Dúgvan - 09.05.1895, Blaðsíða 4

»Efter min Hjemkomst var et af de
første Spørgsmaal, der henvendtes til mig:
»Hvad Drik nød De paa Deres Rejse?«
hvortil jeg svarede: Vand eller Te. Det
var virkelig ingen Spøg at være til Hest
hele Dagen, og saa om Natten at maatte
tage til Takke med det bare Gulv i en
arabisk Hytte. Men til Trods derfor tog
jeg ikke min Tilflugt til noget som helst
kunstigt saakaldet Styrkemiddel; og dog
befandt jeg mig fuldkommen vel. Heller
ikke følte jeg synderlig Trang' til at drikke,
eftersom vi ikke havde Mangel paa Oranger,
Dadler og Figener. De dejligste Appel-
siner kunde købes 10 for i Penny (3 for
2 Øre).
I flere Franciskanerklostre, hvor vi
toge ind, havde jeg Lejlighed til at blive
bekendt med de østerlandske Vines For-
trinlighed, og da Sæder og Skikke for-
andres yderst langsomt i hine Egne, er der
stor Sandsynlighed for, at Syriens Vine nu
om Stunder ikke ere meget forskellige fra
Vinen i dette I and for 1800 Aar siden;
saa her kan vindes en god Indsigt i Spørgs-
maalet angaaende Bibelens Vine.
Jeg søgte derfor ogsaa al den Under-
retning, det var mig muligt at faa, og jeg
er derved kommen til den Overbevisning,
at den Vin, der er i Brug blandt den
syriske Befolkning, er »den rene Saft af
Druerne«, der vistnok indeholder en lille
Smule Vinalkohol, men saa lidt, at det
ikke er iStand til at beruse. »Landvinen«
er lettere end den letteste Rødvin, og den
er ikke alene aldeles uskadelig, men har
alle Druens nærende Egenskaber.
Dersom nogen Vin fortjener Navn af
»Guds gode Skabning«, da er det visselig
denne, og ikke vore kunstig farvede Sprit-
vædsker, der kun ere udklækkede af
Mennesker og ikke skabte af Gud.
I Nazareth blev der givet mig Brød
med en Slags Dyppelse, bestaaende af
kogt ugæret Druesaft (Sobe?), som lignede
tyk Honning eller Sirup og smagte for-
træffelig. Vi burde vistnok omhyggelig
skælne imellem de berusende »Vine«, der
drikkes i England og det øvrige Vesten,
og de ikke berusende virkelig' ægte Vine,
der nydes i Østerlandene, og drage os vel
til Minde, ■ at de sidstnævnte atter kunne
være enten gærede eller ugærede, samt at
de ugærede baade kunne være saa tykke
som Honning og saa flydende som Vand.
Ordet »Vin« anvendes paa dem
begge.*)«
*) Udhævet af Redaktionen.
Tre Løgne staar der altid — siger den
bekendte Afholdsmand Lavrids Jørgensen —
paa en Etikette paa en Flaske »gammel
fransk Vin«. Vædsken er nemlig ikke
gammel, ikke fransk og ikke Vin.
Hvorledes laves den?
Ganske simpelt ved at hugge 12 Pund
Barokkolakrits i smaa Stykker og ned-
pakke disse i en Kasse med Halm, Massen
overhældes med varmt Vand, hvorefter
Vædsken aftappes. Saa tager man 150 Pd.
St. Croix Sukker, 32 Potter lys Sirup og
48 Potter Vand koges og tilsættes 6 Potter
Vinkulør. (Gud véd. hvad det er for noget?)
Denne Blanding hældes sammen med den
forrige og omrøres godt. Derefter tilsættes
en tredje Blanding, der bestaar af 164
Potter ren Alkohol, 1/2 Pot Kognaksessens,
48 Potter hvid (kunstig) Portvin, 48 Potter
(eftergjort) Malaga og 465 Potter Vand.
Maar dette er gjort, kommes 1 Pot Køkken-
salt i, dels for at holde »Vinen« frisk og
dels for at de nydende skal faa Lyst til
endnu et Glas . . .
Naar nu alle disse Blandinger har
fundet Sted, tilsættes 3 Pund krystalliseret
Vinstenssyre og saa klares endelig ved
Hjælp af 12 Lod Husblas og 12 Ægge-
hvider.
Vinen er nu færdig til Drikning.
Foranstaaende Recept anvendes af
mange Købmænd og Høkere og staar i
Købmændenes Recept-Haandbog Side 19.
»GI. fransk Vin« bruges især ved
Fattigfolks Fester, til Barselkoner paa
Landet og i Byerne. Velbekomme!
(S. i »Aftenbi.«)
Hvordan Kognak laves, erfarer man af
Franskmanden Dr. Salmons Værk: »Alkb-
holen og Frankrigs Affolkning«: I.akser-
olie, Smør, Palmeolie og andre Fedtarter
behandles en Tid med Salpetersyre. Der-
næst dannes en Blanding af forskellige
organiske Syrer, hvortil sættes lidt alminde-
lig Alkohol. Man har nu et Stof saa stærkt,
at en Tusindedel I.iter deraf indsprøjtet
under Skindet paa en stor Hund, dræber
den paa ti Minutter. Denne Giftblanding
er det, som bruges til at give Kognaken
dens rette »Buket«. Naar 100 å 150 Gram
sættes til 10,000 I.iter almindelig Spiritus,
forvandles denne derved til — »fin Cham-
pagne-Kognak«. Skaal! (Th. Av.)
Indbetalinger vedrørende »Diigvan«
bedes indsendte til Bladets Kasserer Hr.
Boghandler Poul Niclasen.
Trykt i „Færø Amtstidende“s Bogtrykkeri. — Redaktør: Dione Isaksen.