Dúgvan - 11.11.1897, Blaðsíða 3

Drikke bleve brugte, og jeg maa sige, at
jeg i alle Henseender foretrækker en sel-
skabelig Sammenkomst arrangeret paa den
sidstnævnte frem for en. der er arrangeret
paa den førstnævnte Maade; thi Munter-
heden kan, naar man enten ikke er bleven
vant til »Opstrammeren« eller vænnet af
med den, være mindst ligesaa stor! Glæden
bliver renere og Underholdningen faar et
helt andet Præg end der. hvor de spirituøse
Drikke have Overtaget. Ved de nævnte
nitten Festligheder i Afholdsforeningen har
der aldrig været Spor af Vrøvl eller
Krakileri, men jeg tror næppe, at sligt
vilde være undgaaet ved et lignende Antal
Gilder, som bleve holdte i Forbindelse med
stamke Drikkevarer. At man ikke skal
kunne være munter uden at være paavirket
af Spiritus, er en falsk Indoildning, som
jeg vilde ønske at man maatte lære at
indse og at komme bort fra. e. n.
Et frygteligt Ødelæggelsesmiddel,
Dersom alt gaar saaledes. som to unge
Chikagomænd. Darley og Pseitfer love, vil
snart Krigsføringen til Søs undergaa grun-
dig Forandring. da de skulle have opfundet
et Sprængstof, som langt overgaar alle
andre hidtil kendte. De kalde det Merix,
men Sammensætningen af det have de
endnu ikke bekendtgjort. Opfindelsen er
imidlertid tilbudt de Forenede Staters Re-
gering. Ved Eksperimenter, som nu an-
stilles i Chikagos Havn, synes det ny
Sprængstof at have udviklet en uhørt
Kraft. En 4 Tommer lang Cylinder med
1 */, Tommes Diameter og fyldt med 3
.Unzer (c. 90 Gram) af dette mystiske
Sprængstof kastedes ud i Vandet, hvor det
eksploderede i en forud beregnet Dybde.
En Vandsøjle paa 30 Fods Højde steg i
Vejret ved Eksplosionen, Havnedæmningen
ordentlig rystede, og en Sejlbaad, som be-
fandt sig i nogle Hundrede Fods Afstand,
holdt paa at gaa til Bunds paa Grund af
den stærke Bølgegang. Det ejendomme-
lige ved Sprængsatsen er, at den ikke
eksploderer, med mindre den underkastes
et vist Vandtryk, og den kan behandles
saa uforsigtig, det skal være, paa Land
og udskydes af en Kanon som et alminde-
ligt Projektil. Dersom Opfindelsen holder,
hvad de to Herrer love, er intet af de nu
eksisterende Krigsfartøjer stærkt nok til
at modstaa eksplosionen af en slig Lad-
ning, der ikke er bestemt til at træffe Far-
tøjet, men til at falde ned i dets Nærhed
og eksplodere i en bestemt Dybde.
(»Menneskevennen«.)
„Jorden er kun et uhyre Alter,
hvorpaa alt levende bliver ofret.u
(J. de Maistre.)
Følgende statistiske Oplysninger danne
en sørgelig Illustration til ovenanførte Ud-
talelse paa det civiliserede Samfund:
»Fra 1853—1866,« siger Statsøkonomen
P. Leroy - Beaulieu. »udgav Europa og
Amerika i Krigsomkostninger 48 Milliarder
Francs (1 Francs = 72 Øre. 1 Milliard =
eet Tusinde Millioner — altsaa over 34,000
Millioner Kroner) hvilken uhyre Sum har
tjent til at lade 1,800,000 Mænd forsvinde
fra Jordens Overflade.« .
»I de forskellige Krige, der ere førte
fra 1855—1880 beløber Tabet af Menneske-
liv sig til 2.188,000. dels dræbte i Krigen,
dels døde som Følge af Saar; og Omkost-
ningerne beløbe sig til 66 Milliarder 325
Millioner Francs.«
Man har opgjort den krigerske Hæders
Regnskab og man har fundet at det var
en Fallents Regnskab. Voila tout!
(»Enhver Sit«.)
Nødraab paa Ishavet.
Efter at der i nogen Tid har været
stille med formodede Efterretninger om
Andrée, indløb der ifølge »Polit.« af 8de
f. M. gennem R. B. følgende Telegram fra
Vardø:
»Under et i Dag afholdt Søforhør for-
klarede Kapt. Øverli og hans Mandskab
overensstemmende, at de, medens de Natten
mellem den 22de og 23de September laa til
Ankers en halv Mil fra Land, hørte gen-
tagne Skrig fra Daumanesøren ved Mun-
dingen af Isefjorden paa Spitsbergen. De
ansaa Skrigene for Nødraab, men den høje
Søgang, hindrede dem i at gaa i Land.
Kort derefter forliste deres Fartøj
længere inde i Fjorden, og Mandskabet
reddedes af Tromsøsluppen »Malyggen«.
Da de om Bord paa denne den 30te Sep^
tember sejlede ud af Fjorden, hørtes atter
fra samme Sted samme Skrig, men Tromsø-
Skipperen var uvillig til at sætte en Baad
ud for at undersøge Sagen og paastod, at
det var Fugleskrig, medens det afhørte
Mandskab, der er øvede Ishavsfarere,
hævder aldrig at have hørt saadanne Skrig
fra Dyr og fremdeles er overbevist om, at
det var Nødraab.
Endvidere afhørtes i Dag Kaptejnen
fra et andet Fangstfartøj, »Fiskeren«, fra
Vardø. Han forklarede, at han den 23de
September ved Prins Carls Vorland, 8 Mil
Nord for Daumanesøren, saa en stor rød-
brun Genstand drive i Søen een Mil fra
Land. Genstanden antoges for Bunden af
et kæntret Fartøj, men Kaptejnen tror nu