Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Síða 315
Finnur Jonsson og Morkinskinna
301
som Finnur plejer at affærdige som indskud. I de tilfælde findes disse
fortællinger også i andre kilder, f.eks. Fagrskinna, og en af dem bliver
faktisk kaldt ubetydelig af fortælleren selv.35 Finnur har også problemer
med hvor stor en del af interpolationerne der skal skrives på Morkin-
skinnas “samlers” regning, og ikke de kluntede bearbejderes, fordi sam-
leren ifølge ham også er en kluntet afskriver: “Når man taler om Mk.,
som denne er - og selv om man ser bort fra de indskudte Jrættir er det
indlysende, at det er meningsløst at tale om eller tænke på en forfatter-
individualitet; der er og må være tale om flere forfattere ... Der kan kun
være tale om en bearbejder- og samler-interesser, og disse fremgår ty-
delig af det hele og er allerede fremhævede i det foregående. Der er in-
teresse for anekdoter af en mere eller mindre omfattende art, men som
er knyttede til en konge, det bliver oftere storre jrættir, der i og for sig er
ejendommelige og morsomme nok, men som falder udenfor en konge-
biografi”.36
Nøgleordene her er “falder udenfor en kongebiografi”. For Finnur
Jonsson spiller det ingen rolle at disse [rættir faktisk eksisterer i en
kongebiografi og har gjort det i mere end seks århundreder. Den konge-
biografi han tænker på er den tabte historiske urtekst, identisk med de
historiske begivenheder selv, og den bevarede Morkinskinna dømmes
altid efter denne komposition, selv om den kun eksisterer i Finnur
Jonssons hoved. Indholdet i denne hypotetiske kongesaga giver ham en
målestok, der kan bruges til at skelne mellem det der hører hjemme i en
kongebiografi og det der falder udenfor.
Selv om denne saga faktisk ikke eksisterer, så har man en mere hånd-
gribelig repræsentant for den: Snorri Sturlusons Heimskringla. Snorri
har været mange middelalderforskeres andet jeg det sidste halvandet
århundrede. Hos Snorri fandt man den højeste logik og rationalisme,
hvad der for Finnur Jonssons generation ækvivalerede med sandheden
selv. Derfor opnår Snorri at være “original” og “ældre”, selv om han ty-
deligvis bygger på en lang historisk tradition og bruger bl.a. Morkin-
skinna som kilde til sin Heimskringla. Derfor må de “uhistoriske” dele
af Morkinskinna være yngre end Heimskringla for at passe med Finnur
Jonssons verdensbillede, idet historie er ældre end fabel, og den is-
35 Morkinskinna. Udgivet af Finnur Jonsson. Khavn 1932 (STUAGNL 53), 215. Jfr. Gu-
stav Indrebø. Fagrskinna. Avhandlinger fra Universitetets historiske seminar. Kria 1917,
32-33.
36 Op.cit., xl.