Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Side 316
302
Årmann Jakobsson
landske litteratur daler fra historisme til eventyr.37 Ofte fører det til
pudsige konklusioner, f.eks. i Finnurs diskussion af kong Sigurbr Jor-
salafari og kong Eysteinns mandjævning: “Det er vanskeligt at sige,
hvilken form er den mest ægte, men hvis man skal domme efter Mk.s
form ellers, kunde man tro, at dennes fremstilling berode på en omar-
bejdelse. løvrigt er Mk.s stil ret gammel (gamle sprogformer som era,
lagdak, settak; på den anden side ordet turniment)”Selv om Morkin-
skinnas stil ser gammel ud, er det muligt at Heimskringlas version er
den ældste, fordi ifølge Finnur var i begyndelsen Sandheden og Snorri
er den troværdigste.
Logikeren Finnur kan rationalisere alt; selv om Heimskringla er yng-
re end Morkinskinna er den alligevel ældre fordi den er rationel, og i
den finder man kun det “der hører hjemme” i en kongesaga.
6. “Min mor var fornuften selv”
Finnur Jonssons arbejde med Morkinskinna er typisk for hans ideologi
og metoder, der ikke varierer i nogen væsentlig forstand fra den ene ar-
tikel til den anden. Men før man kan komme til en midlertidig evalue-
ring af arven efter Finnur Jonsson, må man nok give ordet til ham selv.
Finnur Jonsson efterlod sig en selvbiografi, hvor han blandt andet
beskriver sig selv og sine metoder. Den beskrivelse bekræfter ifølge
min mening en del af de slutninger man kan drage af hans Morkin-
skinnaforskning.
Finnur Jonsson regner tydeligvis et godt hoved og sund fornuft for
vigtigere end lærdom. Flan siger at han selv aldrig kunne lære noget
uden at forstå det: “Jeg var alla tfb tomæmur å a5 læra utanbokar, og gat
aldrei lært neitt nema me5 {ovf a5 skilja f>a5, sem jeg las”.39 Religion be-
tragter han som fornuftens hovedfjende, og hævder, at han aldrig har
haft nogen tro: “Jeg hef aldrei verib truhneigbur, alt mitt upplag er
skynsemikent”.40 Finnur har ikke meget tilovers for sin far, men med
37 En evolutionsteori som SigurSur Nordal senere ændrede lidt på, men som stadigvæk er
dybt præget i forskermentaliteten. Se f.eks. Islensk bokmenntasaga II. Redaktør: Vésteinn
Olason. Rvik 1993,43.
38 Finnur Jonsson. Indledning, xxx. Jfr. op.cit., xxiv og xxxi.
39 Ævisaga Finns Jonssonar, 7.
40 Op.cit., 17.