Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Síða 314
300
Årmann Jakobsson
været uden sans for dette; han har ikke interesseret sig det mindste her-
for; det vigtigste for ham var at samle så meget historisk stof, som han
kunde sætte i forbindelse med de to konger”.30 Her har vi den kluntede
afskriver igen, uden kritisk sans og forståelse af den “organiske sam-
menhæng”, så hans virksomheds unge alder er ret gennemskuelig.
Om tre fortællinger om skjalden Einarr Skulason siger Finnur: “De er
åbenbare indskud; de har intet med kongesagaen at gore. De er af samme
art som Jiættime i de tidligere sagaer”.31 Herimod kunne man indvende,
at det slet ikke er så svært at se disse anekdoters mening inden for
kongesagaens kontekst.32 Men Finnur Jonsson søger ikke efter en
mening med denne fortælling, han har ikke nogen brug for den. Finnur
har sin egen målestok, sin urtekst med dens organiske sammenhæng og
naturlige fremstilling. Og hvad hører ikke hjemme der? For eksempel
ikke længere fortællinger om en konges privatliv, beretninger der ikke
har noget at gøre med hovedbegivenheder i hans regeringstid; ikke no-
get af privat art. Kort sagt: ikke noget der ikke ville høre hjemme i en
moderne (en 19. århundredes) Norgeshistorie, fordi historie er af en ab-
solut natur og ikke ændrer sig. Selvfølgelig findes der til hver en tid
amatører, kluntede afskrivere, men virkelig positivistiske historikere,
som Finnur Jonsson selv og, ifølge hans mening, de nordiske genier
med Snorri Sturluson i spidsen, har alle den samme historiske sans.
Selv om Finnur nærmest altid er “uden tvivl” er han nogle gange
usikker.33 Et tilfælde er fortællingen om Håkon Ivarsson: “Det er meget
vanskeligt at bedømme hele dette afsnit. Forholdet mellem Harald og
Hakon var af en sådan betydning, at der var fuld grund til at omtale det
i Haraids saga. På den anden side er der ting, der kunde tyde på ind-
skud. Sagen må forblive uafgjort”.34 I dette tilfælde har Finnur også
problemer fordi denne fortælling indeholder anekdoter af netop den art,
30 Finnur Jonsson. Indledning, xxiv-xxv. Jeg har fremsat andre tolkningsmuligheder i:
The Individual and the Ideal: The Representation of Royalty in Morkinskinna. Journal of
English and Germanic Philology 99 (2000), 71-86.
31 Finnur Jonsson. Indledning, xxxiv.
32 Jfr. Årmann Jakobsson. / leit ad konungi. Konungsmynd islenskra konungasagna. Rv£k
1997, 276-277.
33 Faktisk er det ikke udelukket at netop hans brug af “uden tvivl” er et kendetegn på
tvivl, hvad der normalt er tilfældet med brugen af “sikkert” i dansk og “eflaust” i
islandsk, som Jonna Louis-Jensen og Stefan Karlsson har gjort mig opmærksom på: “selv
det klogeste Dyr mangler utvivlsomt, - hvilket Adjectiv i dansk Sprogbrug virkelig anty-
der en vis Tvivl, - Fantasi”. (Ordbog over det danske Sprog 26. Khavn 1952, 95).
34 Finnur Jonsson. Indledning, xxii.