Dúgvan - 28.11.1902, Blaðsíða 2

dersøgelser i den engelske Hær under
Feltforhold i Indien 1849 og i Afrika 1871.
Soldaterne vare selvfølgelig alle yngre
kraftige Folk, og en Del af dem var
totalafholden. Den Portion Spiritus, som
tildeltes dem af Soldaterne, der vilde nyde
den, var meget moderat, kun 1/4 Pægl om
Dagen, og de fik den kun efter endt Ar-
bejde. Selv om de nok saa gerne vilde,
kunde de ikke skaffe sig mere Spiritus.
Det viste sig nu, at de totalafholdne af-
gjort taalte Anstrængelser og Marcher og
modstod Klimatfeberen bedre end de andre.
Det kan heraf ses, at Alkohol er saa langt
fra at være et Middel til at bevare Sund-
heden, at man med fuld Sandhed kan sige,
at hvis en Maadeholdsdrikker er sund, er
han det til Trods for, at han nyder Alko-
hol, ikke paa Grund deraf.
Det bekræftes ogsaa ved de Erfarin-
ger, man har for, at Brugen af Spiritus
forkorter Livet. Det er engelske Livs-
forsikringsselskaber, der have fastslaaet
dette. De stillede de totalafholdne i en
særlig Klasse og fandt da, at Dødsfaldene
i denne Klasse var saa meget færre end
i de andre Afdelinger, at de deraf fandt
Anledning til at formindske Præmien for
Af holdsfolk med 15 %.
Der findes endvidere talrige statistiske
Beretninger fra engelske Arbejdshuse og
Fængsler, i hvilke det er forsøgt gradvis
at mindske med Spiritusforbruget. Disse
Anstalters Beboere staa selvfølgelig under
den nøjeste Kontrol. Beretningerne vise,
at Antallet af Sygdomstilfælde og Døds-
fald er formindsket i meget betydelig
Grad i Forhold til som Udgiften til Spiri-
tus er aftaget.
Statistisk angaaende Dødeligheden i
de forskellige Erhverv viser et meget højt
Tal for alle, der have direkte med Alko-
hol at gøre, som Skænkeværter, Vinhand-
lere, Opvartere o. s. v.
Statistikken viser ogsaa tydeligt, hvil-
ken uhyre Rolle Alkoholen spiller som
Aarsag til Sindssyge, til Forbrydelser,
Selvmord, Skilsmisser og Fattigdom. Her
skal anføres nogle Tal fra vor eget Land,
der jo nyder den sørgelige Ære, at staa
højt oppe i Rækken med Hensyn til Al-
koholforbrug.
Over V„ af Selvmorderne her i Dan-
mark ere drikfældige. I 1/i af de Ægte-
skaber, der opløses, har Drikfældighed
været Hovedaarsagen.
2/6 af de Personer, der indlægges paa
Københavns Ladegaard, er drikfældige.
Samme Forhold faas for Landets øvrige
Fattiggaarde. Med Hensyn til Fangerne
i Vridsløselille for Tidsrummet 1871 —1880
ses det, at for ca. 1/8 har Drikkeriet staaet
i sandsynlig Forbindelse med Forbrydelsen.
Statistik fra andre Lande regner, at
70—80 % af alle Forbrydelser skyldes
Alkohol.
En officiel Statistik i Nordamerika
for Aarene 1960—70 udsiger følgende:
Alkoholforbruget har i den Tid for-
aarsaget en direkte Udgift af 3000 Milli-
oner og en indirekte af 600 Millioner Dol-
lar, 300,000 Mennesker er gaaede til
Grunde og samtidig 100,000 Børn sendte
til Fattighuse og 150,000 Mennesker til
Fængsler og Arbejdshuse. Mindst 2000
Selvmord og Tabet af mindst 10 Millioner
Dollars ved Ildebrand og Voldshandling
skyldes samme Aarsag. Og saa er det
endda ikke den hele Elendighed, som en
saadan Statistik optegner. Der er den
uhyre Sum af Ulykke,' som ingen opskri-
ver, fordi den mere foregaar i det skjulte,
det er den ødelagte huslige Lykke, For-
ældres Sorg over Børnene, Hustruens Sorg
over Manden eller omvendt.
Med Hensyn til den økonomiske Side
af Sagen skal de veltalende Ord af Dr.
Bunge (Die Alkoholfrage) anføres; »IEu-
ropa bliver i mange Egne 1/i af det ind-
høstede Korn brugt til Alkohol; men sætte
vi som Gennemsnitstal kun V io> saa vil
det med andre Ord sige, at 1/10 af den
agerdyrkende Befolkning er sysselsat med
at producere Alkohol. I Europa er Ager-
dyrkerne mere end Halvdelen af Befolk-
ningen. Tage vi fremdeles i Betænkning,
at større Landstrækninger udelukkende
anvendes til Vinavl, der forbruger en Masse
Gødningsstof, som altsaa unddrages andre
Marker; — erindre vi endvidere, at der
til Alkoholproducenterne ogsaa maa hen-
regnes en tilsvarende Del af alle de Ar-
bejdere, der ere sysselsatte med Ager-
brugsredskatier, Maskiner og Agerbrugs-
bygninger, fremdeles de Arbejdere, der
ere sysselsatte med Bygning af Brygge-
rierne og de dertil hørende Indretninger,
og samtlige Arbejdere, der ere sysselsatte
i selve Bryggerierne og Brænderierne;
— regne vi endnu alle Købmænd og Mel-
lemhandlere med, der have at gøre med
Alkoholens Fordeling, samt den store Hær
af Gæstgivere, Skænkeværter, Opvartere
o. s. v., maa vi indrømme, at en meget
betydelig Del, maaske Tiendedelen af hele
den civiliserede Menneskehed, arbejder i
sit Ansigts Sved Aar ud og Aar ind, fra
Morgen til Aften i rastløs Hast paa at
producere Giften, og alle i Fællesskab
hjælpes de ad med at forbruge den og
derved ødelægge. Arbejdskraft, tømme
Pengekasserne, fylde Fattighuse, Sygehuse,
Sindssygeanstalter og Tugthuse, og dette
skulde være en værdig Syssel for Jordens
mest begavede Folkeslag!«