet grundigere i min artikel Um uppruna
Morkinskinnu (se note 7). Jfr. min bog Stadur i nyjum heimi: Konungasagan Morkin-
skinna. Reykjavrk 2002, 30-59.