Dúgvan - 01.03.1915, Page 3

Hvar er leidin ? Vort Bla,cL.
Av Nyholm D eb ess.
(Framhald.)
BiSja vil eg lesara »Dågvuna« halda mær til
g66ar, at eg i seinasti grein mini ikki segéi bein-
leiQis frå limum fyrsti nevnd Havnar avhaldsfelag,
men kom til at blanda.
f oktbr. 1878 var5 sum å5ur sagt kosin ein 3-
mannanevnd, og sotu i henni C. C. Danielsen,
Djone Isaksen og Elieser Andreassen; men longu
2. januar 1881 var6 av felaginum avger5 gjørd um
at seta tveir menn afturat inn 1 nevndina og kosnir
blivu å hesum fundi H. N. Jacobsen og N. L. Arge.
I 12 år var6 so viS go6um hugi arbeit av av-
haldsfolkinum her i Havnini og t isini å ø5rum
plåssum i Føroyum. Tå bleiv av D. Isaksen bori6
fram uppskot um at skipa eitt høvu&sfelag. so at
øll avhaldsfeløguni kundu koma sær uppi eitia sam
skipan. Hetta bleiv samtykt.
Frå 1890—94 var D. Isaksen formaSur Havnar
avhaldsfelag; frå 1894—96 C. C. Danielsen. frå
1896 —1910 D. Isaksen og frå 1910—14 Ole Mortensen.
1894 bleiv merkisår i avhaldssøguni, av ti at
avhaldsblaåid »Dugvan« var6 stovna6 og giviå ut
av Havnar avhaldsfelag. Dømi karm hetta vera fyri
avhaldsfolkifi nå å døgum. hvat ålit hesin litli flokkur
av monnum hevur ått hvø, å annan, at teir hava ått
dirvi at fari undir hesa stori fyritøku. Blaåst^rarar
hava veriS D. Isaksen, R. C. Effersøe og H. A.
Djurhuus. I hesum lag kom »Dågvan« ut til 1911.
lå varS stovnar'i ein høvuésnevnd av limum frå
»Havnar avhaldsfelag«, »N. I. O. G. T.« og »Blaa
Kors«, og uppi hendur hesa nevnd var& »Diigvan«
givin til utgevingar. Frå 1911 hevur R. C. Effersøe
veri6 blaéstyrari.
1 1898 varé stovnaå eitt bokasavn.
6. januar 1901 bleiv å fundi samtykt at byggja
felagshåsiS størri.
Ta6 kundi veri6 so mangt annaå, eg kundi havt
sinni til at sagt frå; men nu er henda fråsøgnin
blivin so lang, at eg vil brota av her og taka upp
»ein annan tått«. To vildi eg, å&renn eg gevist
hesi fer5, nomi5 viå nakaå. sum eg og mangur vi&
mær hevur tykt løgi6 og illt at fata.
Ta3 var6 å einum sinni, dag og årstal ger
hvørki frå ella til, sent bønarbræv til »Danmarks
Afholdsforening«, um hon vildi hysa hesum felagi
frå Føroyum, sum hevr'i tiki6 so mangt eitt takiå
fyri avhaldsmålinum; og um hon vildi lafa hetta
litla felagifi fåa lut i tt stora peningi, »Danmarks
Afholdsforening« å hvørjum åri6 fær frå danska
landskassanum til at avrika avhaldsmålifi fyri.
Ein skuldi tonkt sær, at um ikki »Danmarks
Afholdsforening« beinleiåis gekk vi5 til hetta. so
at hon, iS hvussu var, for at kanna eftir, um fynd
var i hesum bønarbrævi. um hetta felagiS var so
frætt, at ta6 loysti seg at hjålpa ti.
Aldri havi eg sæ6 naka6 aftursvar, og frætt
havi eg frå mongum av teim edlstu avhaldsmonnum,
at aldri kom svar aftur — og ta6 undrar meg, og
oiva6 fleiri viå mær.
(Meira.)
Værre end de tyske Undervandsbaade.
En engelsk Minister har for nylig udtalt, at
Spiritusdrikkeriet blandt Arbejderne var til langt
større Skade for Nationens Næringsliv end de tyske
Undervandsbaade.
