Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Síða 318
304
Årmann Jakobsson
Jeg hef eba Jjykist hafa verib alveg laus vib ab framsetja getgåtuskobanir
(hypotesur) og hef altaf haldib mjer vib pab, sem handrit og heimildir
gefa, og po meb naubsynlegri kritik. Kritik hefur gengib sem “raubur
pråbur” um alt mitt starf. Pess vegna hef jeg ætfb barist åmoti stablausum
tilgåtum og hugmyndaflugi, sem svffur f loftinu mebal annara skyja, og
ef til vill ekki tylla nema minstu tå å jorbunni. Pvf mibur eru sumir menn
gjamir å ab fleygja fram pesskonar loftskobunum, og gleypa f>a sumir
menn vib peim sem nyjum hugvitssomum kennmgum, kennmgum sem
hjabna undir eins og heilbrigb skynsemi andar å pær.47
Finnur bruger sin ærkefjendes, nordmanden Sophus Bugges, teorier om
den nordiske mytologi som eksempel på “loftskobanir”. Nu er han blevet
sin mors efterfølger som den sunde fornuft inkarneret, og ser sig selv som
den der fører kampen mod hypoteserne.
Finnur skriver: “Pab er heilbrigb skynsemi, sem jeg legg mesta å-
herslu å i ollu vfsindalifi”.48 Han praler endog af en komplet mangel på
fantasi, der selvfølgelig ikke kan passe sammen med den sunde fornuft,
og foruden sin mor, nævner han selveste frihedskæmperen (og filolo-
gen) Jon Sigurbsson som et eksempel på den samme egenskab:
Eblisfar mitt er mjer ohætt ab segja ab sje skynsemi og fullkominn skort-
ur å hugmyndaflugi, og jeg get pess, ab abrir finni mjer pab til foråttu.
Jeg hef haft svo ågæta kennara ... sem allir hafa verib sama markinu
brendir; jeg gæti lfka nefnt Jon Sigurbsson, sem aldrei for lengra en
heimildir stobu til og var skynsemin sjalf rklædd holdi og biobi. Til pess-
ara manna vildi jeg teljast.49
Vi har allerede set hvordan Finnur bruger sin sunde fornuft, logik og ra-
tionalisme og sin “komplette mangel på fantasi” i sit arbejde med
Morkinskinna. Andre principper han nævner er klarhed i fremstilling,
det udgaveprincip at bruge ét håndskrift som grundlag, og antipati mod
pedanteri.50
Et af de principper som den senere tids forskere især har bemærket,
er den mening at den islandske middelalderlitteratur er uden forbindelse
med den europæiske litteratur fra samme tid:
47 Op.cit., 169-170.
48 Op.cit., 170.
49 Op.cit., 170-171.
50 Op.cit., 169-172.