Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2003, Side 331
Småstykker
317
for modige mænd”. Finnur Jonsson antager altså at der her foreligger en
fireleddet kenning: herdandi hridar fetilhjola, og forklarer den således:
fetilhjol (‘skulderbånds-hjul’) = skjold, skjoldets hrid (‘storm’) = kamp,
kampens herdandi (‘forstærker’) er en kriger (se Lexicon poeticum un-
der de respektive opslagsord).
Dette er en helt normal og korrekt kenning for kriger, jfr. herdandi
hn'dar sverda GDropl 5, herdendr éls hjQrva Kolb 2, 1, herdendr hrid-
ar Hlakkar gloda G borg og kampkenninger som hrid mordskyja Tindr
1, 7 (mordsky ‘kamp-sky’ er en kenning for skjold; om bestemmelsen
til hovedordet hrid betegner skjold, sværd eller andre våben gør ingen
forskel).
Imidlertid medfører Finnur Jonssons rettelse af håndskriftets form
med k- til *-hjola at der kommer en allitterationsstavelse for meget i en
b-linje, og Emst A. Kock sparer ikke på sarkasmen: “Utjivaren låter sig
ej noja med håndskriftens nio allittererande h [nemlig 6 i første halv-
strofe og 3 i 1. 5-6]: han såtter till ett tionde. Att detta innebar en flagrant
forbrytelse mot kanda varsregler, stor honom ej.” (Notationes norr. par.
2114). Kock vil rette håndskriftets “kiofa” til “kiola” (ligesom allerede
Sveinbjom Egilsson, Fjøgur gømul kvædi, skoleprogram for Bessa-
staSaskoli 1844), og i “fetilkjoll” (‘skulderbånds-skib’, som Finnur
Jonsson i Lex. poet. havde betegnet som “meningsløst”) ser Kock en
tilfredsstillende kenning for skjold: “Liksom fetilpél [‘skulderbånds-
fil’ = sværd] ordagrant betyder en sådan ‘fil’, som hanger i en rem, så
betecknar fetilkjoll ett på motsvarande sått anbragt ‘skepp’. Men det
enda ‘skepp’, som kunde så hångas upp, var ‘Ulls skepp’ {Ullar kjoll,
Ullar skip, Ullar askr, Ullar far, Ullar sundvigg) dvs. s k 6 1 d e n. Det-
ta forstod varje medelmåttigt kunnig islånning i gammal tid”.
Det er naturligvis rigtigt at “Ulls skib” er en kenning for skjold, jfr.
Skåldskaparmål kap. 62: “skioldr er ok kallaSr skip Vllar”. Her må re-
fereres til en tabt myte om at guden Ullr har sejlet på vandet i et skjold.
Trods Kocks forsikringer om de gamle islænderes forståelse, føler en
moderne læser af skjaldedigtningen sig imidlertid ikke overbevist om at
et ord for skib kan betyde skjold uden at være forsynet med en bestem-
melse der henfører det til guden Ullr.
Uenigheden mellem E.A. Kock og Finnur Jonsson om denne tolk-
ning er blot et af mange eksempler på at Finnur Jonsson, der var op-
draget i den islandske rlmur-tradition, lagde overordnet vægt på at ken-
ningeme var korrekt konstruerede, så overordnet at han i nødsfald to-