Dúgvan - 13.10.1898, Page 3

Vel anvendt, i
Hvad vi faar for de 150,000 Kroner.
Der var vistnok flere end jeg, der i
høj Grad blev forbavsede, da det blev be-
kendt, at der paa Færøerne i Fjor for-
brugtes over 100,000 Kr. til stærke Drikke,
og denne Forbavselse stiger betydelig,
naar man nu af »Føringat.« ser, at det
virkelige Tal er 150,000 Kr. Er det mon
ikke snart paa Tiden, at der gøres noget
alvorligt mod det alt ødelæggende Drikkeri?
Halvtandethundredetusind Kroner! Hvil-
ken Sum! Man skulde ikke tro, at et saa
stort Beløb blev udgivet til unyttige, end-
sige skadelige Ting, men hvad er det da
vi faar for disse Penge? Ganske vist er
der dem, som paastaa, at de have Gavn
af Spiritusnydelsen, — hvad og hvorledes
faar man sjælden at vide —, men da Læ-
gerne paa dette Omraade ere Autoriteter,
for hvilke de fleste bøje sig, ville vi denne
Gang overlade den bekendte Professor,
Dr. med. Hartmann at besvare Spørgs-
maalet om Virkningen af spirituøse Drikke:
»De Sygdomme, som følge med Ny-
delsen af stærke Drikke, ere især Lunge-
betændelse, undertiden ogsaa Betændelse
i Tarmene, Leveren og Hjernen. Paa den
altfor store Anstrængelse af Livskraften
følger stedse Svækkelse, og denne ytrer
sig først i Fordøjelsesorganeme. Madlysten
forsvinder, der fremkommer Hærdelser i
Kirtlerne, Afsondringerne bringes i Uorden
og der opstaar en slet Hudfarve, Hududslet,
Bylder, Gigt, Podagra, Knuder i Leddene,
Blæresten, Asthma, Vatersot o. s. v. Øllet
vedbliver at gære i Maven og udvikler en
Mængde Luft samt danner en ganske
fremmed Væske, hvoraf Maven angribes;
deraf opstaar Mavekrampe, Kolik. Diarrhoe
o. s. v. De medicinske Stoffer, man blander
med Øllet, er en daarlig Forbedring og
virke skadeligt paa Helbredet. Til dette
Øjemed betjener man sig af bitre Midler,
som Oksegalde, Malurt og forskellige
Krydderier. Endnu langt værre ere Virk-
ningerne af de giftige Plantestoffer, som
tilsættes Øllet, saasom Opium, Rævekager,
Bulmeurtefrø o. 1., der angribe Nerve-
systemet i en overordentlig Grad.......
En Rus er den Tilstand, hvori Livsvirk-
somhederne ere hævede til den højeste
Grad, hvorfra de nødvendigvis maa
falde til den dybeste Svækkelse.
Der er ikke nogen Legemsdel, som ikke
ved Beruselse rystes i sit Inderste, der
gives ikke nogen Sygdom, der ikke kan
opstaa som Følge af denne Udsvævelse.«
— Saa vidt Professor Hartmann.
Det er altsaa, hvad vi faar for de
150,000 Kr. eller i hvert Fald noget af det,
og det er jo ikke saa lidt for Pengene,
især naar man ser hen til, at »mltt fø6i-
land ta8 fåtækt er«. —
Sandhed!
Kære »Dugva«, flyv nu ud med denne
Udtalelse af en bekendt Videnskabsmand
og bær Bud til mine Landsmænd med Op-
fordring om, at de nu mod Slutningen af
det nittende Aarhundrede maa slutte sig
sammen og virke hen til at banlyse de
stærke Drikke fra vore kære Fødeøer.
IN.
Drukkenskab og Kristendom
forholder sig til hinanden som Ild og Vand.
En Kristen kan ikke være en Dranker, en
Dranker kan ikke være en Kristen. Jeg
tvivler ikke om, at mange Drankere mener
at være gode Kristne. Dette er oven i
Købet et Særkende for Drankere — natur-
ligvis; thi hvis Djævelen ikke fik Lov at
narre dem, maatte de gaa i forfærdelig
pinende Angst for Dommen — en Angst,
der drev dem til Omvendelse og derved
til at ophøre med Drikkeriet.
Men hvorledes maa nu den Kristne
stille sig overfor dem, der ikke kan mod-
staa Fristelsen til at beruse sig? Der er
Mennesker, for hvem det at være Kristen
ikke er at have Kristi Sindelag, men der-
imod dette at have den rette Lære, i det
ydre at slutte sig til Kirken. De løser
dette Spørgsmaal let: »Hvad kommer andre
mig ved, jeg skal ikke svare for andre.«
Men en saadan Tankegang er jo kun en
hjerteløs Farisæisme.
En Kristen ikke alene skal, men han
kan ikke andet end elske sine Brødre, han
maa arbejde paa at fjerne alt det, som
hindrer Næsten fra at leve et Samliv med
Gud; Kristi Kærlighed tvinger ham; derfor
kan han ikke staa ligegyldig overfor Ædrue-
lighedssagen, han er selvskreven Arbejder
mod Drukkenskaben, hvor denne hæmmer
Guds Rige — og det gør den her paa
Færøerne.
Det kunde være interessant at faa op-
gjort, hvor mange absolut ædruelige Mænd,
her findes, hvor mange man kan stole paa
ikke i noget givet Tilfælde vil beruse sig.
Mon ikke disse Tal i adskillige Bygder er
meget ringe? Vist er det, at Drukken-
skaben har et saadant Omfang og frem-
træder paa en saadan Maade, at ingen kan
være blind for Raaheden og for Faren.
Mange ulykkelige Mennesker er her,
som er Trælle af Drukkenskaben, mange,
fra hvis Hjerter der lyder tavse Bønner om
Hjælp, og der er mange unge Mænd, der
smittes af Raaheden og saaledes berøves
et sundt og rent Livs l.ykke. Maa det da
ikke bedrøve os Kristne at se saa mange
af vore Brødre blive narret for alle et
Kristenlivs Gaver og Goder og i Stedet