Dúgvan - 11.04.1895, Page 4

»Jeg er kun saa meget, som der er
tilbage af ham, Sir; hvis De vil give ham
Arbejde, faa vi ham nok helt og holdent
tilbage.«
»Gud ske Lov, at De vil arbejde, Tom.
Følg med mig ned til Værkstedet, hvor
der staar en Maskine, som skal sættes op
og prøves endnu i Dag.«
Medens Tom omhyggelig udførte sit
Arbejde, vare hans Hænder urolige og
usikre, men hans Hoved var klart. Han
gjorde mange Fejl, som han maatte rette,
men da Aftenen kom, var alting i sin
Orden.
Da Mr. Skott kom ned til Maskinhuset
og saa, at Arbejderne skulde til at gaa,
spurgte han Tom:
»Hvorledes gaar det?«
»Det gaar godt, Sir; De kan rolig
give Deres Garanti for Maskinen.«
»Gud ske lov, at det er Tilfældet,
Tom; De véd ikke, hvor godt det er at
have gamle trofaste omkring sig. Vil De
have Deres tidligere Plads?«
»Giv mig Betænkningstid til paa Man-
dag; jeg vil da tage den, hvis De vil have
mig til den Tid.«
Der skete en Forandring med Ellen
Darcys indre Uro. Da Tom var gaaet om
Morgenen, fandt hun lire Shillings i Kaffe-
koppen, som hun vidste vare bestemte for
hende. Hun havde købt Te og Sukker,
Mel og Smør og et lille Stykke Kød for
dem; hun havde hele Dagen en Straale
skinnende for sig, og det var et Glimt af
kommende velsignede Dage. Hun dæk-
kede Tebordet og ventede paa Tom, men
Solen gik ned, uden at han kom. Han
var endnu ikke hjemme, da Klokken slog ni.
Endelig hørte hun den bekendte Gang,
men nu skyndte den sig mere længselsfuldt
hjem. Nu kom Tom som tidligere hjem
med smudskede Hænder og med Olie paa
sine Klæder. Han sagde strax, da han
kom ind:
»Du har nok maattet vente paa mig,
Nellie?«
»Hvad siger Du, Tom?«
»Det var ikke forsætlig, men Arbejdet
blev nu først færdigt.«
»Har Du været i Din gamle Plads,
Tom!«
»Ja, jeg har, og jeg kan faa den
igen, og —«
»Min egen Tom!« udbrød Ellen og
slog Armene om hans Hals og kyssede
ham.
Mandag Morgen var Tom igen første
Arbejder paa Maskinfabrikken, og de, der
rigtig kendte ham, frygtede ikke for at
han skulde gaa tilbage til det glædesløse,
ødelæggende Liv.
Nogle Dage senere mødte han Peter
Tindar paa Gaden; denne spurgte ham:
»Hvorledes gaar det, gamle Dreng?«
»Nu er jeg paa min rette Plads, sva-
rede Tom.«
»Derfor har Du vel ikke slaaet Haanden
af os?«
»Jeg har blot løsrevet mig fra den
Djævel, Du har i Dit Hus, Peter. Endelig
har jeg indset, at min Kone og mine Børn
have levet længe nok af Skallen, og at,
dersom der fandtes en god Kærne i mit
Hjerte eller i min Forstand, skulde de
have den.«
»Du hørte altsaa det, som jeg sagde
til min Kone hjemme hin Nat?«
»Ja, jeg gjorde, Peter, og jeg vil være
Dig taknemlig derfor, saa længe jeg lever.
Det Glimt af Hengivenhed skal altid op-
live Mindet om Dig.«
(»Nord. G.-Templ.«.)
Fra Arbejdsmarken.
Vaag Bygds Totalafholdsforening
blev stiftet den 20de Maj 1894 af A. Joen-
sen, Gerdum, og E. Olsen, Mørkøre. For-
eningen tæller for Tiden 15 mandlige kon-
firmerede Medlemmer. Til Medlemmer af
Bestyrelsen valgtes: A. Joensen, Formand,
E. Olsen og Gr. Gregersen.
Paa Foreningens Vegne bringes herved
en Tak til Hr. Kaptejn J. A. Joensen med
Hustru, Vaagshøj, for udvist Venlighed
imod Foreningen ved at have overladt os
en Stue til at samles i om Søndagen.
Bestyrelsen.
I Totalafholdsforeningen for Ej de
var der ved Udgangen af det forløbne Aar
10 mandlige Medlemmer over 15 Aar og
11 Drenge under den nævnte Alder. I
Aarets Løb ere 3 Medlemmer udmeldte og
1 Medlem bortrejst. — Bestyrelsesmedlem-
merne ere: Gr. Joensen, Formand, Hans
Dorius Poulsen og Hermant Mørkøre.
Gr. Joensen.
Indbetalinger vedrørende »Dugvan«
bedes indsendte til Bladets Kasserer Hr.
Boghandler Poul Niclasen.
Trykt i „Fær» Amtstidende“s Bogtrykkeri. — Redaktør: D i o 11 e Isaksen.