Dúgvan - 01.03.1914, Blaðsíða 3

sit eget Ønske, men kun af Høflighed, for ikke at
støde andre Kredses Anskuelser.
Uden Tvivl har Kejseren hos sig selv sporet
Velsignelsen ved dette sit store Maadehold i Ny-
delsen af Alkohol i Form af Forøgelse af Sund-
heden og Arbejdskraften, og derfor søger han med
saa stor Iver overalt, hvor han kan, at opdrage
og omvende sine Omgivelser, saavel de snævre
som de videre, til at hylde de samme Grundsæt-
ninger. I sin Familie har han altid haft en ivrig
Støtte for sine Hensigter hos Kejserinden, der
ligesom han selv næsten aldrig drikker spirituøse
Drikke. Derfor er ogsaa Opdragelsen i Kejser-
huset sket efter Princippet: ingen Spiritus. Lige-
som overfor sin Familie anser Kejseren det som
»ansvarlig Landsfader« for sin Pligt indtrængende
at tilraade, ja fordre, at man viser det størst mulige
Maadehold eller helst fuldstændig Afholdenhed.
Allerede i aarevis har han saaledes navnlig taget
Stilling imod de akademiske Drikkeskikke, og det
til Dels med en bemærkelsesværdig Bestemthed.
Da hans Sønner besøgte Universitetet, forbød
han dem som bekendt den saakaldte »Spinnen«,
d. v. s. at drikke til Straf. Overfor Rektoren ved
Universitetet i Giessen udtalte han i April igio
sin Beklagelse over det meget Drikkeri ved
de tyske højere Undervisningsanstalter. Pea Hoh-
kønigsburg kritiserede han kort herefter i en Sam-
tale med Sønnen af Slottets Genopbygger det
umaadeholdende Drikkeri, kaldte det en Ulykke for
det tyske Folk og paaviste ved at fremdrage enkelte
Eksempler paa den stærke Alkoholnydelses Skade-
lighed. Ligeledes formanede han ved Berlineruni-
versitetets Hundredaarsfest, Studenterne til en Ind-
skrænkning af Alkoholforbruget til Gunst for man-
dig, hærdende Sport, og han paalagde Rektoren
ved Kønigsbergeruniversitetet paa det bestemteste
at advare de nyindmeldte Studenter mod Alkoholen.
Den samme Formaning til Maadehold rettede han,
»som et Raad, der skulde være den bittert alvorlig«
til den akademiske Ungdom, da han i August 1911
i Wilhelmshøhe talte til Eleverne ved Gymnasiet i
Cassel. Han henviste til Alkolens skadelige Følger,
og advarede mod »at opstille Rekorder for, hvem
der kunde bælge den største Mængde stærke
Drikke i sig.« »Det er Sæder,« vedblev han, »som
stammer fra en anden Tid. Hvis De i Foreningerne
vilde vi^ke i denne min Aand, vilde jeg være Dem
taknemlig.« Ganske naturligt lader Kejseren mest
afgjort sin Stilling overfor Alkoholen komme frem,
hvor han taler til sine Tropper som øverste Krigs-
herre. Paa hans Foranledning skal der i Marke-
tenderierne foruden 01 bestandig føres kold og
varm The. Mandskabet skal foreholdes de skade-
lige Følger af Alkohol, og The skal anbefales dem.
Før Kejsermanøvren 1910 lod han endog en særlig
Opfordring udgaa til samtlige Afdelinger af Trop-
perne om under Manøvrene at nyde saa lidt Alko-
hol som muligt, for at Strabadserne bedre kunde
bæres. Men Højdepunktet i hans Udvikling som
Modstander mod Alkoholen danner dog hans Tale
ved Indvielsen af Marineskolen i Miirvick den 21.
November 1910. Her udtalte han klart og uden
Omsvøb som sin Overbevisning, at han saa fuld-
stændigt Afkald paa Nydelse af Alkohol for den
bedste Løsning af Alkoholspørgsmaalet, i hvert
Fald i en Krigers alvorlige Kald. Her stiller han
det Krav til sine Officerer, at de skal opdrage
Mandskabet til at give dette Afkald, og at de skal
foregaa dem med et godt Eksempel. Her træder
han ganske aabent i Skranken ikke blot for Maade-
hold, men ret og slet for Afholdenhed, og han an-
befaler indtrængende at slutte sig til de Foreninger,
som har »Afholdenhed« skrevet paa deres Fane.
