Dúgvan - 01.01.1918, Síða 3

Bryllup og Brændevin.
Det er snart ved at blive en forslidt Vending
nu om Dage, at Folk kan ikke komme sammen
til Bryllup og slige Fester, thi der er intet at holde
Bryllup eller Fester med. Man tænker da først
og fremmest paa Brændevinen, som slet ikke er til
at faa. Men ogsaa Brødet, Kagerne og Sødsuppen
er det vanskeligt om ikke umuligt at skaffe i store
Kvanta. Og Kødet er jo forfærdelig dyrt.
Naa, de fleste af disse Indvendinger og Be-
tænkeligheder har nok et Gran af .Sandhed og
Rimelighed i sig. Men de viser endnu tydeligere,
hvor forvænt man er bleven til at regne med store
Kvanta af Mad og Brændevin, naar det gælder
Bryllupper og Glædesfester, og hvor langt vi er
sejlet ud af Kurs fra den rette Vej, naar det gæl-
der at gøre sig i Stand til naturlig og ukunstlet
Livsglæde, thi det staar fast i Følge Guds Ord og
i Følge al menneskelig Erfaring, at Glæden er den
naturlige Tilstand for Mennesket. I Guds Ord staar
der: »Tjener Herren med Glæde« — »Han'kender
vor Skabning, og han husker, at vi er Støv« —
»Som en Fader forbarmer sig over Børn, saa for-
barmer Herren sig over dem, som frygte ham.«
Og hvad kan glæde Faderen mere, end at se sine
Børn glade, se dem glæde sig med Nøjsomhed,
naar han giver lidet, og se dem glæde sig med
Forstand og Visdom, naar han giver meget.
Men vi var komne ind paa den skæve Tanke-
gang, at der skulde haves fuldt op af Mad og
Drikke, og da særlig af spirituøse Drikke, for
at kunne holde Fest og være glad. Denne
Tankegang var almindelig baade hos de fattig-
ste og hos de rigeste. Og naar de fattige
ikke kunde faa alt det, de mente var nødvendigt
for at kunne holde Fest med, saa lod de Tanken
om det, som de ikke havde og ikke kunde faa,
tage Glæden og Festen fra dem og hengav sig
selv til Bekymringer og Beklagelser, fordi de ikke
kunde gøre alt saadan, saa godt og saa flot, som
de, der havde bedre Raad. Og de, der havde det
saadan, at de kunde faa, hvad de ønskede, de gik
rundt ligesom i Taage og gnikkede Øjnene ligesom
i Søvne, fordi de havde faaet for meget af den
gode Mad og drukket for meget af de stærke
Drikke. Glæden og Festligheden blev borte for
dem, netop fordi de kunde faa alt, hvad de af
daarlig Vane ansaa for at være nødvendigt til
Festen.
Jeg har været til Bryllup under de gamle For-
mer, hvor der var fuldt op af Brændevin, søde
Sager og god Mad. Men det kan nok siges uden
Overdrivelse, at al Hygge og Festlighed var lige-
som blæst bort fra hver Stue og hvert Hus, der
kom i Berøring med Brylluppet. Thi Mad og
Madrester, snavsede Gulve og uryddelige Værelser
var der overalt, og Brændevinsstank og »Brænde-
vinsmænd« og Brændevinsskænkere mødte man,
hvor man kom.
Jeg har senere været til Bryllup i de Tider,
da det halve Forbud (Forbud mod Salg) raadede,
og da Brændevinen var dyr. E'orandringen til det
bedre var tydelig, dog langtfra tilfredsstillende.
Thi skønt Brændevinen var bleven besværlig at
faa og dyr at købe, havde man endnu ikke indset,
at det ikke blot var at spare Penge og Ulejlighed,
naar man lod Brændevinen fare, men at det ogsaa
betød det samme, som at holde fast paa Glæden
og E'estligheden for Brudefolk og Bryllupsgæster.
Thi det er en kendt Sag, at Glæde og Fest, Hygge
og godt Samvær tager Flugten, hvor Brændevinen
holder sit Indtog.
Jeg har endelig været til Bryllup under de
allernyeste Former og de Tidsforholde, som er
skabte af Krigen og Blokaden. Saadanne
Former og Omstændigheder vilde vi nok aldrig
have fundet paa at holde Bryllup under, hvis de
ikke var os paatvungne af Tidsforholdene. Men
er det ikke forbavsende og beskæmmende, at nu,
da man ellers maa give Afkald paa det meste af
det, som man før diskede op med, nu faar man
Held til at bevare Glæden og Festligheden, Hyg-
gen og det go.de Samvær fra først til sidst. Teg
har været til Bryllupper under disse Forhold, hvor
der har været budt et tarveligt Maaltid, men ingen
stærke Drikke, og se, Glæden og Munterheden
har holdt sig selv oppe, Uhyggen og Ubehagelig-
heden har ikke faaet Indpas. Brudedansen har
været opløftende for gamle og unge.
