Dúgvan - 11.04.1895, Qupperneq 2

af Landet. Vi Færinger ere et haardført
og nøjsomt Folk, der kunne undvære
meget, som andre Nationer ikke kunne
undvære. Burde vi saa ikke vise, at vi
kunne undvære de berusende Drikke?
Burde vi ikke vise, at vi ikke behøve at
opvarmes med indbildt, kunstig Varme?
men derimod vise, at vi, uden at nyde be-
rusende Drikke, have nok af Kraft og
Varme i os selv. , . A . ,
Guds friøur 1 skuldi eg sagt, her havi
eg ikki veriø fyrr.
Tygum eri so beinasamur, harri blaø- j
styrari, at lova mær at siga nøkur orØ her
i vinavoldurm
Tygum, sum aørir fleiri, hava funnist
at tf* eg skrivaøi um brennivinsbrenning i
Forjum. Hvf? må ég spyrja.
Tygum halda, eg måtti haft okkurt
hentari at bråkt eplini till Taø hevur veriø
råøt til at vit skulu senda okkara avlops-
eplur til Islands ella at vit skulu bråka tey
til foøurs. Men nu skal eg seta fram eitt
domi: Eg havi eina ullarågvu liggjandi,
vit siga taø er um trlggjar vågir, men nu
havi eg ikki meir enn tveir tunnuposar at
koyra hana i. Taø vil vera eitt striø at
fåa alt i, ja kannske nalcaø må vera eftir.
Var taø tå ikki betur at eg åtti tann triøja
posan afturat. I sama måta viø eplunum.
Kannske okkurt kemur i vegin, so vit ikki
so væl sleppa av viø eplini i lslandi, t. d,
teir kannske fara at dyrka dågligari sjålvir,
teir hava ikki peningar fyri hond at gjalda
viø, ella flutningurin verøur olagaligur, og
neytini: ja, vit fåa kannske so litiø fyri
smoriø, at taø ikki loysir seg at geva kånni
nakra storri rågvu, var tå ikki hent at haft
eitt triøja staø enn, hvar mann kundi veriØ
av viø nakaø, sum t. d. å brennariinum?
Nær hevur taø nakrantlø hoyrst, at råsirnar
fyri avreiøing hava veriø gjordar einum
landi ovviøar?
So tykjast tygum at halda, at brenni-
vmsbrenning her å landi kundi gjort okkum
skaøa. Eg haldi tvort fmoti, hon kundi
gjort okkum nogv gott. Sum nå er hava
tit roknaø ut, at vit lata o. u. 100,000 kr.
ut av landinum fyri orvitisdrikkir. Hettar
er umframt taø stora tapiø, nogv av folkinum
hevur av sjålvum brennivi'nsbrukinum, sum
heilsuspell og siøspell,
’ : t staøin fyri hesar 100.000 kr. vit lata
uy kundi vit, um brennariini voru her, kann-
ske fingiø 100,000 inn. Hvat um vit skifti
um viø Danmark eina 16tu og vit sendi
teimum i staøin fyri teir senda okkum.
So kom tå bara nogv ann uppå tingmenn-
inar sjålvar, um vit kundi sloppiø nakaø
undan hinari plåguni viø: heilsuspelli og
siøspelli, ti tå kundi teir fingiø okkum eina
goøa skipan å »brennariøinum« og eina
betri skipan å brennivinssalginum enn nu er.
Tå hovdu vit fingiø peningar inn i
staøin fyri at latiø teir åt og tå hovdu vit
minkaø um brennivmsbråkiØ i landinum
sjålvum.
Vit kunnu væl hava nogv brennariir i
landinum uttan at Foringar fyri tann skyld
turva so mikjø sum at væta varrarnar
sjålvir, Forjar er ikki 611 vérøinl
Og taø haldi eg tit tingmenn måtti
tikiø eftir Normonnunum og fleiri: Ikki at
lati avlopspeningarnar av brennivinssalginum
fari i einstaka menns lummar, men latiø taø
fariø til at styØja landsgagnlig endamål, sum
t. d. tey fåtæku, avhaldsfelagiø, onnur goø
felog, skålar, fomgripasåvn og annaØ, sum
tykkum best tokti sjålvir', nogv var at
bråkt til,
Vinsamliga
J. Patursson.
v ’ *
*
Selv om man antager, at Spiritusfor-
bruget ikke tiltog ved Anlæggelsen af
Brændevinsbrænderier her paa Øerne, saa
tro vi ikke, at man vilde opnaa stort mere
derved end hvad der allerede er opnaaet,
nemlig Fisketiendens Afløsning og Fæste-
afgiftens Ophævelse, der tilsammen beløber
sig til, saavidt vi huske 16—17000 Kr.
Brænderierne heroppe vilde vist næppe staa
sig ved at give mere for vore gennem-
gaaende vandede Kartofler end den Pris,
nemlig 3 Kr. pr, Td., som Brænderierne
nede i Danmark give for gode melede,
danske Kartofler. I Betragtning af den
Fragt, der sparedes, naar Brændevinen til-
virkedes her oppe, vilde Brænderierne
maaske staa sig ved at give en lignende
Pris for Kartoflerne, men næppe mere.
I de fleste Tilfælde sælges ikke en Td.
Kartofler her billigere end 6 Kr.; mindre
mener man altsaa ikke man staar sig ved
at dyrke dem for, og hvorledes skulde man
saa staa sig ved at dyrke dem eller faa
Lyst til at dyrke dem »istorum«, naar man
kun opnaaede den halve Pris for dem.
Dette har nok Hr. J. Patursson ikke tænkt
rigtig over, naar han i »Føringat.« mener,
at saa kunde »einkultir menn tikiø sær uppå
at dyrka eplur i storum«.
Jeg tror ikke der vilde være noget i
Vejen for at afsætte langt flere Kartofler
her end dér for Tiden afsættes, naar de
blot bleve solgte lidt billigere. Sammen-
lignet med. Kornpriserne er Prisen paa de
færøske Kartofler altfor høj.
Red.