Dúgvan - 25.02.1905, Blaðsíða 4

alene i Mørket. Og nu staar jeg uden en
eneste Ven. Chicago er stor. Alle har
Venner. Der er bare nogle fattige Djævle
som mig, der ikke har nogen at ty til.
Folk tror vist, vi ikke har Følelse. Kan
ske det er sandt. Men en Gang var jeg
ogsaa en Mand. Jeg bar ogsaa mit Hoved
højt og havde en Nellike i Knaphullet.
Jeg sagde ogsaa: »Af Vejen,« naar en
Stakkel bad mig om en Femøre. Og-------
nu i Aften sang jeg for at faa lidt i Livet
i en af de fine Salooner paa Madison Street.
For jeg er en af de afdankede Studenter
fra Kristiania — jeg -- ser du.«
Jeg fulgte ham til hans Logi. Taa-
rerne glinsede paa hans Kinder, og han
holdt min Haand fast, indtil vi skiltes.
Siden har jeg ikke fundet Spor af ham.
Men, naar jeg hører en Stakkel synge
inde i disse glimrende Helvedes Forgaarde,
da standser jeg og lytter, kan ske det er
ham — »den afdankede Student fra Kri-
stiania«. (»Agitat.«)
For Hjemmet.
Oprigtighed.
Der forefalder ikke sjælden Tilfælde
i vort Liv, da vi maa være taknemmelige,
om en eller anden Bekendt eller Ven paa-
tager sig det lidet taknemmmelige Hverv
at sige sin Mening uden Omsvøb om vore
Handlinger. Ganske vist kan det stundom
være mindre behageligt at se den rene
usminkede Sandhed uden falsk Skaansom-
hed afsløret for os; men, hvis vi er kloge,
saa tager vi Lære heraf i Stedet for at
give den fornærmedes Rolle, som mange
gør. Det er nemlig paa den virkelige
velmente Oprigtighed, man skal kende
sine sande Venner og skelne dem fra Hyk-
lere og Smigrere, som taler os efter Mun-
den og hylder endog vore største Dum-
heder, bare for at være os til Behag.
Vi har alle sammen nogle Smaafejl
og Unoder, som vi ikke selv mærker og
som maaske misklæder eller ligefrem kom-
mer os til Skade, f. Eks. Uvaner i Tale,
Gang og Sæder. Andre større Fejl be-
mærker vi maaske nok selv, men vi reg-
ner dem i en ejendommelig Lyst til Selv-
bedrag for ingen Ting. Af den Slags
kan nævnes Anlæg for Forfængelighed,
Letsindighed, Lyst til at slaa sig til Ridder
paa andre osv. Just i saadanne Tilfælde
har vi besynderlig godt af at have en
Ven ved vor Side, der uden Forbehold
kan sige os et ærligt og velment Ord.
Dersom vi saa er, som vi burde være,
saa vil vi dobbelt skatte en slig Ven, fordi
han uforbeholdent har gjort os opmærksom
paa det, som andre skumler bag vor Ryg.
Jeg vil indrømme, at det hverken er
let eller behageligt at bevise én slige Ven-
skabstjenester. Der skal Skaansomhed,
Takt og Omtanke til; men er der virkelig
Kærlighed, saa findes disse Ting nok.
Lavrids Jørgensen.

Fra Arbejdsmarken.
Gjov den 8. Februar 1905:
Hr. Redaktør!
Det meddeles Dem herved, at Afholdsforenin-
gen i Gjov tæller for Tiden 56 Medlemmer, nemlig
28 Voksne Mænd og 19 Kvinder samt 9 Drenge
under 14 Aar. Bestyrelsen bestaar af Ole Chr. Klein,
Formand, Peter Chr. Joensen, Kornelius Johannesen,
Justinus Justinusen og Christian Johan Joensen.
Ærbødigst
Ole Chr. Klein.
Opjotduxv^.
Bestyrelsen for Afholdsforeningerne
paa Landet, eller disses Formænd anmodes
herved om, velvilligst at tilstille nærværende
Blads Redaktion, helst saa snart ske kan,
en Meddelelse om de respektive Forenin-
gers Medlemstal, Bestyrelsesmedlemmers,
og Formænds Navne og skulde der saa
være noget mere at berette, f. Eks. om
Foreningernes Fremgang eller Tilbage-
gang, Festligheder, Agitation o. s. v. saa
er det selvfølgelig altid velkommen.
Red.
jpdT Kundgørelser optages i »Diigvan«
for 10 Øre pr. Petitlinie eller dens Plads.
For gentagen Indrykning gives passende
Rabat.
Indbetalinger vedrørende »Dugvan«
bedes indsendte til Bladets Kasserer Hr.
Købmand J. M. Mouritsen.
Trykt i »Fram«s Bogtrykkeri. — Ansvarhavende Dione Isaksen.