Dúgvan - 12.07.1900, Side 2

slaaede Natur, og glade over at have set
dette mærkværdige Sted, med den lange;
krumme Bugt, som engang for 2 å 300 Aar
siden var en af Færøernes ypperligste
Havne, men nu, med Undtagelse af »Podlen«,
er tilsandet, vandrede vi tilbage til Kvalvig.
Kl. 7 '/4 lettede »Smiril«, og mens den
for »full speed« dampede ned igennem
Sundet, blev der paa Agterdækket danset
livlig færøsk Dans. Der var ikke Tale om
Slingerage, »ti har var slætt sum å tjødnini«,
og med Undtagelse af et Par Afbrydelser,
som benyttedes til Afsyngelse af nogle Af-
holdssange, fortsattes Dansen ned mod
Thorshavn.
Da vi kom ind paa Reden lod Kapt.
Clausen »Smiril« passere ganske tæt ved
og meget langsomt forbi det norske Øvelses-
skib, Korvetten »Ellida«, og da vi var
komne nær nok, istemte vi den norske
Flagsang: »Mens Nordhavet bruser mod
fjældbygd Strand«. Saa snart de norske
»Sjøgutter«, der stode opstillede paa Bakken
og langs med Relingen, hørte Sangen,
blottede de Hovederne. Da vi kom nærmere
til Skibet bleve vi lidt skuffede ved at se,
at det Flag, vi havde bemærket, kun var
et Signalflag; men inden det første Vers
var til Ende, blev det norske Nationalflag
hejset under Gaffelen. Da Sangen var til
Ende, blev der fra »Smiril« udbragt et
»længe leve gamle Norge«, hvilket efter-
fulgtes af kraftige Hurraraab. Dette blev
fra »Ellida« besvaret med et »længe leve
vore Brødre og Frænder Færingerne«,
selvfølgelig ogsaa i Forbindelse med nogle
dundrende Hurraraab, og lige til »Smiril«
gik til Ankers blev der fra begge Skibene
viftet med Huer og Lommetørklæder til
Afsked.
Turen var i alle Henseender særdeles
vellykket, og saavidt mig bekendt var der
ikke en eneste af de 115 Personer, der
deltog i den, som ikke fandt, at den havde
været i høj Grad interessant og fornøjelig,
og der var endog flere, der ønskede at
en lignende Tur maatte blive startet igen
saa hurtig sum muligt. D.
Alkoholismen i Frankrig.
Henry de Parville har i sidste
Hæfte af »Annales pol. et litt.« skrevet en
længere interessant Artikel om Alkohol-
ismen i Frankrig. Han giver heri en
rystende Skildring af Drikfældigheden i
Frankrig. Vort Land er, skriver han, det
mest forgiftede af alle. Ondet breder sig,
og hvis man for hvert Departement an-
stillede en metodisk Undersøgelse, vilde
man hurtig komme paa det rene med, i
hvor høj Grad denne-Last tiltager.
Dr. Brunon har anstillet en saadan
Undersøgelse for Normandiets Vedkom-
mende. I i8go konsumerede Byen Rouen
allerede 6 Liter ren Alkohol pr. Hoved.
I i8g8 var Forbruget steget næsten til det
tredobbelte, nemlig 16 Liter. Befolkningen
omkring Rouen drikker næsten ikke mere
Cider, kun Brændevin. I en mekanisk
Fabrik paa 200 Arbejdere finder man 185,
der ikke kunne gaa 50 Meter paa Gaden
uden at forsvinde i et Brændevinspdsalg.
15 Arbejdere ere maaske nogenlunde
ædruelige.
Lokomotivførere og Fyrbødere føre
med sig en halv eller endog en hel Liter
Brændevin, som drikkes under Vejs. Ved
Ankomsten til Endestationen slaa Lokomo-
tivførere, Fyrbødere og Konduktører sig
sammen og svire videre i en Kafé. Det
er ikke meget betryggende for de rejsende
fra Rouen, Havre, Trouville etc. Mange
1 okomotivførere ere Alkoholister.
Dr. Brunon minder om, hvorledes et
Tog kom i fuld Fart ind paa Banegaarden
i Montparnasse i Paris og gennembrød
Murene, saa at Lokomotivet blev hængende
med Forenden ud over offentlig Gade. En
anden Gang stoppede en Lokomotivfører
midt paa aaben Mark, idet han i Delirium
troede at se et Slot tværs over Jærnbane-
linien.
Bygningsarbejderne drikke hver Dag
3 eller 4 Kopper Kaffe, hver Kop tilsat
med 2 store Glas Brændevin. Jordarbejderne
drikke et eller flere Glas Brændevin naar
de staa op, hvilket kaldes en »Mitrailleuse«.
De slaa sig ned i et Værtshus ved Ar-
bejdspladsen og drikker »Omgange«. Enhver
betaler efter Tur, og alle maa drikke, enten
de vil eller ej.
Matroserne i Normandiet er i den Grad
forfaldne til Brændevin, at Rederne under-
tiden foretrækker udenlandske Matroser,
skønt de derved gaa glip af de Fordele,
der ere indrømmede det franske Flag.
, Der findes ikke længere gode- Ar-
bejdere i Rouen, paastaar en industri-
drivende: alle drikke. De blive bedre
lønnede end før, men arbejde mindre og
daarligere. Mine Arbejdere have fra
4 ‘/2—6 Francs om Dagen. Alle uden Und-
tagelse ere Drukkenbolte. Hele det socialfe
Spørgsmaal bunder, mener han, i Alkohol-
isme !
Dr. Brunon omtaler de uheldige Følger,
Arbejdernes Drikfældighed kan have for
Arbejdsherren som Følge af de Saakaldte
Arbejderbeskyttelseslove, saaledes Ulykkes-
forsikringsloven. Hvis en Arbejder, der
har en talrig Familie, omkommer, kan Ar-
bejdsherren blive dømt til Erstatning af
op til 20,000 eller, 25,000 Frcs., idet det