Dúgvan - 14.03.1895, Blaðsíða 2

ni8ri spæl — bæSi at reisa hjort og spæla
myrkaspæl,« og slutter den anonyme Brev-
skriver saaledes: »mær dåmar Iiti8, at
skulin veréur havdur til dans og spæl;' sum
eg haldi vera olikligt«. >\
Det er umuligt andet, end at de, der
ikke ere kendte med Forholdene der paa
Stedet, ved at læse den anførte Skrivtdséj"
maa faa den Opfattelse, at de Møder, som
Foreningen holder, ere usømmelige. Men
enhver, der kender Foreningens Formand
og de øvrige Bestyrelsesmedlemmer, kan
ikke nære den mindste Tvivl om, at de
aldrig-vil tillade, at sligt fandt Sted inden-
for Foreningen, hverken i Skolens Lokaler
eller noget andet1 Sted i Bygden, Efter
mundtlig. Meddelelse fra et Medlem, har
Foreningen oftere afholdt opbyggelige; og
underholdende Møder i selve Skolelokalet
og to eller tre Gange har der været afholdt
Dans i et Værelse i Beboelseslejligheden,
men det nævnte Medlem var ubekendt med
at der havde fundet nogen Leg Sted sorø
man kaldte »myrkaspæl«. hvilken I.ég han
forøvrigt slet ikke kendte, Red.
Et ædrueligt Folk.
(Efter „Bergens Tidende#.)
Da det engelske Krigsskib »Collinger«
var paa en videnskabelig Jordomsejling
havde det om Bord en Skare Naturforskere,
der skulde granske i Havets Dybder og
undersøge . Natur- og Menneskeforholde,
hvor de kom Jøen.
Noget af det mærkeligste, de havde
truffet paa, .yøx et-Land, hvor der ikke
fandtes en eneste Drukkenboldt! Dette
l and er Vepskabsøerne i Sydhavet. I
fordums Tider anrettede Brændevinen stor
Ødelæggelse blandt de indfødte paa disse
Øer. Nu findes, der som sagt ikke ,en
eneste Dranker.,; Dette har kloge Love,
samt Øernes afsides Beliggenhed, forenet
med religiøst Alvor, udrettet.
»Men,« spurgte Englænderne de ind-
fødte, »hænder det sig aldrig, at en frisk,
lovende Yngling faar Smag paa berusende
Drikke og vanarter til .ep fordrukken
Usling, som i bedste Tilfælde ender med
at falde Fattigvæsenet jtjl Byrde?«
»Aldrig.#
»Hænder" det da aldrig, at en Mand
øder, hvad han har tjent, paa en Kro og
lader Kone og Børn lide Nød?«
»Aldrig.«
»Hører I aldrig omtale, at nogen
under indbydelse af stærke Drikke, gør
sig skyldig i nogen Fprseelse?«
»Aldrig.« ....
»Men stundom maa I vel nødes til at
se, et under sin Rus’s Vælde svingiende
Dyr?«
»Ja,; undertiden; men det er yderst
sjælden,; og det er da ikke en indfødt, men
en udenlandsk Sømand. Imidlertid have vi
nu faaet en Lov, som forbyder Sømænd at
være i Land efter Kl. 8 om Aftenen, og
dlenne Lov har gjort meget godt.«
»Men saa maa der da ikke findes Nød
lier?«
»Nøden er gaaet sin Vej med de stærke
Drikke. Her findes fattige, men ikke nød-
lidende. Enhver, der' arbejder, staar sig
godt;og er en selvstændig Mand.«
______ Ere berusende Drikke ganske forbudte
her?«
»Nej, forbudte ere (fe ikke; men det
er indrettet saaledes, at den, som nødven-
digvis. vil skaffe sig Foragt ved at drikke
sig fuld,, maa betale den Foragt dyrt.
Tolden paa en Gallon Vin er 4 Kr., paa
en Gallon Brændevin 8 Kr„ og paa en
F'laske 01 1 Kr. Den, som vil holde Kro,
maa hvert Aar købe sig en Tilladelse dertil
for en temmelig betydelig Sum,
Følgen af denne Lovgivning har været,
at man for de høje Prisers Sk3'ld afholdt
sig fra Drukkenskab, derefter iblev man
ædruelig af Vane; nu er man det af Grund,
sætning. For Tiden, findes der ikke en
eneste Kro paa Venskabsøerne, „takket være
vore lovgivende Fædre og vor Konge Georg,
som nys med Ære fyldte sit 75de Aar,«
For 50 Aar siden, vare Venskabsøernes
Indbyggere vilde. Nu ere de et Folk med
ikke ringe Sjælsdannelse, som i sin For-
dringsløshed ikke bar vor Folkedannelse
med alle dens Udskejelser noget at mis-
unde. Almindelig prises de derværende
engelske metodistiske Missionærers Virk-
somhed, der ved Siden af Troslærdomme
have lært de indfødte Dyd og Sædelighed:,
foregaaet dem med et godt Eksempel og
opfostret Folket baade til kristne og Med-
borgere.
Hvorledes han blev fortabt.
(Fra .engelsk.)
Udenfor et Spisekvarter stod en kold,
støvregnfrild Morgen i November, en pjaltet
snavset ung Mand. Han rystede eftersom
den raa. fugtige Vind hvinede omkring
ham, hødende ud ethvert Hul paa hans
fattige. Klæder, Lad os nøje betragte hans
Ansigt. Det ér smudsigt, blegt og udpint,
men det fortæller en alvorlig og veltalende
Berøfnjng til den, .sam pil læg.B det rigtig.
1 )et høje. brede Lorhovedvgpunkne Øjne,
smukke Næse, og tykke, jjjroye Xæber og
’yi, > y-UlV-b■*. VW-ib’'