Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Side 313
Finnur Jonsson og Morkinskinna
299
fortællings forbliven i Morkinskinna har selvfølgelig ment, at den har
tilhørt sammenhængen og haft betydning. Men idet Finnur er sikker på
at det var en (kluntet) afskriver, er han overhovedet ikke interesseret i
dette. Ligesom biologiske mekanismer har sagaer en korrekt anatomi,
der findes en “organisk” sammenhæng, der er vigtigere end hvad en
kluntet afskriver har ment hørte hjemme i en kongesaga.
Det betyder ikke, at Finnur slet ingen forståelse har for sådanne per-
soners motiver: “Alle disse her nævnte Jrættir er optagne, fordi Flarald
på forskellig måde spiller en rolle i dem. Men om nogen organisk sam-
menhæng mellem dem indbyrdes eller med sagaen som sådan er der
ikke tale. De er alle utvivlsomme indskud i den oprindelige tekst”.27
Selv om man er klar over forskeres ærbødighed for “originalteksten” i
Finnurs tid, kan det lyde mærkeligt at han forstår “bearbejdernes”
mening med at optage Jrættir i en saga, men alligevel fastslår at “om no-
gen organisk sammenhæng ... er der ikke tale”. Her må man tage i be-
tragtning Finnurs tro på begivenhederne selv som en urtekst og hans ab-
solutte sikkerhed på at det 19. århundredes sædvaner i historieskrivning
var den “organiske” måde at skrive historie på. Det er af den grund ikke
så mærkeligt at selv anekdoter der har det (gavnlige?) formål at kaste
lys på en konges karakter, ikke hører til den “organiske sammenhæng”
eller “sagaen som sådan”. Finnur kommer netop til denne konklusion
om nogle beretninger om Sigurbr Jorsalafari, som han beskriver som
“løsrevne anekdoter, uden indbyrdes sammenhæng, men som tjæner til
at belyse Sigurds karakter. ... Der er således al grund til at antage, at
alle disse stykker er senere indsatte i den oprindelige sagatekst”.28 Hi-
storie er slet ikke nogen karakterstudie, ifølge Finnur Jonsson og en
væsentlig del af det 19. århundredes historiske filosofi, men en fortæl-
ling om begivenheder.
Finnur mener også, og følger der i Indrebøs fodspor,29 at de
oplysninger som “indskudene” giver om kongernes karakter slet ikke er
så logiske og ensartede som man ville forvente af et rigtigt historisk
værk: “Det følger altså heraf, at det ikke kan nytte på grundlag af dette
samlede stof at få en samlet karakteristik af de enkelte konger frem, da
deres optræden er ret forskellig i de forskellige stykker. Samleren har
27 Op.cit., xxiii.
28 Op.cit., xxx.
29 Gustav Indrebø. Harald Hardraade i Morkinskinna. Festskrift til Finnur Jonsson 29.
maj 1928. Khavn 1928, 173-180.