Dúgvan - 12.10.1899, Blaðsíða 3

Dúgvan - 12.10.1899, Blaðsíða 3
2. Vi hører, at Alkohol giver Ud- holdenhed. Dersom dette er Tilfælde, hvorfor nægter da Arbejdsgiveren sine Folk alle berusende Drikke, naar det gælder et særlig anstrængende og langvarigt Ar- bejde? 3. Vi hører, at Alkohol giver Varme. Dersom det er sandt, hvoraf kommer det da, at Temperaturen hos en døddrukken Person er under det normale? 4. Vi hører, at Alkohol beskytter mod Kulde. Dersom det forholder sig saa, hvorfor bukker da de Rejsende i arktiske Egne under for Kulden, medens Afholds- folk taaler den? 5. Vi hører, at Alkohol er god i de tropiske Lande. Hvorfor forbød da Stanley sine Mænd at nyde stærke Drikke, da han marscherede gennem Afrika? 6. Vi hører, at Alkohol, beroliger Nerverne. Dersom det er sandt, hvorfor faar da de, som drikker, skælvende Hænder? 7. Vi hører, at Alkohol er nødvendig under Sygdom. Hvoraf kan det da komme, at Dødelighedsprocenten paa Afholds- hospitaler er meget lav? 8. Vi hører, at Alkohol bevarer Hel- breden. Hvoraf kommer det da, at Livs- forsikringsselskaber giver Afholdsfolk stor Rabat. 9. Vi hører, at det er farligt pludse- lig at ophøre med Brug af Alkohol. Hvorfor dør da saa faa Forbrydere i Fængsel, skønt de fleste er vant til stærke Drikke, men i Fængslet intet faar deraf? 10. Vi hører, at Alkohol bevirker Glæde. Hvorfor er da Drankernes Hjem bekendte for deres Elendighed? 11. Vi hører, at Alkohol (Bajerskøl og Vin) er nødvendig for Mødre. Hvorfor siger da Lægerne, at Børn arver Lyst til stærke Drikke og Sygelighed fra Mødre, der nyder disse Drikke? 12. Vi hører, at det godt gaar for Maadeholdsdrikkere at forblive maade- holdne. Hvoraf kan det komme, at saa mange »gaar overStregen« og synker ned i en Drankers Grav? Det kunde være gavnligt for alle og enhver at overveje disse Spørgsmaal og samvittighedsfuldt besvare dem. Millionær og Dilirist. Efter ,,Agitat.“.) I f. M. døde den »berømte« Millionær Cornelius Vanderbilt i New York. Hans Bedstefader begyndte som Færge- mand med en lille snavset Pram, men han udvidede Virksomheden til et Aktieselskab. blev Jærnbaneejer, Rheder og Millionær. Sønnen William arvede 200 Mili. Dollars, af hvis Renter han levede. Han døde faa Aar efter og efterlod Corn. V. sine mange Millioner. Cornelius var bleven opdraget meget strengt og levede som enhver anden Rigmand til for et Aar siden. Da var han 55 Aar gammel. Men som bekendt har de amerikanske Millionærer en vis »faible« for alt, hvad der smager af »kongeligt« og »adeligt«. Hos Cornelius indfandt denne Svaghed sig nu pludselig og fik Udslag i Beundring for Kong Alkohol og Fru Venus. Han købte et privat Hotel i New York, fyldte Kælderen med Alkohol (Champagne) og levede et bakkantisk vildt Liv i de øvre Etager med et yderst blandet Selskab. Hver Dag fandt der Skandaler Sted og Politiet maatte, saaledes paastaar i hvert Fald udenlandske Blade, hyppigt træde til. Saa forleden Nat kom Corn. Vanderbilt døddrukken hjem i sin egen Lejlighed. Tjenerne, der var vant til at se ham i den Tilstand, puttede ham i Seng og tænkte, det skulde gaa som saa ofte før: — at han havde sovet Rusen ud næste Dag. Men pludselig hørtes et vildt Skrig. Tjenerne styrtede til og fandt »Krøsus« liggende hjælpeløs paa Gulvet udenfor Sengén, sortblaa i Ansigtet og rystende af Krampe. Læger blev hentet, men han var død. Hjerteslag!!! I et Telegram til et engelsk Blad paastaas det, at den mægtige Mand var bleven kvalt i sin egen Opkastning. De udenlandske Blades Paalidelig- hed forudsat, døde Corn. V. altsaa en uværdig Død som Følge af Drik. Hvor megen Velsignelse kunde denne rige Stakkel nu ikke have udstrøet blandt den lidende Menneskehed, hvis han havde haft Hjerte og tilstrækkelig Intelligens dertil? Det er ikke nogen Forbrydelse at være rig, men det er en Forbrydelse at anvende sin Rigdom paa en selvisk, dum og sig selv ødelæggende Maade. Den fattige »misunder« ikke den rige, fordi denne er rig, men den fattige in- digneres retfærdigt, naar den rige misbruger sin Rigdom — saaledes som Cornelius Vanderbilt gjorde. Arbejderne og Spiritusnydelse. (Efter ,,Agitat.“.) Paa et Møde, som Onsdag den 7de September afholdtes af samtlige under

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.