Dúgvan - 25.02.1905, Blaðsíða 4

Dúgvan - 25.02.1905, Blaðsíða 4
alene i Mørket. Og nu staar jeg uden en eneste Ven. Chicago er stor. Alle har Venner. Der er bare nogle fattige Djævle som mig, der ikke har nogen at ty til. Folk tror vist, vi ikke har Følelse. Kan ske det er sandt. Men en Gang var jeg ogsaa en Mand. Jeg bar ogsaa mit Hoved højt og havde en Nellike i Knaphullet. Jeg sagde ogsaa: »Af Vejen,« naar en Stakkel bad mig om en Femøre. Og------- nu i Aften sang jeg for at faa lidt i Livet i en af de fine Salooner paa Madison Street. For jeg er en af de afdankede Studenter fra Kristiania — jeg -- ser du.« Jeg fulgte ham til hans Logi. Taa- rerne glinsede paa hans Kinder, og han holdt min Haand fast, indtil vi skiltes. Siden har jeg ikke fundet Spor af ham. Men, naar jeg hører en Stakkel synge inde i disse glimrende Helvedes Forgaarde, da standser jeg og lytter, kan ske det er ham — »den afdankede Student fra Kri- stiania«. (»Agitat.«) For Hjemmet. Oprigtighed. Der forefalder ikke sjælden Tilfælde i vort Liv, da vi maa være taknemmelige, om en eller anden Bekendt eller Ven paa- tager sig det lidet taknemmmelige Hverv at sige sin Mening uden Omsvøb om vore Handlinger. Ganske vist kan det stundom være mindre behageligt at se den rene usminkede Sandhed uden falsk Skaansom- hed afsløret for os; men, hvis vi er kloge, saa tager vi Lære heraf i Stedet for at give den fornærmedes Rolle, som mange gør. Det er nemlig paa den virkelige velmente Oprigtighed, man skal kende sine sande Venner og skelne dem fra Hyk- lere og Smigrere, som taler os efter Mun- den og hylder endog vore største Dum- heder, bare for at være os til Behag. Vi har alle sammen nogle Smaafejl og Unoder, som vi ikke selv mærker og som maaske misklæder eller ligefrem kom- mer os til Skade, f. Eks. Uvaner i Tale, Gang og Sæder. Andre større Fejl be- mærker vi maaske nok selv, men vi reg- ner dem i en ejendommelig Lyst til Selv- bedrag for ingen Ting. Af den Slags kan nævnes Anlæg for Forfængelighed, Letsindighed, Lyst til at slaa sig til Ridder paa andre osv. Just i saadanne Tilfælde har vi besynderlig godt af at have en Ven ved vor Side, der uden Forbehold kan sige os et ærligt og velment Ord. Dersom vi saa er, som vi burde være, saa vil vi dobbelt skatte en slig Ven, fordi han uforbeholdent har gjort os opmærksom paa det, som andre skumler bag vor Ryg. Jeg vil indrømme, at det hverken er let eller behageligt at bevise én slige Ven- skabstjenester. Der skal Skaansomhed, Takt og Omtanke til; men er der virkelig Kærlighed, saa findes disse Ting nok. Lavrids Jørgensen. Fra Arbejdsmarken. Gjov den 8. Februar 1905: Hr. Redaktør! Det meddeles Dem herved, at Afholdsforenin- gen i Gjov tæller for Tiden 56 Medlemmer, nemlig 28 Voksne Mænd og 19 Kvinder samt 9 Drenge under 14 Aar. Bestyrelsen bestaar af Ole Chr. Klein, Formand, Peter Chr. Joensen, Kornelius Johannesen, Justinus Justinusen og Christian Johan Joensen. Ærbødigst Ole Chr. Klein. Opjotduxv^. Bestyrelsen for Afholdsforeningerne paa Landet, eller disses Formænd anmodes herved om, velvilligst at tilstille nærværende Blads Redaktion, helst saa snart ske kan, en Meddelelse om de respektive Forenin- gers Medlemstal, Bestyrelsesmedlemmers, og Formænds Navne og skulde der saa være noget mere at berette, f. Eks. om Foreningernes Fremgang eller Tilbage- gang, Festligheder, Agitation o. s. v. saa er det selvfølgelig altid velkommen. Red. jpdT Kundgørelser optages i »Diigvan« for 10 Øre pr. Petitlinie eller dens Plads. For gentagen Indrykning gives passende Rabat. Indbetalinger vedrørende »Dugvan« bedes indsendte til Bladets Kasserer Hr. Købmand J. M. Mouritsen. Trykt i »Fram«s Bogtrykkeri. — Ansvarhavende Dione Isaksen.

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.