Jeg har ogsaa været til Bryllup i disse Tider,
hvor hele Festligheden bestod i Brudedansen, hvor-
til alle Bygdens E'olk, baade unge og gamle, var
indbudte, og hvortil de mødte fuldtalligt, skønt de
vidste i Forvejen, at de hverken vilde faa vaadt
eller tørt. Men aldrig har jeg ved noget Bryllups-
gilde se*t unge og gamle saaledes blive baaret oppe
af en alt og alle smittende Festglæde, som ved
disse Bryllupper, hvor intet blev budt, og hvor intet
blev nydt, og hvor intet blev ødslet bort, fordi
ingen havde i Forvejen arbejdet paa at jage Glæ-
den og Festligheden af Huse ved Ophobning af
unødvendig Mad og fordærvelige Drikkevarer.
Vi er altsaa af Naturen langt mere oplagte til
Glæde og Festlighed, end vi selv ved af at sige,
og vi har langt lettere ved at komme ind i den
rette naturlige og ukunstlede Livsglæde, end vi
selv tør tro.
Men lad det blive slaaet fast, at Brændevin
og megen Mad er baade unyttig og skadelig, naar
der skal holdes Bryllup.
A. Jo en s en.
Fra Foreningerne.
Fællesudvalget
holdt Møde den 28. Januar. Udvalget bestaar af 13 Medlemmer:
4 for Thorshavns T o t a 1 a f h o 1 d s f o r e ni n g (Jørgen Fr.
Jacobsen, Johannes Olaus Jocnsen, Poul Niclasen og Fr. Restorff);
4 for N. I. O. G. T. (J. A. Arge og P. Jensen, Thorshavn,
O. J. Strøm og Carl Øster, Trangisvaag); 4 for »Det blaaKors«
(A. Joensen og Peter Poulsen, Thorshavn samt 2 Repræsentanter
for Afdelingerne udenfor Thorshavn). Disse 12 Medlemmer vælger
selv det 13. Medlem; hertil valgtes Landstingsmand A. Samuel-
sen for Aaret 1918.
Udvalget konstituerede sig saaledes:
Mejeribestyrer P. Jensen: Formand.
Pastor A. Joensen: Næstformand.
Typograf Poul Niclasen: Kasserer og Sekretær.
Til Redaktør og Ekspeditør af »Dugvan« genvalgtes Typograf
Poul Niclasen.
Formanden meddelte I) at den Udvalget givne Kolpor-
tagebevilling var genbevilget for Aaret 1918, 2) at han havde
modtaget nogle Eksemplarer af den nye Ædruelighedslov med til-
hørende Anordninger.
Poul Niclasen oplyste, at Bogen »Fortællinger fra Færøerne«
var udsolgt. Det vedtoges, saa snart Forholdene tillader det, at
udsende en ny Bog med Fortællinger fra Færøerne
og at trykke den i et Oplag paa mindst 1500 Eksemplarer. Lige-
ledes vedtoges snarest muligt at faa trykt og udsendt Pjecer an-
gaaende Afholdssagen og Forbudsspørgsmaalet.
Da Udvalget er blevet gjort bekendt med, at enkelte Personer
undertiden beruser sig med Lampesprit o. 1., vedtoges at faa under-
søgt, om der foregik Ulovligheder ved Salget heraf, og i bekræf-
tende Fald at faa draget de paagældende til Ansvar.
Ejde Afholdsforening.
Ordinær Generalforsamling afholdtes Søndag den 30. Decbr.
1917 med følgende Dagsorden: 1) Fornyelse af Afholdsløftet.
2) Nyt Valg af Bestyrelse efter den nye Lov. — Til Bestyrelse
valgtes: Bertel Joensen, Poul Poulsen (garSi), Johan
Mørkøre, Frk. J o s e f i n e P o u 1 s e n og Fru Kathrine
O. Mørkøre. Suppleanter: Johannes Mørkøre, Johan
H. Hansen og Fru Erika P. Poulsen.
Ejde Afholdsforening havde ved Aarets Udgang et Medlems-
antal af 66. B. y.