Dúgvan - 01.04.1915, Blaðsíða 3

Afholdsmodet den 14. Marts.
(Fortsat.)
Mejeribestyrer P. Jensen: Jeg skal begynde
med at fortælle dem et lille Æventyr:
Dengang Vorherre havde skabt Jorden, kom
den Onde til ham og sagde: Du véd, min Magt
er stor; derfor ønsker jeg, at Du skal give mig Del
i Menneskene. Vorherre svarede hertil: »Lad os
sende Udsendinge til Jorden, for at vi kan se, hvem
af os, der er den stærkere«. Vorherr.e sendte saa
Forsagelsen og den Onde Nydelsen.--------- 2000 Aar
efter kom Nydelsen tilbage, smilende og jublende.
Den onde gik den imøde og spurgte: »Hvorledes
har det gaaet dig«. »Storartet!«, svarede Nydelsen.
»Jeg har gaaet paa de brede Veje, tilbragt min
Eksistens med Liv og Lystighed, og mange, mange
Mennesker har fulgt mig. »Hvad har du saa høstet?«
spurgte den Onde. »Tomhed og Død!«, sva-
rede Nydelsen. — Saa kom Forsagelsen vandrende,
træt og mat. »Hvad har du udrettet«, spurgte
Vorherre. »Det er grumme lidt,« svarede Forsa-
gelsen. »Jeg har gaaet fra Hus til Hus, fra Dør
til Dør og banket paa; kun grumme faa Mennesker
har villet høre mig, men dem, der har fulgt mig,
har jeg skænket et evigt Liv. — Da sagde
Vorherre til den Onde: »Nu ser du, hvorledes det
er gaaet dem, som har fulgt dig; de har høstet
Døden; men dem, der har holdt sig til mig, har
jeg skænket det evige Liv . . .
Der er mange Nydelser til i Livet, og en af
de værste maa siges at være de berusende Drikke.
Om denne Nydelse gælder: 1) den sluger Penge,
2) den foraarsager Tomhed og 3) den befordrer en
tidlig Død.
Man klager over, at alt er saa dyrt nu i disse
Krigstider, Melet er steget, Margarinen er stegen,
Kullene er stegne, kort sagt, det er vanskeligt at
faa ens Penge til at slaa til. Men at Brændevinen
ogsaa er bleven meget dyrere, det taler ingen om,
det beklager Forbrugerne sig ikke over, der er
Penge nok til Brændevin. Er det nu saa meget,
det drejer sig om, vil en og anden maaske spørge;
jeg behøver blot at vise hen til Rusland, hvor
Sparekasseindskudene som bekendt er vokset gan-
ske kolossalt siden Spiritusforbudets Indførelse, eller
til Forbudsstaterne i Nordamerika; men disse Eks-
empler ligger maaske for langt borte, og vore egne
hjemlige kan gøre Krav paa mere Interesse. I
Danmark, som vi jo paa mange Maader er saa
stærkt afhængige af, bruges der hver eneste
Dag for 50,000 Kr. Fødemidler til Fa-
brikation af de stærke Drikke. Amts-
kommunen fik forleden 1000 Sække Kartofler, men
denne Sending vilde ikke forslaa til Fabrikation af
berusende Drikke i Danmark for kun én eneste
Dag. Dette Forhold berører ogsaa os, thi naar
Forraadene af Levnedsmidler formindskes, stiger
Priserne, og det er sikkert ikke for meget sagt, at
en af Aarsagerne til de nuværende høje Priser paa
Fødemidler maa føres hen til Fabrikationen af de
stærke Drikke.
Ser vi hen til vore egne hjemlige Forhold her
paa Færøerne, viser det sig, at der sidste Aar er
betalt c. 30,000 Kr. i Told for Indførsel af Spiri-
tus. Regner man med, at Tolden beløber sig til
en Tfedjedel af Værdien, bliver Resultatet altsaa,
at der i Aaret i(ji4 er brugt c. 80,000 Kr.
til Spiritus paa Færøerne, d. v. s. det samme som
C. 4 */2 Kr. for hvert levende Væsen herhjemme.
Mange Huse bruger jo aldrig en Draabe Spiritus,
og Forbruget falder saaledes saa meget desto større
paa de andre. Til Thorshavns Toldsted
ankom der til Fastelavn i Aar 2436 Liter Spi-
ritus. Naar man regner med 1 Kr. pr. Liter i
Gennemsnit, er dette sikkert ikke for højt, og i
Henhold hertil er der altsaa alene til Thorshavns
Toldsted i Fastelavnstiden indført for 2500 Kr.