Aldrig, hverken før eller senere, har Kejseren
saa afgørende, saa skarpt og saa utvetydigt markeret
sin Stilling til Alkoholspørgsmaalet, men gennem
lange Tider, navnlig i de sidste Aar, har han gen-
nem hele sin Talen og Færden umiskendelig vist,
hvorledes han kunde ønske Alkoholspørgsmaalet
løst. Afholdenhed er det, som Kejseren i Alkohol-
spørgsmaalet anser for det bedste, om han end for
sin egen Persons Vedkommende paa Grund af Re-
præsentationspligter ser sig nødsaget til at indtage
et Maadeholdsstandpunkt, som saa til Gengæld føres
meget vidt. Klart har han erkendt, hvilke skade-
lige Følger navnlig den store Alkoholnydelse har
saavel for de enkelte som for hele Folket, og med
den Udholdenhed, som udmærker ham, giver han i
sit eget personlige Liv bestandig det bedste Eks-
empel paa den yderste Maadehold, for saa atter
desto mere virkningsfuldt at kunne raabe sin lands-
faderlige Formaning ud over Folket. Men han ser
desuden klart, at Alkoholspørgsmaalet har en anden,
lige saa alvorlig Side, at nemlig ved en alt for
pludselig Omvæltning i Tilstandene, en hel, stor og
blomstrende Industrigren vilde blive tilintetgjort, før
end den havde haft Tid til at indrette sig paa andre
Produktionsmuligheder. Derfor vil han ikke ønske
nogen pludselig Omveltning, men en rolig, naturlig
Udvikling, ogsaa paa dette Omraade. Han vil,
ogsaa ved Løsningen af Alkoholspørgsmaalet, ikke
blot begunstige enkelte paa Bekostning af andre,
men derimod forøge hele Folkets Lykke, for saa
tillige at se hele Statens Grundvold sikret. Folk og
Stat — begge hører de nøje sammen, det ene kan
ikke bestaa uden det andet, og i Særdeleshed da
ikke for den sande Landsfader, thi »Undersaatternes
Vel er Statens Vel«.
C. H—S.
Kroværtens Sang.
»Se ind til os« — Her er til Behag
Af Drikkevarer, som nydes i Lag.
Halvvoksne Drenge og unge Mænd
Finder altid i os en »trofast Ven«.
Din Pung gøres let, din Næse rød,
Vi sælger Sygdom og Sult og Død.
Og har du Penge og Navn og Hjem
Og ønsker at skille dig af med dem,
»Se ind til os!«
»Se ind til os!« Vor Whisky er god,
Den virker at djævelske Lyster slaar Rod.
Lad Prædikanter kun hænge i;
Hvad de opbygger nedriver vi.
Og af vort 01 (det bringer o s Guld),
Du kan drikke ret meget før du bli’r fuld.
Din Krop beredes til Ormemad,
Din Sjæl fortabes, — men ligeglad,
»Se ind til os!«
»Se ind til os!« Her er Hygge, kom!
Stands ikke længe og tænk dig om.
Vor Whisky, vort 01 og saakaldte Vin
Forvandler den bedste Mand til et Svin.
Hver Lørdagsaften, naar du faar betalt,
Staar vi paa Lur for at fiske alt.
Om Hustru og Børn er foruden Mad,
Det rører os ikke; vi raaber glad:
»Se ind til os!«
»Se ind til os!« Vi gør Hjernen som Hø
Og hjælper den livsglade til at dø.
Vi gør dig gammel mens du er ung.
Vi fylder dit Glas og tømmer din Pung.
Dit Navn og din Stilling vi røver bort.
Den ærlige Mand vi forinden kort
Gør til Forbryder af værste Slag.
Vi opfostrer Slyngler hver eneste Dag;
»Se ind til os!«
»Se ind til os!« Vi lever helt flot
Paa Drankerens Penge i stort og i smaat.
Vi averterer foruden Skam
Og lokker saa mange ind paa en Dram.
Og den arme Stakkel som i Fælden gaar
Er ofte ødelagt paa et Aar.
Om Familien sjælden faar spist sig mæt,
Det tager Kroværten ganske let.
»Se ind til os!«
(»Morgenstj.«)