Det har desværre været en beklagelig Kends-
gerning, at »Dågvan»s Abonnentantal i de senere
Aar stadig er blevet mindre og mindre. Medens
andre Maaneds- og 14-Dags-Blade kan notere et
tilfredsstillende Antal Holdere, har »Dågvan«, der
jo dog som Organ for de c. 1600 Af holdsfolk paa
Færøerne skulde synes at have alle'Betingelser for
god Trivsel, maattet nøjes med et ganske forsvin-
dende Antal Abonnenter. Som Følge heraf har de
averterende, der støttede Bladet med Annoncer,
trukket disse tilbage, og der er ikke noget at sige
hertil, da Forudsætningen for en virksom Reklame
jo først og fremmest er den, at vedk. Blad har en
i hvert Fald nogenlunde stor Udbredelse; dette har
ikke kunnet siges om »Dågvan«. En anden uheldig
Konsekvens af Bladets ringe Udbredelse har været
den, at man ligesom har krympet sig ved at repli-
cere til de maaske i enkelte Tilfælde ikke uberet-
tigede, men dog gennemgaaende unødvendigt ud-
fordrende Angreb paa Afholdssagen, der er frem-
komne i en vis Del af vor Presse. Da »Dågvan«,
der jo er det rigtige Sted for Gensvar paa slige
Angi eb, utvivlsomt kun kommer til en forsvindende
Del af den Afholdssagen angribende Presses Abon-
nenter, har man ræsonneret som saa: Det er ikke
Umagen værd at indlade sig i nogen Polemik,
Selvfølgelig er dermed ikke sagt, at ikke ogsaa
andre Grunde har været medvirkende til et saadant
Ræsonnement.
For om muligt at bøde lidt paa de foran om-
talte uheldige forhold vedtog Fællesudvalget for
de færøske Af holdsorganisationer forleden, at hver
Af holdsorganisation til sine Medlemmer skulde
sende en indtrængende Opfordring om at holde
»Dågvan«.
I Henhold hertil sendte Thorshavns Total-
afholdsforening i Slutningen af forrige Maaned sine
Medlemmer en saadan Opfordring, der havde føl-
gende Ordlyd:
Til
Thorshavns Totalafholdsforenings Medlemmer.
Det er ofte fremhævet og det med Rette, at
Afholdsfolkene her paa Øerne for at kunne ud-
føre et virkningsfuldt Afholdsarbejde maa have
et godt og iblandt Befolkningen talrigt udbredt
Organ. Organet for de færøske Af holdsretninger
er som bekendt Bladet »Dågvan«, men des-
værre er dettes Abonnentantal kun meget ringe,
og det svarer derfor kun daarligt til sin Hensigt.
Man skulde antage, at »Dågvans Læsekreds
hovedsagelig bestod af Af holdsfolk, men dette er
ikke Tilfældet, idet en stor Del af Bladets Abon-
nenter ikke er Medlemmer af nogen Afholds-
forening.
I Betragtning af »Dågvan«s store Betydning
for det færøske Af holdsarbejde, skal man herved
tillade sig at anmode Dem om at tegne Dem
som Abonnent paa Bladet, da et større Abonnent-
antal end det nuværende er nødvendigt for Bla
dets Eksistens. Bestyrelsen.
Resultatet af denne Opfordring, der præsen-
teredes Medlemmerne ved et af Foreningens ældre
og meg agitatoriske Medlemmer, blev, at Bladet
erholdt c. 30 nye Abonnenter indenfor Thorshavns
Afholdsforening. Herefter har »Dågvan« 122 Abon-
nenter i Thorshavn, hvoraf 54 indenfor Afholdsfor-
eningen og 42. der ikke er Medlemmer af nogen
Afhold'organisation. Naar N. I. O. G. T. og »Det
blaa Kors« har afsluttet deres Lister. kan man for-
haabentlig notere et tilfredsstillende Abonnentantal
for Thorshavns Vedkommende.
Ude paa Bygderne har »Dågvan« desværre kun
yderst faa Abonnenter, og der er flere Bygder,
hvortil den slet ikke kommer. Men utvivlsomt vil
Bladet ved en ihærdig Agitation ogsaa kunne faa
langt flere udenbys Abonnenter.
P. N.