Dúgvan - 01.04.1915, Blaðsíða 3

Dúgvan - 01.04.1915, Blaðsíða 3
Afholdsmodet den 14. Marts. (Fortsat.) Mejeribestyrer P. Jensen: Jeg skal begynde med at fortælle dem et lille Æventyr: Dengang Vorherre havde skabt Jorden, kom den Onde til ham og sagde: Du véd, min Magt er stor; derfor ønsker jeg, at Du skal give mig Del i Menneskene. Vorherre svarede hertil: »Lad os sende Udsendinge til Jorden, for at vi kan se, hvem af os, der er den stærkere«. Vorherr.e sendte saa Forsagelsen og den Onde Nydelsen.--------- 2000 Aar efter kom Nydelsen tilbage, smilende og jublende. Den onde gik den imøde og spurgte: »Hvorledes har det gaaet dig«. »Storartet!«, svarede Nydelsen. »Jeg har gaaet paa de brede Veje, tilbragt min Eksistens med Liv og Lystighed, og mange, mange Mennesker har fulgt mig. »Hvad har du saa høstet?« spurgte den Onde. »Tomhed og Død!«, sva- rede Nydelsen. — Saa kom Forsagelsen vandrende, træt og mat. »Hvad har du udrettet«, spurgte Vorherre. »Det er grumme lidt,« svarede Forsa- gelsen. »Jeg har gaaet fra Hus til Hus, fra Dør til Dør og banket paa; kun grumme faa Mennesker har villet høre mig, men dem, der har fulgt mig, har jeg skænket et evigt Liv. — Da sagde Vorherre til den Onde: »Nu ser du, hvorledes det er gaaet dem, som har fulgt dig; de har høstet Døden; men dem, der har holdt sig til mig, har jeg skænket det evige Liv . . . Der er mange Nydelser til i Livet, og en af de værste maa siges at være de berusende Drikke. Om denne Nydelse gælder: 1) den sluger Penge, 2) den foraarsager Tomhed og 3) den befordrer en tidlig Død. Man klager over, at alt er saa dyrt nu i disse Krigstider, Melet er steget, Margarinen er stegen, Kullene er stegne, kort sagt, det er vanskeligt at faa ens Penge til at slaa til. Men at Brændevinen ogsaa er bleven meget dyrere, det taler ingen om, det beklager Forbrugerne sig ikke over, der er Penge nok til Brændevin. Er det nu saa meget, det drejer sig om, vil en og anden maaske spørge; jeg behøver blot at vise hen til Rusland, hvor Sparekasseindskudene som bekendt er vokset gan- ske kolossalt siden Spiritusforbudets Indførelse, eller til Forbudsstaterne i Nordamerika; men disse Eks- empler ligger maaske for langt borte, og vore egne hjemlige kan gøre Krav paa mere Interesse. I Danmark, som vi jo paa mange Maader er saa stærkt afhængige af, bruges der hver eneste Dag for 50,000 Kr. Fødemidler til Fa- brikation af de stærke Drikke. Amts- kommunen fik forleden 1000 Sække Kartofler, men denne Sending vilde ikke forslaa til Fabrikation af berusende Drikke i Danmark for kun én eneste Dag. Dette Forhold berører ogsaa os, thi naar Forraadene af Levnedsmidler formindskes, stiger Priserne, og det er sikkert ikke for meget sagt, at en af Aarsagerne til de nuværende høje Priser paa Fødemidler maa føres hen til Fabrikationen af de stærke Drikke. Ser vi hen til vore egne hjemlige Forhold her paa Færøerne, viser det sig, at der sidste Aar er betalt c. 30,000 Kr. i Told for Indførsel af Spiri- tus. Regner man med, at Tolden beløber sig til en Tfedjedel af Værdien, bliver Resultatet altsaa, at der i Aaret i(ji4 er brugt c. 80,000 Kr. til Spiritus paa Færøerne, d. v. s. det samme som C. 4 */2 Kr. for hvert levende Væsen herhjemme. Mange Huse bruger jo aldrig en Draabe Spiritus, og Forbruget falder saaledes saa meget desto større paa de andre. Til Thorshavns Toldsted ankom der til Fastelavn i Aar 2436 Liter Spi- ritus. Naar man regner med 1 Kr. pr. Liter i Gennemsnit, er dette sikkert ikke for højt, og i Henhold hertil er der altsaa alene til Thorshavns Toldsted i Fastelavnstiden indført for 2500 Kr. Spiritus, og det i