Dúgvan - 01.11.1916, Blaðsíða 2

Sum rentefrit paa Tilbagebetaling i 5 Aar. —-
Pengespørgsmaalet var nu ordnet, og det gjaldt
om at faa købt et godt beliggende Grundstykke;
dette som det skulde synes mindre væsentlige Punkt
volder en Del Vanskelighed; men endelig lykkes
det ved Henvendelse til M. C. Restorff at erholde
til Købs det Grundstykke, hvorpaa Afholdshuset
staar.
Angaaende Forarbejderne til og Opførelsen af
Afholdshuset har Hr. Nyholm Debess i »Dugvan«
Nr. 2 for 1915 skrevet en udførlig Redegørelse, saa
vi skal ikke komme nærmere ind herpaa.
28. September holdes Generalforsamling i Mr.
Sloans Sal. M. H. t. den i Lovene indeholdte Be-
stemmelse om, at Medlemmer, som ikke er mødt
paa Generalforsamlingen og ikke inden samme for
Bestyrelsens Formand har fornyet Forpligtelsen for
næste Kvartal, skal betragtes som udmeldt, ved-
tages at foretage den Ændring, at Formanden, før
et saadant Medlem udslettes, skal forespørge ved-
kommende, om han ønsker at forny Afholdsløftet.
20. Oktober samles Medlemmerne til færøsk
Dans paa »Skandsegaard« i Anledning af Aars-
dagen for Foreningens Stiftelse.
28. December holdes Generalforsamling i Mr.
Sloans Sal. Bestyrelsen genvælges med stor
Majoritet. (Fortsættes.)
„Dugvan“s Julenumer.
Næste Nr. af »Dugvan« vil udkomme som et
stort og rigt illustreret Julenumer med saavel dansk
som færøsk Tekst.
Vi forventer at modtage Bidrag til dette Nr.
fra fremragende Afholdsforkæmpere saavel her-
hjemme paa Færøerne som nede i Kongeriget.
Saaledes har vi anmodet Dhrr. Etatsraad Hoff,
København, og Provst Sørensen, Skanderborg, der
jo som bekendt tog meget aktiv Del i vor hjemlige
Afholdsbevægelse, medens de opholdt sig her paa
Øerne, om at sende os Bidrag.
Desuden vil Julenumret bl. a. komme til at
indeholde en med smukke Illustrationer forsynet
Julehistorie fra Thorshavn i Hungersaaret 1808, og
Hr. Jacob Jacobsen, Baia, vil fortælle om gamle
Minder fra Thorshavns By og sin Virksomhed som
Sætter ved Færøernes første Avis, den af Niels
Winther i 1854 udgivne »Færingetidende«.
Til Julenumret modtages Annoncer, som bedes
indleveret til Redaktionen inden 15. December.
Da dette Nr. vil blive trykt i et større Antal Eks-
emplarer og uddelt gratis til hvert Hus her i Byen,
vil en Annonce herigennem bære Bud til hele det
købende Publikum.
Prisen er den samme som i »Dimmalætting«;
paa større Annoncer gives Rabat.
En Torst, som aldrig kan slukkes.
Ja, Alkoholisten er tørstig. Alt i ham raaber
efter Drik, og byder man ham Vand, vender han
sig foragtelig bort. Nej, Spiritus, jo stærkere, desto
bedre. Endnu har aldrig en Alkoholist faaet sin
Tørst slukket ved at drikke, og den fysiologiske
Forklaring paa denne uhyggelige Tørst er, at
Alkoholisten lider af en Forgiftning.
Valdemar Holm.
Mads Slange.
Valdemar Holm, Afholdssagens begejstrede Sanger, er for et
Par Maaneder siden afgaaet ved Døden. Han har bl. a. for
N. I. O G. T., af hvilkeh han i mange Aar var Medlem, udarbejdet
en Sangbog, hvor de 4/5 af Indholdet var hans egne Sange.
Mads Slange var i sin Tid Redaktør af »Dansk Afholdsblad«,
der udgaves af Københavns Afholdsforening.
fortælling fra færoerne.
Under ovenstaaende Titel findes i et af Af-
holdsbladet »Agitatoren«s sidstudkomne Nr. optaget
følgende:
»Han hed Olsen, havde en Gang været en vel-
staaende Købmand og lykkelig Familiefader; men
saa var han begyndt at drikke, mistede efter et Par
Aars Forløb Forretningen og ejede nu slet intet.
Jeg var som Dreng bange for denne store,
brede Skikkelse med den underlige, vaklende Gang.
Jeg kan huske, at jeg engang spurgte min Mo’r,
hvad der var i Vejen med ham, og at hun da sva-
rede mig, at han var syg.
Men jeg var nu ikke mere saa angst for ham;
ganske vist blev jeg ikke staaende paa Vejen, naar
han kom gaaende henad den, men jeg løb dog
ikke saa langt bort som tidligere. Jeg var nysger-
rig efter at vide, hvad der fejlede ham; Mo’r har
jo sagt, han var syg, saa det var Synd for ham.
En Dag var jeg alene nede ved Stranden og
legede. Jeg byggede Huse i Sandet; jeg havde et
Par Træblokke, som skulde forestille Køer, og dem
var jeg lige i Færd med at drive hjem i Stalden.
Jeg var saa optaget af min Leg, at jeg ikke havde
opdaget, at nogen nærmede sig; da jeg nu tilfæl-
digvis saa op, stod Olsen høj og bred lige foran
mig. Jeg blev saa overrasket, at jeg hverken fik
Tid til at blive bange eller løbe min Vej. Jeg saa
den store Mand lige ind i Øjnene, og det forekom
mig, at han smilte og saa venlig ud.
»Hvad fejler Du?« spurgte jeg ham, »er Du syg?«
Han blev staaende ganske stille og saa paa mig
et Øjeblik; saa lagde han Haanden paa mit Hoved,
og jeg syntes, at der var Taarer i hans øjne.
»Du er en god Dreng«, sagde han og gik
hurtig bort.
Flere Aar var gaaet. Da kom der en Dag en
Udsending fra det »Blaa Kors« til Bygden. Han
indbød til Møde i Skolen i den Hensigt at danne
en Afholdsforening der i Bygden. Skolestuen var
fuld af Folk. Den fremmede Mand talte, varmtog
gribende, og skildrede med et Par Eksempler Druk-
kenskabens Ulykker. Alle var dybt bevægede,
mange græd.
Der blev denne Aften dannet en Forening, og
Olsen var en af dem, der aflagde Løftet,
Og han holdt, hvad han hin Aften lovede.
Jeg har ofte talt med ham siden. Han er glad
og lykkelig og takker Vorherre, der igennem Af-
holdssagen hjalp ham ud af den Fortabelse, Alko-
holen havde ført ham ud i. Færing