Færingetidende - 29.05.1852, Blaðsíða 2

19
20
tilsyneladende, saa dog i Virkeligheden, har hvi-
let i Embedsmændenes Haand, og altsaa i deres
Haand, som stundom kun have været lidet fortro-
lige med de Forhold, de skulle omordne. Et
slaaende Bevis herpaa har man ved den i 1845
indførte Skoleanordning, som blev vedtagen af de
danske Provindsialstænder, efterat Embedsmæn-
dene paa Færøerne derover vare bievne hørte;
thi da den kom til Færøerne, viste den sig at
være af den Natur, at den aldeles ikke kunde
udføres, hvorfor Cultusministeren maatte overlade
det til Amtmanden og Provsten, at bringe dens
Udførelse i .Gang saaledes som de bedst kunde.
Man lever altsaa med Hensyn til detle Forhold
paa Færøerne i en aldeles lovløs Tilstand, og Em-
bedsmændenes Magt har frit Spillerum.
Jeg er overbevist om, at det Samme vil blive
Følgen, hvis nærværende Lovudkast gives Anven-
delse ogsaa paa Færøerne. Den ærede Rigsdags-
mand fra Bogense (Jespersen) har allerede an-
ført et Exempel herpaa; jeg vil dertil blot føje,
at efter Udkastets § 146, sammenholdt med § 93,
udfordres der en aarlig Indtægt af 500 Rbd. for
at kunne være Medlem af Stiftsraadet, men paa
Færøerne gives der foruden Embedsmændene kun
4 eller højst 5, der have en saadan Indtægt, og
af disse Personer er der desuden 2, der paa
Grund af deres høje Alder vilde være aldeles ude
af Stand til at overtage dette Hverv. Stiftsraadet
paa Færøerne kom altsaa til at bestaa, med Amt-
manden i Spidsen, af de to juridiske Embedsmænd,
de 7 Præster og maaske ogsaa af Landchirurgen
og af den practiserende Læge, en i Sandhed skjøn
Sammensætning af Communeraadet, der lidet har-
monerer med Grundlovens § 96. Den eneste
Trøst for den ærede Forslagsstiller er, at han med
Rette kan sige, at hans Forslag med Hensyn til
Færøerne er fuldkomment conservativt, thi Ingen
har hidtil anset sig berettiget til at indblande sig
i Communeanliggenderne paa Færøerne, fordi det
har saa aldeles hvilet i Embedsstandens Haand,
og den ærede Forslagsstiller har bidraget sinSkjærv
til, at denne Magt fuldkomment vedligeholdes.
Ved denne Lejlighed tillader jeg mig, for at
undgaa en særskilt Interpellation, at rette det
Spørgsmaal til den højtagtede Indenrigsminister,
om han ikke agter endnu i nærværende Session
at forelægge Rigsdagen Udkast til en Communal-
lov for Færøerne. Færøerne have endnu den
Dag idag aldeles ingen Communalforfatning, og
Færingerne kunne derfor vistnok med skjellig
Grund sige, at de i denne Henseende, som i saa
mange andre, ere tilsidesatte fremfor de øvrige
danske Undersaatter. Trangen dertil har allerede
længe været følt, og den er bleven endnu mere
levende, efterat Færingerne ere bievne repræsen-
terede i Rigsdagen; thi det forekommer mig. at
den nærværende Repræsentation i Rigsdagen har
aldeles Intet at betyde, hvis Færøerne ikke
samtidigen dermed erholde en Coramunalforfat-
ning, og navnlig en Communalforfatning, som
kan indrømmes en raadgivende Indflydelse paa de
Lovudkast med Hensyn til Færøerne, der blive
forelagte Rigsdagen; det er saa meget mere nød-
vendigt, som de forskjellige Anskuelser, den fær-
øiske Folketingsmand og Landstingsmand kunne
have, jo efter den gjældende Forretningsorden
ikke kunne møde hinanden. Dette blev ogsaa
erkjendt, da Loven om Rigsdagsvalgene for Fær-
øerne blev drøftet her i Salen, og, om end den
daværende Indenrigsminister ikke gav noget be-
stemt Løfte om, at et Lovudkast i den Hense-
ende skulde blive forelagt i denne Session, saa
havde man dog af de Yttringer, der faldt, al
Grund til at tro, at det vilde blive Tilfældet; thi,
som bekjendt, insisterede den daværende Inden-
rigsminister meget paa, at Loven om Rigsdags-
valgene maatte vedtages, og det netop af den
Grund, at de mange Reformer paa Færøerne, der
vare i høj Grad paatrængende, derved kunde frem-
mes, f. Ex. Communalloven og Handelsspørgs-
maalet; men siden har man ikke hørt et eneste
Ord derom, og man har derfor ogsaa Grund til
at vente, at Færingernes Taalmodighed endnu vil
blive sat en Stund paa Prøve.u
Skolelærer Gieer up, en forsigtig, ja endog no-
get ængstelig Frihedsmand, der sjælden tager Or-
det, men hvis Veltalenhed ofte har en afgjørende
Indflydelse paa Manges Afstemninger, berørte ogsaa
samme Dag, ved dette Lovforslags Behandling de
færøiske Forhold saaledes:4)
v------mig synes, at det endnu ikke er mod-
sagt, eller idetmindste ikke modbevist, at en Valg-
barhedscensus, navnlig hvad By- og Herredsraa-
dene angaar, vilde udelukke saa godt som den
hele Borger-Middelclasse; jeg skal specielt gjere
opmærksom paa, hvad den færøiske Rigsdags-
mand (Exam. jur. Winther) har oplyst om de
*} se Folkcthiugstid. Nr. 88, S. 603.