disse trange Tider, hvor alle klager over, at det er smaat med Fortjenesten og vanskeligt at leve; og man maa huske paa, at det er Kontanter, der her er Tale om; Spiritusforhand- lerne giver nemlig ikke Kredit, men sælger kun mod Forudbetaling. -— Jeg har altid bestræbt mig for at komme Kendsgerningerne tillivs, og ved en Undersøgelse angaaende Spiritusforbruget her paa Øerne er jeg bleven opmærksom paa, at de Byg- der, hvortil der bliver ført mest Brændevin, er dem, som man i almindelig Tale siger staar sig daarligst, med andre Ord at der bliver ført mest Brændevin til Bygder, som det ellers kniber haardest for. M. H. t. Indførselen af Spiritus er der i de senere Aar sket en Forrykning, idet de mange smaaBræn- devinsankere nu er bleven erstattef af færre, men større. Flere slaar sig sammen om et stort Anker, saa synes man det mærkes ikke saa haardt ... Personlig har jeg været Vidne til adskillige Tilfælde, hvor de stærke Drikke fuldstændig har ødelagt godt begavede, oplyste Mænd med gode Fremtidsudsigter og tilsidst lagt dem i Drankerens Grav. Saadanne Eksempler kan sikkert ogsaa fremdrages her paa Færøerne, thi Alkoholen og dens sørgelige Konsekvenser er ens over hele Ver- den. Er det saa underligt, at vi stadig, atter og atter siger til de unge: Vogt jer for de berusende Drikke, hold jer borte fra de Steder, hvor Fristel- sen møder jer. »I Afholdsfolk er nogle hovmodige, herskesyge Mennesker, der ser ned paa os andre«, er der saa nogen der raaber. Jeg maa sige, at jeg ikke forstaar, hvorledes man kan kalde os saaledes, og sige vi ser ned paa andre, fordi vj vil hjælpe vore Medmennesker med at blive befriet for Rusdrikkeriet. „Tingakrossur“ og Thorshavns Afholdsforening. Som det vil være alle og enhver bekendt har Bladet »Tingakrossur« i de senere Aar til Stadig- hed indeholdt Angreb paa Afholdssagen og alt dermed i Forbindelse staaende. I Nr. for 7. d. M. er det den saakaldte »Afholdsdans«, der hhr maat- tet holde for, og der vilde her som i saa mange andre Tilfælde næppe være Anledning til at svare paa Bladets Artigheder, hvis dets Produkt denne Gang ikke havde indeholdt en særlig ondsindet Insinuation mod Thorshavns Afholdsforening. En af »Tingakrossur«s Medarbejdere, L u r t i, har 2. Paaskedags Aften været ude for at samle Stof til Bladet, og naturligvis er det Thorshavns Afholdsforening, der først har maattet holde for. »Lurti« har i den »stille Uge« ialt været 12 Gange i Kirke og Menighedshus, og forhaabentlig dér ladet sit noble Navn vederfares Retfærdighed, men beklageligvis synes den ekstraordinære Brug af vedk. Dames eller Herres Høreorganer at have haft en uheldig Indflydelse paa Synet. »Lurti« har nemlig i hvert Fald i Afholdshuset »set over sig«, observeret en Plakat, hvor ingen saadan var op- slaaet, og set en beruset Person betale 1 Krone for at faaLov at deltage i den offentlige Dans, hvortil den almindelige Takst er 10 Øre. »Lurti« beskylder altsaa med andre Ord Afholdsforeningen for, som en Slags Finansoperation at tillade berusede Personer at deltage i Dansen mod forhøjet Entré. Dette er en styg Insinuation og uden Skygge af Sandhed. Den rigtige Sammenhæng var, at en vistnok beruset Person, der paagældende Aften var kommen ind i Afholdshuset og dér havde slaaet en Rude i Stykker, heller vilde erstatte den med det samme end bagefter faa Ubehageligheder derfor. Men dette omtaler »Lurti« selvfølgelig ikke med et eneste Ord. P. N. En Malerdreng vandt for et Par Aar siden det store Lod, 100,000 Mark, i et tysk Lotteri. Om Aftenen drak han sig fuld, og — druknede.

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.