Dúgvan - 01.01.1914, Blaðsíða 3

Paa de 23 Pladser, hvor der var Nedstemning
i Høst, er allerede faldet 10 Samlag. 6 har udholdt
Stormen og bliver derfor staaende endnu i 6 Aar.
paa 7 Steder foregaar Kampen fremdeles.
En saadan Kamp arter sig paa følgende Maade:
f)e forskellige Afholdskorperationer organiserer sig
og deler Kommunen i Roder. Der samles Under-
skrifter paa et Forlangende om Nedstemning af
Samlaget. Kommunestyrets Formandskab udnævner
en Valgbestyrelse og fastsætter en Afstemningsdag.
Naar Dagen nærmer sig, søges ved Agitation i
Husene og ved tilkaldte Foredragsholdere paa
Massemøder at vække den enkelte til af forstaa sit
Ansvar. Den offentlige Diskussion fylder Aviserne,
og drøje Ord falder til begge Sider.
Paa Afstemningsdagen møder Opponenterne
ved Stemmeurnen, medens den sejge Ligegyldighed
sidder hjemme som Modvægt. I Bergen mødte over
16,000 med sine »Nej« mod Samlaget, medens
Resten af 38,000 stemmeberettigede blev hjemme,
og Samlaget blev staaende. Det vil deraf forstaas,
hvilken mægtig Rejsning der maa til for at sejre.
Her i Horten foregik Afstemningen sidste Lørdag.
Af 4445 stemmeberettigede fremmødte 2335 med
sine »Nej«-Sedler, og Resultatet var en glimrende
Sejr for os Afholdsfolk.
Der var da ogsaa en sand Jubel blandt den
store Skare, som afventede Optællingen, da Resul-
tatet Kl. 4 om Natten blev bekendtgjort. Marinens
Arsenalforvalter, Kaptajn Sande, der havde staaet
som Kampens Leder, blev af en begejstret Ung-
domsflok baaret ud i en Vogn og i Triumf trukket
til sit Hjem under Afsyngelsen af »Ja, vi elsker
dette Landet«'. Udenfor hans Hjem holdtes saa en
begejstret Hyldningstale, og Mængden gav ham et
kraftigt nifoldigt Hurra.
Paa Indgangsdøren til Brændevindhandelen
havde imidlertid nogle lystige Fyre hængt en vældig
Krans af Grankviste, hvorpaa var fæstet en stor,
hvid Sløjfe med Paategning: »Højt var du
elsket! Farvel!« Ved Middagstid om Søn-
dagen blev Kransen fjernet af Politiet.
Tidligere paa Aftenen havde Politiet fundet en
Plakat paa samme Dør, hvorpaa der var tegnet en
Egekrans med Indskrift: »H øjt var du elsket,
dybt bliver du savnet!« Desuden var der
tegnet et ituslaaet Brændevinsglas og et Ølglas
samt et Flag paa halv Stang.
Naar det tages i Betragtning, at den absolute
Stemmeflerhed, som kræves for Nedlæggelsen, de
endnu betydelige Summer, som tilflyder Kommunerne
for Trafiken og Drikkeskikkenes indgroede For-
domme, vil man forstaa, hvilken kulturel Betydning,
en saadan Samfundsrejsning har for et Folk. Og
jeg vil haabe, at denne Borgerkamp er en F'orløber
for en vældig moralsk Kraftudfoldelse i gamle Norge.
Horten, 28.—10.—1913.
S. F o 1 d a g e r.
(»Fyrt.«)
Løgi^ i Gildeskrud —
I en Nylig udkommen Piece skriver Læge
Oppermann om Alkohol og Selskabelighed:
»Efter Nytaar kommer den egentlige Vinter-
sæson for Selskabeligheden. Mange Steder vil
Flasken komme paa Bordet, Skaaltaler vil lyde og
for de større Sammenkomsters Vedkommende vil
Bladene med Tilfredshed notere, at Barometret stod
paa »animeret Stemning«. Det er om Berettigelsen
af denne, selv i dens mildeste Former at Afholds-
manden mere end tvivler.
