Norræn jól : ársrit Norræna félagsins - 01.12.1953, Blaðsíða 62

Vestersohus,
opfort 1935-39 for et ejen-
domsaktieselskab af Kay
Fisker (f. 1893) og C.F. Mol-
ler (f. 1898), bestar af lej-
ligheder for et velhavende
mellemklassepublikum.
Tranehavegaard
er et boligkomplex, kommu-
nen har opfort med smá
lejligheder for aldersrente-
nydere, som foretrækker at
bo for sig selv frem for at
flytte ind i et alderdomshjem.
Sociallovgivningen pábyder
kommunerne at opfore sá-
danne bohger og foreskriver,
at de skal være forsynet med
moderne bekvemmeligheder
og placeret sáledes, at alle
værelser fár direkte dagslys.
Moderne hehoelsesejendonnne.
Den forste verdenskrig betegner et vendepunkt i det koben-
havnske boligbyggeri. Under krigen var det næsten gáet i
stá. Samtidig blev befolkningen ved at voxe, og germem
den sidste menneskealder er denne udvikhng fortsat i stærkt
tempo. For at bekæmpe bohgnoden begyndte stat og kom-
mune derfor at yde billige lán eller ligefrem tilskud til
bohgbyggeriet. Denne stottcpohtik er senere blevet fortsat,
ikke mindst efter den anden verdenskrig. Opforelsen af
beboelsesejendomme er derfor nu for en meget væsenthg
del overtaget af i reglen socialt betonede boligselskaber. I
mcllemkrigsárene spilledc byggeaktieselskaber og hándvær-
kerkonsortier ogsá en vigtig rolle. Takket være de store
kapitaler, disse forskelligc selskaber ráder over, har de været
i stand til at opfore vældige samlede boligkomplexer, mens
den gamle tids private bygherrer som oftest kun magtede
at bygge huse med et begrænset antal lejligheder. Samtidig
sprængtes det gamle karréprincip med lange husrækker pá
begge sider af gaden. I stedet lagdes husene enten i udkanten
af lyse, ofte græsbevoxede gárde eher haver eller som frit-
hggende blokke. I bcgge tilfælde forsvandt dc gammeldags
skumle baggárde. Samtidig skiftede etagehusene udseende.
Især prægedes de af altaner, karnapper og store vinduer.
58