Dúgvan - 12.08.1897, Side 2
aarlige Fester, som Føringafelag siden dets
Oprettelse har fejret her i Byen, har der
ikke været Spor af Spiritus til Stede.
At fælde altfor haarde Domme over
de Mennesker, der ere bukkede under for
den ofte uovervindelige Drikkelyst, er ikke
alene ukærligt, men tillige urigtigt. De
have alle begyndt som Maadeholds-
mænd; have netop hyldet det Princip,
som S. H. vil arbejde for, men ere efter-
haanden gennem Maadeholdet bievne
umaadeholdne, kroniske Alkoholister. Og
hvis S. H. kendte, hvilke Kampe mange af
disse Mennesker kæmpe med sig selv for
at overvinde deres onde Tilbøjelighed, hvor
inderlig gerne de ønske at blive i Stand
til at besejre deres Drikkelyst, saa vilde
han ikke, hvis han har Hjerte i Liyet og
Følelse for sine Medmennesker, paa nogen
Maade være i Stand til at fordømme dem,
men han vilde derimod føle den dybeste
Medynk med disse vore, ofte fuldstændig
hjælpeløse Medbrødre.
Sluttelig maa vi bringe Afholdssagens
gamle, nidkære Forkæmper A. Guttorm-
sen vor hjerteligste Tak for hans velskrevne
Artikel. Det er ikke første Gang, han har
slaaet et Slag for vor Sag, og vi haabe,
at det heller ikke maa blive den sidste.
Det var godt, om flere af vore Modstan-
dere ligesom S. Hansen vilde optraadt
aabent og ærligt imod os, thi derved vilde
vi Afholdsmænd faa Lejlighed til at for-
svare den Sag, som vi elske og kæmpe for.
Red.
Aabent Brev
(Fra S. til J.)
Kære Ven!
Du skriver til mig i dit sidste Brev,
at du nu for Alvor tænker paa at bygge
et Værtshus og mener, at jeg vil korse
mig og bede Gud bevare din Bygd for en
saadan Indretning. Det gør jeg imidlertid
ikke; jeg er tværtimod glad over, at du
er falden paa den Tanke og ønsker dig
Held til at faa den vel udført i Gerning.
Gæstfriheden paa Færøerne er meget stor
og er en Pryd for vort Folk, men den
kan ogsaa misbruges. Vi ere nok alle
glade ved at kunne vise Gæstfrihed; men
naar vi selv skulle modtage den, føle vi os
ofte lidt underlige derved. Naar man rejser
til eller igennem en Bygd, hvor man ikke
har videre Bekendtskaber, men dog kan
trænge til en Forfriskning, er man en
Smule uheldig stillet. Man er lidt be-
tænkelig ved at gaa ind til vildfremmede
Mennesker; gør man det alligevel, er man
sikker paa Gæstfriheden, men derfor er
det ikke sagt, at den møder i den Skik-
kelse, man ønsker det. En Dag, hvor man
ikke trænger til andet end noget at drikke,
bliver man trakteret med Mad (og Drikke),
en anden Gang, hvor man ønsker et Stykke
Brød, faar man Kaffe, Te, Chokolade eller
Mælk o. s. v., saa for de Rejsende vilde Værts-
huse være et stort Gode. De, der ere
vante til mange Besøg, ville vel i Begyn-
delsen føle et Savn, naar disse hørte op
eller bleve meget sjældne, men i Virkelig-
heden vilde det ogsaa være til Gavn for
dem.
Du undrer dig maaske over, at jeg er
saa villig til at gaa ind paa din Tanke om
Værtshuset; men vi ere maaske ikke fuldt
ud enige om, hvad et Værtshus er. Jeg
skal nu først sige dig min Mening. Efter
Ordlyden er et »Værts-Hus« et Hus med
Vært {eller Værtinde), som tager imod
Rejsende og for Betaling skaffer dem Pleje
og Husly; paa Landet i Danmark kaldes
et saadant Hus ofte »Kro«, hvilket Ord
vel er beslægtet med vort færøske »krogv«
»krdgva«, altsaa et Sted hvor man kan faa
Husly, skjule sig for Vejret eller Natten
over. Mere moderne er vel Navnet »Gæst-
giveri«. Jeg véd nu vel at der er mange,
der sige med Wessel:
»Jeg og i Kro vil drikke,
for andet kommer jeg der ikke«;
og at de saa med »drikke« mene, at nyde
berusende Drikke; ja, der er nok dem, der
ved Værtshus ikke tænke sig andet endet
Sted, hvor man sidder og drikker sig be-
ruset. Det har maaske ogsaa været Din
Mening, men den Tanke vil jeg raade dig
til at opgive.
Byg du kun dit Værtshus! indret nogle
Værelser f. Eks. paa Loftet med bekvemme
og ordentlige Senge, der behøves vel ikke
saa mange. Sørg saa for, foruden en
ordentlig Spisestue, at have en »Røgstue«
med Jord- eller endnu bedre Beton-Guly,
hvor Folk, der ere bievne meget vaade
f. Eks. af en Sørejse, kunne tage deres
Overtøj af eller, om de straks skulle fort-
sætte Rejsen, faa en Kop Kaffe eller andet,
som de maatte ønske. Naar der ellers er
Ild paa Komfuret er det nemt altid at have
en Kedel med varmt Vand, og skulde Ilden
være gaaet ud, kan man ved Hjælp af en
Petroleums-Koger faa varmt Vand paa et
Øjeblik. Brød, Smør og Skærpekød kan
Du altid sørge for at have ved Haanden.