For saa vidt man regner den for noget attraa-
værdigt, da savner det ganske videnskabelig Be-
grundelse. Det er jo nemlig kun tilsyneladende, at
Manden, der under Alkoholens Paavirkning bliver
»aandrig« og holder morsomme Taler, er bleven
rigere paa sjæleligt Indhold end før. Maaske Tanke-
flugten er ble ven livligere, men Tankernes Kvalitet
er forringet.
Tungen er bleven løst gennem Alkoholen, men
Ord og Handling viser for den nøgterrie Iagttager
den Brist paa Selvkontrol fra Storhjernens Side, som
er det centrale i den lette Alkoholpaavirkning. Man
vejer Ord og Handlinger mindre end før.
Det saarende eller stødende kommer lettere
frem. Man er mere ugenert end før og mere høj-
røstet, men ikke saa fin en Mand.
Lidt af Kulturens Fernis er gaaet af. Alko-
holen har ikke bragt et Plus, men et Minus.
Og Følelserne forfalskes.
Skulde enhver Dagen derpaa svare til, hvad
han betænker sine Medmennesker med i Skaaltaler,
der lyder med Ros, da saa det galt ud.' —
Det er altsaa ganske urimeligt at tage den
kunstige, animerede Stemning som Udtryk for
virkelig Festglæde. Den betyder kun en Forfalsk-
ning.
Afholdsmanden ved af Erfaring, at der ikke er
nogen smukkere, værdigere og hj irteligere Stem-
ning end den, der hviler over en Af holdsfest. Thi
Deltagerne er sig selv. Og allermindst mangler
Munterheden. Herfor har man Hundreder af Er-
faringer.
Allerværst er det, naar den animerede Stemning
regerer i det offentlige Liv, ved de officielle Lejlig-
heder. Det stive Skjortebryst med det hvide Slips
hører i Danmark uadskilleligt sammen med Vin-
glasset. Alkoholvirkningerne har haft deres Del i
politiske Ulykker, har bidraget til at skabe usolide
Stemninger ved de politiske Sammenkomster. Aldrig
har Skaaltaler floreret i Danmark som i den Peri-
ode, der gik forud for Sønderjyllands Tab. Den
Gang, da Nordens Ungdom talte de store Ord ved
de fyldte Glas, og de Løfter blev givet, som brødes,
da den haarde Virkelighed kom.
Man mindes Henrik Ibsens Ord i hans skønne
Digt:
Det var da Løgn i Gildeskrud,
kun giftigt Judaskys,
hvad Norges Sønner jubled’ ud
ved Sundets Strande nys.
Afholdsmanden maa stadig kaste sine Vaaben
mod Troen paa Alkoholens selskabelige Almagt.
Mindre af Hensyn til Brugen selv end af Hensyn
til den Omstændighed, at den selskabelige Brug af
Alkohol for saa mange har været den øverste Ende
af det Skraaplan, ad hvilket man er gledet ned
mod Drankertilværelsen. Og for altfor mange vir-
kelig ædruelige har Troen paa Alkoholens Nød-
vendighed i det selskabelige Liv været den egent-
lige Aarsag til, at de ikke kunde tiltræde Af holds-
standpunktet og derved ikke kunde bidrage til Af-
holdssagens Sejr.
Maaske Maadeholdsmanden ikke vil give os
Ret i vore Betragtninger. Men lad det komme an
paa en praktisk Prøve!
Hvad om man for en Tid bandlyste Alkoholen
fra al offentlig og privat Selskabelighed! Der er
intet at tabe ved Prøven — uden naturligvis for
Restauratøren eller Vinhandleren. Bliver Stemnin-
gen uden Alkohol bedre end før, da er alt jo saare
godt, og skulde det ske, at den led Tab, da havde
man jo rammet en Pæl gennem et af Afholdsbe-
vægelsens mange falske Dogmer.«
Afholdssagen paa Finansloven.
Paa det i Rigsdagen fremlagte Finanslovforslag
findes opført nedennævnte Bevillinger, der vedrører
Af holdsbevægelsen:
Til Totalafholdsforeningerne 32,000 Kr., Til-
skud til »Danske Af holdsselskabers Landsforbund«
3000 Kr., til forskellige Redningshjem (anslaaet)
20,000 Kr., til Bestridelse af Udgifterne ved et af
Redningshjemmene nedsat Fællesudvalg 500 Kr.;
ialt 55,500 Kr.