Spiritus, og det i disse trange Tider, hvor alle
klager over, at det er smaat med Fortjenesten og
vanskeligt at leve; og man maa huske paa, at det
er Kontanter, der her er Tale om; Spiritusforhand-
lerne giver nemlig ikke Kredit, men sælger kun
mod Forudbetaling. -— Jeg har altid bestræbt mig
for at komme Kendsgerningerne tillivs, og ved en
Undersøgelse angaaende Spiritusforbruget her paa
Øerne er jeg bleven opmærksom paa, at de Byg-
der, hvortil der bliver ført mest Brændevin, er dem,
som man i almindelig Tale siger staar sig daarligst,
med andre Ord at der bliver ført mest Brændevin
til Bygder, som det ellers kniber haardest for.
M. H. t. Indførselen af Spiritus er der i de senere
Aar sket en Forrykning, idet de mange smaaBræn-
devinsankere nu er bleven erstattef af færre, men
større. Flere slaar sig sammen om et stort Anker,
saa synes man det mærkes ikke saa haardt ...
Personlig har jeg været Vidne til adskillige
Tilfælde, hvor de stærke Drikke fuldstændig har
ødelagt godt begavede, oplyste Mænd med gode
Fremtidsudsigter og tilsidst lagt dem i Drankerens
Grav. Saadanne Eksempler kan sikkert ogsaa
fremdrages her paa Færøerne, thi Alkoholen og
dens sørgelige Konsekvenser er ens over hele Ver-
den. Er det saa underligt, at vi stadig, atter og
atter siger til de unge: Vogt jer for de berusende
Drikke, hold jer borte fra de Steder, hvor Fristel-
sen møder jer. »I Afholdsfolk er nogle hovmodige,
herskesyge Mennesker, der ser ned paa os andre«,
er der saa nogen der raaber. Jeg maa sige, at jeg
ikke forstaar, hvorledes man kan kalde os saaledes,
og sige vi ser ned paa andre, fordi vj vil
hjælpe vore Medmennesker med at blive befriet
for Rusdrikkeriet.
„Tingakrossur“ og Thorshavns Afholdsforening.
Som det vil være alle og enhver bekendt har
Bladet »Tingakrossur« i de senere Aar til Stadig-
hed indeholdt Angreb paa Afholdssagen og alt
dermed i Forbindelse staaende. I Nr. for 7. d. M.
er det den saakaldte »Afholdsdans«, der hhr maat-
tet holde for, og der vilde her som i saa mange
andre Tilfælde næppe være Anledning til at svare
paa Bladets Artigheder, hvis dets Produkt denne
Gang ikke havde indeholdt en særlig ondsindet
Insinuation mod Thorshavns Afholdsforening.
En af »Tingakrossur«s Medarbejdere, L u r t i,
har 2. Paaskedags Aften været ude for at samle
Stof til Bladet, og naturligvis er det Thorshavns
Afholdsforening, der først har maattet holde for.
»Lurti« har i den »stille Uge« ialt været 12 Gange
i Kirke og Menighedshus, og forhaabentlig dér
ladet sit noble Navn vederfares Retfærdighed, men
beklageligvis synes den ekstraordinære Brug af
vedk. Dames eller Herres Høreorganer at have
haft en uheldig Indflydelse paa Synet. »Lurti« har
nemlig i hvert Fald i Afholdshuset »set over sig«,
observeret en Plakat, hvor ingen saadan var op-
slaaet, og set en beruset Person betale
1 Krone for at faaLov at deltage i den
offentlige Dans, hvortil den almindelige
Takst er 10 Øre. »Lurti« beskylder altsaa med
andre Ord Afholdsforeningen for, som en Slags
Finansoperation at tillade berusede Personer at
deltage i Dansen mod forhøjet Entré. Dette er en
styg Insinuation og uden Skygge af Sandhed. Den
rigtige Sammenhæng var, at en vistnok beruset
Person, der paagældende Aften var kommen ind i
Afholdshuset og dér havde slaaet en Rude i
Stykker, heller vilde erstatte den med det samme
end bagefter faa Ubehageligheder derfor. Men
dette omtaler »Lurti« selvfølgelig ikke med et
eneste Ord. P. N.
En Malerdreng vandt for et Par Aar siden
det store Lod, 100,000 Mark, i et tysk Lotteri.
Om Aftenen drak han sig fuld, og — druknede.